Hvad skal man vide om sammenhængen mellem ADHD og selvmord

Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) er en tilstand karakteriseret ved perioder med uopmærksomhed samt hyperaktivitet og impulsiv adfærd. Det diagnosticeres ofte, når du er ung, men kan fortsætte i teenage- og voksenårene.

ADHD kan påvirke mange dele af dit liv, såsom sociale interaktioner og præstationer i skole eller arbejde. Impulsivitet forbundet med ADHD kan også blive til risikabel adfærd.

Der er også noget forskning, der indikerer, at personer med ADHD også kan have en øget risiko for at forsøge og fuldføre selvmord. Læs videre for at se, hvad vi ved om dette emne indtil videre.

Hvad siger forskningen om ADHD og selvmord?

Selvmord er resultatet af selvskade, der er beregnet til at være dødelig. Det er en stor bekymring for mental sundhed i USA.

Ifølge National Institute of Mental Healthmere end 47.500 mennesker i USA døde af selvmord i 2019. Efter utilsigtet skade var selvmord den næstførende dødsårsag hos mennesker i alderen 10 til 34 år i løbet af samme år.

Forskning har sat ADHD i forbindelse med en øget selvmordsrisiko. Årsagen til dette link er ukendt – men faktorer som andre samtidige mentale helbredstilstande og virkningerne af ADHD på en persons liv kan spille en rolle.

ADHD er forbundet med øget selvmordsrisiko

EN 2017 forskningsgennemgang indsamlet data fra 26 forskningsstudier vedrørende selvmord og ADHD. Anmelderne fandt, at der var beviser, der understøttede en sammenhæng mellem ADHD og selvmord. Denne effekt blev set i alle undersøgte aldersgrupper.

EN 2020 forskningsgennemgang undersøgte den langsigtede risiko for selvmord hos børn og teenagere med ADHD. Næsten alle de inkluderede undersøgelser fandt en sammenhæng mellem ADHD og selvmordsadfærd eller selvmordsforsøg.

Andre faktorer kan også være vigtige

At have ADHD er forbundet med en øget risiko for selvmordsadfærd, og visse andre faktorer kan øge denne risiko yderligere.

Forskere fandt ud af, at en historie med depression eller angst i væsentlig grad kan påvirke selvmordsrisikoniveauet hos mennesker med ADHD sammen med faktorer som:

  • har en historie med misbrugsforstyrrelser
  • identificerer sig som kvinde
  • opnå et lavere uddannelsesniveau
  • oplever forældrenes vold i hjemmet i barndommen

EN 2019 undersøgelse fandt også, at det at have depression eller angst øgede risikoen for selvmord hos børn med ADHD. Strukturen af ​​et barns familie (kaldet “familiefunktion” i undersøgelsen) viste sig også at spille en vigtig rolle.

Og en undersøgelse fra 2021 af mennesker med ADHD viste, at ADHD-symptomer kun var forbundet med selvmordsforsøg, når en stemningslidelse, såsom depression eller bipolar lidelse, også var til stede.

Hvis du eller en du kender overvejer selvmord, er du ikke alene. Hjælp er tilgængelig lige nu:

  • Ring til National Suicide Prevention Lifeline 24 timer i døgnet på 1-800-273-8255.
  • Skriv “HJEM” til krisetekstlinjen på 741741.

Ikke i USA? Find en hjælpelinje i dit land med Befrienders Worldwide.

Selvmord og ADHD typer

Der er tre typer ADHD:

  • uopmærksom type
  • hyperaktiv-impulsiv type
  • kombinationstype

EN 2021 undersøgelse så selvmordsadfærd hos 5.693 universitetsstuderende i Kina. Forskerne fandt ud af, at det at have enten uopmærksom eller kombinationstype ADHD var stærkt forbundet med selvmordsadfærd, som f.eks.

  • selvmordstanker
  • selvmordsplaner
  • selvmordsforsøg

ADHD-symptomer kan opdeles i to forskellige kategorier: uopmærksomhed og hyperaktivitet-impulsivitet. Lad os udforske hver enkelt mere detaljeret nedenfor.

Uopmærksomhed

Uopmærksomhed betyder, at en person med ADHD har problemer med at fokusere på opgaver eller holde sig organiseret.

Folk, der oplever uopmærksomhed, kan have svært ved at bevare opmærksomheden og kan let blive distraheret fra det, de laver. De kan have problemer med at planlægge eller følge op på forskellige opgaver eller aktiviteter.

Hyperaktivitet – Impulsivitet

Hyperaktivitet kan ligne konstant aktivitet og kan ske i varierende grad. Det kan for eksempel vise sig som rastløshed eller uro, som når en person rejser sig og bevæger sig rundt på upassende tidspunkter.

Impulsivitet ses normalt som en opfattet mangel på selvkontrol eller at handle først uden at tænke tingene igennem. En person, der oplever impulsivitet, kan træffe og handle på en beslutning uden at tænke på de potentielle langsigtede virkninger af denne beslutning eller den indvirkning, den kan have på de involverede.

Symptomer på en psykisk nødsituation

Uanset om du har ADHD eller ej, er det vigtigt at kende symptomerne på en psykisk nødsituation.

