Hvad er ængstelig tilknytning?

Hvad forårsager ængstelig tilknytning?

Forskere er ikke helt sikre på, hvad der får en person til at udvikle en bestemt tilknytningstype, selvom forældrestil og adfærd kan spille en rolle.

I tilfælde, hvor mennesker udvikler en ængstelig tilknytningstype, kan inkonsekvent forældreskab være en medvirkende faktor.

En forælder med inkonsekvent forældreadfærd kan til tider være nærende og afstemt, men ufølsom, følelsesmæssigt utilgængelig eller antipatisk (kold eller kritisk) på andre tidspunkter.

Forældre kan også være langsomme eller inkonsekvente i at reagere på tegn på nød hos deres baby. For eksempel kan det at lade være med at tage en grædende baby op for at undgå at “forkæle” barnet faktisk føre til udvikling af ængstelig tilknytning til omsorgspersonen.

Inkonsekvent adfærd fra en forælder eller omsorgsperson kan få et barn til at blive forvirret og usikkert, da de ikke ved, hvilken adfærd de kan forvente.

Et barn, der har udviklet en ængstelig tilknytning til en omsorgsperson, kan optræde “klyngende” eller “klynkende” over for dem for at forsøge at få deres behov opfyldt.

Genetik kan også spille en rolle i ængstelig tilknytning.

Tegn på ængstelig tilknytning

Både børn og voksne kan udvise tegn på ængstelig tilknytning. Et barn, der har udviklet en ængstelig tilknytning til deres omsorgsperson, kan virke særligt bekymret, når det er adskilt af denne omsorgsperson. De kan også være svære at trøste efter, at omsorgspersonen er vendt tilbage.

I voksenalderen kan en person, der udviklede angsttilknytning, have behov for konstant tryghed og hengivenhed fra deres partner. De kan også have problemer med at være alene eller single.

Tegn på ængstelig tilknytning hos børn

• gråd, der ikke er let at trøste
• bliver meget ked af det, når en pårørende går
• klamrer sig til deres tilknytningsfigurer
• udforske mindre end børn i samme alder
• virker generelt ængstelig
• ikke interagere med fremmede
• har problemer med at regulere og kontrollere negative følelser
• udviser aggressiv adfærd og dårlige peer-interaktioner

Tegn på ængstelig tilknytning hos voksne

Som voksen kan ængstelig tilknytningsstil vise sig som:

• svært ved at stole på andre
• lavt selvværd
• bekymring for, at dine partnere vil forlade dig
• trang til nærhed og intimitet
• at være alt for afhængig i forhold
• kræver hyppig forsikring om, at folk holder af dig
• at være alt for følsom over for en partners handlinger og humør
• være meget følelsesladet, impulsiv, uforudsigelig og humørsyg

Voksne og unge voksne, der udvikler angsttilknytning, kan have øget risiko for angstlidelser.

I en undersøgelse fra 2015 på 160 unge og unge voksne fandt forskere, at en historie med følelsesmæssig omsorgssvigt (antipati) i barndommen var forbundet med angstlidelser senere i livet.

Disse lidelser kan omfatte:

• social fobi
• generaliseret angstlidelse
• Angstanfald

Disse angstlidelser ses mere almindeligt hos kvinder end mænd. Depression er en anden tilstand, der kan opstå.

Er visse børn i øget risiko?

Visse barndomsoplevelser kan øge sandsynligheden for, at nogen vil udvikle denne tilknytningsstil, herunder:

• tidlig adskillelse fra en forælder eller omsorgsperson
• en urolig barndom, herunder fysisk eller seksuelt misbrug
• tilfælde af omsorgssvigt eller mishandling
• omsorgspersoner, der latterliggjorde dem eller blev irriterede, når de var i nød

Hvordan påvirker ængstelig tilknytning relationer?

Du kan have svært ved at føle dig sikker i enhver form for forhold – inklusive dem med familie, venner og partnere – hvis du har udviklet denne type tilknytning.

Du kan opleve, at relationer regelmæssigt er:

• stressende
• følelsesmæssig
• negativ
• ustabil

Du kan også føle dig usikker i forhold og have en stærk frygt for afvisning eller forladtelse.

I en tidlig undersøgelsekvinder, der oplevede ængstelig tilknytning og blev misbrugt som børn, viste sig at have svært ved forhold senere i livet.

Hvordan kan du hjælpe en partner med ængstelig tilknytning?

Hvis du er i et forhold med en person, der er opdraget med ængstelig tilknytning, er der et par ting, du kan gøre for at få dem til at føle sig mere sikre:

• giv dem løbende sikkerhed for, at du holder af dem
• være konsekvent i at give dem opmærksomhed
• følge op på løfter og forpligtelser
• opmuntre selvbevidsthed og selvrefleksion for at hjælpe dem med at overvinde deres ængstelige adfærd

Kan du ændre din tilknytningsstil?

Du kan muligvis ikke ændre den tilknytningstype, du udviklede i barndommen, men du kan arbejde for at føle dig mere sikker i dig selv og dine relationer. Dette kan kræve en masse bevidst indsats og selvbevidsthed, men du har det.

Her er nogle trin, du kan tage:

• Øv dig i at være opmærksom på, hvordan du interagerer i relationer.
• Berør de følelser, du føler, når du oplever angst eller usikkerhed i et forhold, og hvordan du reagerer på sådanne følelser.
• Brug kognitiv adfærdsterapi eller mindfulness-øvelser, såsom meditation, som måske kan hjælpe dig med at regulere og reagere på forskellige måder på disse følelser.

En terapeut eller parforholdsrådgiver kan muligvis også hjælpe.

Kan du forhindre ængstelig tilknytning?

Tips til forældre og pårørende

Spædbørn kan begynde at forudse specifikke omsorgspersoners reaktioner på deres nød så tidligt som 6 måneders alderen.

Som forælder eller omsorgsperson kan du hjælpe med at forhindre angst tilknytning eller andre usikre tilknytningsstile ved konsekvent at reagere på din babys nød på følsomme og kærlige måder.

Denne strategi kaldes “organiseret” og “sikker”. Et barn vil vide, hvad det skal gøre, når det er i nød, fordi deres omsorgsperson konsekvent er lydhør over for deres behov.

Tips til voksne med en historie med ængstelig tilknytning

Øv dig i at kommunikere dine behov på en klar og direkte måde. Lad folk i forhold til dig vide, hvad du har brug for.

At ændre din kommunikationsstil kan være udfordrende. Arbejde med en terapeut eller parforholdsrådgiver kan hjælpe.

Outlook

Børn, der lever med omsorgspersoner, der er forsømmelige, misbrugende eller følelsesmæssigt utilgængelige, er mere tilbøjelige til at udvikle ængstelig tilknytning.

Denne tilknytningsstil kan øge risikoen for angstlidelser og lavt selvværd senere i livet og have en negativ indvirkning på forhold.

Som voksen kan du muligvis omstrukturere dine tanker for at hjælpe dig med at bevæge dig mod en mere sikker tilknytningsstil. Dette vil kræve en kombination af selvbevidsthed, tålmodighed og bevidst indsats.

At arbejde sammen med en terapeut kan også være med til at bryde mønsteret af ængstelig tilknytning.