Forstå en type 2-diabetesdiagnose

Symptomer på type 2 diabetes

Nogle mennesker får diagnosen type 2-diabetes, fordi de har mærkbare symptomer. Tidlige symptomer kan omfatte:

• øget eller hyppig vandladning
• øget tørst
• træthed
• sår eller sår, der ikke heler
• sløret syn

Oftest bliver mennesker diagnosticeret gennem rutinemæssige screeningstests. Rutinemæssig screening for diabetes starter typisk i en alder af 45. Du skal muligvis screenes tidligere, hvis du:

• er overvægtige
• leve en stillesiddende livsstil
• har en familiehistorie med type 2-diabetes
• har en historie med svangerskabsdiabetes eller har født en baby, der vejer over 9 pund
• er af afroamerikansk, indiansk, latino, asiatisk eller stillehavsøboer afstamning
• har et lavt niveau af godt kolesterol (HDL) eller et højt triglyceridniveau

Sådan diagnosticerer læger type 2-diabetes

Symptomerne på type 2-diabetes udvikler sig ofte gradvist. Fordi du måske eller måske ikke har symptomer, vil din læge bruge blodprøver til at bekræfte din diagnose. Disse tests, der er anført her, måler mængden af ​​sukker (glukose) i dit blod:

• glykeret hæmoglobin (A1C) test
• fastende plasma glukose test
• tilfældig plasmaglukosetest
• oral glukosetolerancetest

Din læge vil udføre en eller flere af disse tests mere end én gang for at bekræfte din diagnose.

Glyceret hæmoglobin (A1C) test

Glykeret hæmoglobin (A1C) test er et langsigtet mål for blodsukkerkontrol. Det giver din læge mulighed for at finde ud af, hvad dit gennemsnitlige blodsukkerniveau har været i de sidste to til tre måneder.

Denne test måler procentdelen af ​​blodsukker knyttet til hæmoglobin. Hæmoglobin er det iltbærende protein i dine røde blodlegemer. Jo højere din A1C er, jo højere har dine seneste blodsukkerniveauer været.

A1C-testen er ikke så følsom som den fastende plasmaglukosetest eller oral glucosetolerancetest. Det betyder, at det identificerer færre tilfælde af diabetes. Din læge vil sende din prøve til et certificeret laboratorium for diagnose. Det kan tage længere tid at få resultater end med en test udført på din læges kontor.

En fordel ved A1C-testen er bekvemmelighed. Du behøver ikke at faste før denne test. Blodprøven kan tages når som helst på dagen. Dine testresultater påvirkes heller ikke af stress eller sygdom.

Din læge vil gennemgå dine resultater med dig. Her er, hvad dine A1C-testresultater kan betyde:

• A1C på 6,5 procent eller højere = diabetes
• A1C mellem 5,7 og 6,4 procent = prædiabetes
• A1C mindre end 5,7 procent = normal

Denne type test kan også bruges til at overvåge din blodsukkerkontrol, efter at du er blevet diagnosticeret. Hvis du har diabetes, bør dine A1C-niveauer kontrolleres flere gange om året.

Fastende plasmaglukosetest

I nogle tilfælde er A1C-testen ikke gyldig. For eksempel kan det ikke bruges til gravide kvinder eller personer, der har en hæmoglobinvariant. Den fastende blodsukkermåling kan bruges i stedet. Til denne test vil en prøve af dit blod blive taget, efter du har fastet natten over.

I modsætning til A1C-testen måler den fastende plasmaglukosetest mængden af ​​sukker i dit blod på et enkelt tidspunkt. Blodsukkerværdier er udtrykt i milligram per deciliter (mg/dL) eller millimol per liter (mmol/L). Det er vigtigt at forstå, at dine resultater kan blive påvirket, hvis du er stresset eller syg.

Din læge vil gennemgå dine resultater med dig. Her er, hvad dine resultater kan betyde:

• fasteblodsukker på 126 mg/dL eller højere = diabetes
• fastende blodsukker på 100 til 125 mg/dL = prædiabetes
• fastende blodsukker mindre end 100 mg/dL = normalt

Tilfældig plasmaglukosetest

Tilfældig blodsukkermåling bruges hos personer, der har symptomer på diabetes. En tilfældig blodsukkertest kan foretages på ethvert tidspunkt af dagen. Testen ser på blodsukkeret uden at overveje dit sidste måltid.

Uanset hvornår du sidst har spist, tyder en tilfældig blodsukkertest på 200 mg/dL eller derover, at du har diabetes. Dette gælder især, hvis du allerede har symptomer på diabetes.

Din læge vil gennemgå dine resultater med dig. Her er, hvad dine testresultater kan betyde:

• tilfældigt blodsukker på 200 mg/dL eller mere = diabetes
• tilfældigt blodsukkerniveau mellem 140 og 199 mg/dL = prædiabetes
• tilfældigt blodsukker mindre end 140 mg/dL = normalt

Oral glukosetolerancetest

Ligesom den fastende plasmaglukosetest kræver den orale glucosetolerancetest også, at du faster natten over. Når du ankommer til din aftale, skal du tage en fastende blodsukkertest. Så drikker du en sukkerholdig væske. Når du er færdig, vil din læge teste dit blodsukker med jævne mellemrum i flere timer.

For at forberede dig til denne test anbefaler National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (NIDDK), at du spiser mindst 150 gram kulhydrater om dagen i de tre dage op til testen. Fødevarer som brød, korn, pasta, kartofler, frugt (frisk og dåse) og klar bouillon indeholder alle kulhydrater.

Fortæl din læge om enhver stress eller sygdom, du oplever. Sørg for, at din læge kender til alle de lægemidler, du tager. Stress, sygdom og medicin kan alle påvirke resultaterne af den orale glukosetolerancetest.

Din læge vil gennemgå dine resultater med dig. For en oral glukosetolerancetest, her er, hvad dine resultater kan betyde:

• blodsukker på 200 mg/dL eller mere efter to timer = diabetes
• blodsukker mellem 140 og 199 mg/dL efter to timer = prædiabetes
• blodsukker mindre end 140 mg/dL efter to timer = normalt

Glucosetolerancetest bruges også til at diagnosticere svangerskabsdiabetes under graviditet.

Får en second opinion

Du skal altid være velkommen til at få en second opinion, hvis du har nogen bekymringer eller tvivl om din diagnose.

Hvis du skifter læge, vil du gerne bede om nye tests. Forskellige lægekontorer bruger forskellige laboratorier til at behandle prøver. NIDDK siger, at det kan være misvisende at sammenligne resultater fra forskellige laboratorier. Husk, at din læge bliver nødt til at gentage enhver test for at bekræfte din diagnose.

Er testresultaterne nogensinde forkerte?

I første omgang kan dine testresultater variere. For eksempel kan en blodsukkertest vise, at du har diabetes, men en A1C-test kan vise, at du ikke har. Det omvendte kan også være sandt.

Hvordan sker dette? Det kan betyde, at du er i et tidligt stadium af diabetes, og dit blodsukkerniveau er muligvis ikke højt nok til at ses ved hver test.

A1C-testen kan være forkert hos nogle mennesker med afrikansk, middelhavs- eller sydøstasiatisk arv. Testen kan være for lav hos personer med anæmi eller kraftig blødning, og for høj hos personer med jernmangelanæmi. Bare rolig – din læge vil gentage testene, før du stiller en diagnose.

Behandlingsplanlægning

Når du ved, at du har diabetes, kan du samarbejde med din læge om at lave en behandlingsplan, der passer til dig. Det er vigtigt at følge alle dine overvågnings- og lægeaftaler. At få testet dit blod regelmæssigt og spore dine symptomer er vigtige skridt for at sikre langsigtet sundhed.

Tal med din læge om dit blodsukkermål. National Diabetes Education Program siger, at målet for mange mennesker er en A1C under 7. Spørg din læge, hvor ofte du skal teste dit blodsukker.

Lav en egenomsorgsplan for at håndtere din diabetes. Dette kan omfatte livsstilsændringer som at spise sund mad, motionere, holde op med at ryge og kontrollere dit blodsukker.

Ved hvert besøg skal du tale med din læge om, hvordan din egenomsorgsplan fungerer.

Outlook

Der findes ingen eksisterende kur mod type 2-diabetes. Denne tilstand er dog meget håndterbar med mange effektive behandlingsmuligheder.

Det første trin er diagnosticering og forståelse af dine testresultater. For at bekræfte din diagnose skal din læge gentage en eller flere af disse tests: A1C, fastende blodsukker, tilfældig blodsukker eller oral glucosetolerance.

Hvis du er diagnosticeret med diabetes, skal du lave en egenomsorgsplan, sætte et mål for blodsukkeret og regelmæssigt kontakte din læge.