Kontakt 911 eller lokale alarmtjenester med det samme, eller hjælp en anden med at kontakte dem, hvis du eller en, du er tæt på, er:

  • tænker eller taler om døden eller ønsker at dø
  • at have følelser af tomhed, håbløshed eller intens følelsesmæssig smerte
  • oplever følelser af:
    • ingen vej ud af den nuværende situation
    • være en byrde for andre
    • ikke har en grund til at leve
  • trække sig tilbage eller isolere sig fra sine kære
  • sover enten for meget eller for lidt
  • oplever intense skift i humør
  • at tage øgede risici, såsom at bruge stoffer eller alkohol oftere eller at køre hensynsløst eller for hurtigt
  • at give skattede ejendele væk eller sige farvel til sine kære
  • søger efter en måde at forsøge selvmord på eller lægger en plan for selvmord

For at hjælpe nogen, der måske overvejer selvskade eller selvmord:

  • Spørg, om de overvejer at skade sig selv eller andre.
  • Hold dem sikre ved at reducere eller fjerne adgangen til dødelige genstande eller steder.
  • Vær der. Lyt. Anerkend deres smerte og følelser.
  • Tilskynd dem til at række ud. De kan ringe til Suicide Prevention Lifeline på 1-800-273-8255 eller sende en sms med “HJEM” til krisetekstlinjen på 741741.
  • Hold kontakten og følg op med dem efter nødsituationen.

Hvilke behandlings- og mestringsværktøjer er tilgængelige?

Uanset om du har ADHD, depression eller begge dele, er der flere behandlingsmuligheder tilgængelige for dig.

ADHD behandling

Behandlingsmuligheder for ADHD kan omfatte:

  • Medicin. Medicin til ADHD kan hjælpe med at sænke hyperaktivitet-impulsivitetssymptomer. Husk, at forskellige lægemidler eller doser muligvis skal prøves, før du finder en, der virker for dig.
  • Psykoterapi. Psykoterapi kaldes også “samtaleterapi”. Nogle former for psykoterapi, der kan være gavnlige for mennesker med ADHD, omfatter adfærdsterapi, kognitiv adfærdsterapi (CBT) og familieterapi.
  • Livsstilsændringer. Prøv at organisere opgaver eller begivenheder ved at bruge en liste eller en kalender, bruge påmindelsesnoter eller opsætte en veldefineret rutine, når det er nødvendigt.

Depression behandling

Behandlingen af ​​depression involverer muligheder svarende til dem til behandling af ADHD, herunder:

  • Medicin. En række forskellige lægemidler kan bruges til at behandle depression. Den mest almindelige type kaldes selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI’er).
  • Psykoterapi. Psykoterapi bruges også til depression. CBT kan især være gavnligt ved depression.
  • Livsstilsændringer. At forblive aktiv og socialt engageret kan hjælpe med depression.

Mennesker yngre end 25 år kan opleve flere selvmordstanker eller -adfærd, når de tager antidepressiva. Overvåg omhyggeligt ændringer i dine tanker og adfærd, eller bed en tæt på dig om at hjælpe med at overvåge disse ændringer, især når du først begynder på antidepressiva eller efter justering af dosis.

Hvordan kan du være med til at forebygge selvmord som følge af ADHD?

Først skal du få behandling for din ADHD. Forskning har foreslået, at ADHD-medicin, specifikt stimulerende medicin, er forbundet med en lavere risiko for selvmordsforsøg hos personer med ADHD.

Tal med en læge, hvis dine nuværende behandlinger ikke hjælper dig med at håndtere dine ADHD-symptomer. Det kan hjælpe at justere din behandlingsplan.

Her er nogle andre måder at forhindre depression og selvmordstanker på:

  • Opret et supportnetværk. Opbyg og vedligehold et stærkt supportnetværk bestående af betroede venner, familiemedlemmer og medlemmer af dit samfund.
  • Bede om hjælp. Ræk ud til og betro dig til dit støttenetværk, når negative følelser begynder at snige sig ind. Fortæl dem, hvad du føler, og hvordan de kan hjælpe dig.
  • Fremme en positiv holdning. Fokuser på dine bedste kvaliteter og styrker samt de ting, som du finder værd at leve for og opleve.
  • Forbliv aktiv. Deltag i motion eller andre aktiviteter, som du virkelig nyder, for at hjælpe med at løfte dit humør, når du har brug for det.
  • Bevar dit generelle helbred. Tag skridt til at forbedre dit generelle helbred ved at:

    • spise en afbalanceret kost
    • dyrker regelmæssig motion
    • få nok søvn
    • finde effektive måder at reducere stress på
    • håndtering af andre forhold, der kan påvirke dit fysiske eller mentale helbred

Hvornår skal man få hjælp

Depression eller selvmordstanker bør aldrig ignoreres. Find hjælp med det samme, hvis du oplever nogen af ​​symptomerne på en psykisk nødsituation.

Dette kan indebære at kontakte en person inden for dit supportnetværk at betro sig til. Sørg for, at du har kontaktoplysningerne til medlemmer af dit supportnetværk ved hånden, hvis du har brug for at kontakte.

Du kan også ringe til National Suicide Prevention Lifeline på 1-800-273-8255. Den er tilgængelig 24 timer i døgnet og 7 dage om ugen. Alle opkald holdes fortrolige.

Hvis en situation er en nødsituation, så tøv ikke med at ringe 911 eller gå til skadestuen.

Forskning har sat ADHD i forbindelse med en øget risiko for selvmord.

Der er nogle faktorer, der kan spille en rolle, herunder den indvirkning, som ADHD-symptomer kan have på en persons livskvalitet. Andre samtidige psykiske lidelser såsom depression og angst kan også være involveret.

Ignorer aldrig symptomer på depression eller selvmordstanker. Hvis du oplever symptomer på en psykisk nødsituation, er det vigtigt at få hjælp med det samme.

Hvis du har øjeblikkelige tanker om at skade dig selv eller andre:

  • Bed nogen om at blive hos dig, indtil der kommer hjælp.
  • Fjern alle våben og stoffer fra dine omgivelser, der kan forårsage skade.
  • Ring 911 eller dit lokale alarmnummer.
  • Kontakt National Suicide Prevention Lifeline på 1-800-273-8255 eller send en sms med “HJEM” til 741741.

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss