Oversigt
Hvad er et anfald af frontallappen?
Et anfald af frontallappen skyldes en periode med unormal elektrisk aktivitet i den forreste del af din hjerne, bag din pande. Frontallappene er den største af de fire lapper i hjernen. De er ansvarlige for:
- Adfærd og personlighed.
- Kognition (at tænke, lære og huske).
- Bevægelse.
- Tale.
Frontallappens anfald er en form for partiel (fokal) epilepsi. Det betyder, at anfaldene starter i ét område af hjernen i stedet for flere områder. Ud over anfald kan frontallappens epilepsi forårsage personlighedsændringer eller søvnforstyrrelser. Det er ofte fejldiagnosticeret som en psykisk lidelse eller søvnforstyrrelse.
Hvad er natlig frontallappens epilepsi?
Frontallappens anfald kan påvirke folk, mens de er vågne eller sover, men er mere almindelige om natten. Natlig frontallappens epilepsi (NFLE) opstår, når folk kun oplever anfaldene i søvne.
Hvem får frontallappens anfald?
Anfald af frontallap kan forekomme hos mennesker af enhver alder eller køn. Risikofaktorerne ligner dem ved epilepsi og omfatter:
- At blive født med hjerneabnormiteter.
- At have en udviklingshæmning.
- At have en familiehistorie med anfald eller epilepsi.
- Har hjerneskader eller infektioner.
- At have anfald i spædbarn eller tidlig barndom.
Hvor almindelig er frontallappens epilepsi?
Frontallappens epilepsi udgør cirka 20 til 30 % af alle fokale epilepsier.
Symptomer og årsager
Hvad forårsager frontallappens anfald?
Omkring halvdelen af frontallappens anfald er resultatet af hjernens udviklingsproblemer. Nogle gange dannes cortex, eller det yderste lag af hjernen, ikke ordentligt i livmoderen.
Andre årsager omfatter:
- Hjerneinfektioner.
- Hjerneskader eller traumer, såsom et slagtilfælde.
-
Hjernetumorer eller læsioner (unormale vækster).
En særlig form for natlig frontallapsepilepsi skyldes en ændring i et eller flere gener. Det er arvet, hvilket betyder, at forældre kan give det videre til deres børn. Denne form, autosomal dominant natlig frontallappens epilepsi (ADNFLE), er meget sjælden.
Hvad er symptomerne på anfald af frontallappen?
Frontallappens anfald varer normalt kort tid (mindre end 20 sekunder), men de kan forekomme i klynger. Du kan eller måske ikke miste bevidstheden eller have problemer med bevidstheden.
Nogle mennesker har en “aura”, eller advarende følelser, i starten af et frontallappens anfald. En aura kan få dig til at føle dig svimmel eller ubalanceret, som om du falder. Det kan også forårsage prikken, følelsesløshed, hallucinationer eller en følelse af frygt eller panik.
Anfald af frontallappen sker normalt under søvn og kan føre til:
- Unormal adfærd såsom skrig, bande eller grin.
- Hovedet eller øjnene vender til den ene side.
- Benbevægelser såsom at sparke eller træde i pedalerne.
- Bækken stød.
-
Gå i søvne.
- Tærskning.
- Rykninger eller ryk.
-
Urininkontinens (ukontrollerbar urinlækage).
Efter et anfald af frontallappen har du hukommelsestab eller føler dig forvirret og groggy.
Hvad er de potentielle komplikationer af frontallappens anfald?
Komplikationer af frontallappens anfald kan omfatte:
- Skader: Nogle mennesker får blå mærker, snitsår, knoglebrud eller andre skader, mens de får et anfald. Tunge- og tandskader er også almindelige.
- Status epilepticus: Hvis et anfald varer længere end fem minutter, eller du ikke kommer til bevidsthed mellem anfaldene, er det en medicinsk nødsituation. Status epilepticus er en livstruende tilstand.
- Pludselig uforklarlig død ved epilepsi (SUDEP): Omkring 1 ud af 1.000 voksne med epilepsi dør pludseligt uden nogen klar årsag. Eksperter er ikke sikre på, hvad der forårsager SUDEP.
Diagnose og test
Hvordan diagnosticeres en frontallappens anfaldsforstyrrelse?
Din sundhedsplejerske gennemgår din sygehistorie og udfører en fysisk undersøgelse. De kan også lave neurologiske tests. Følgende tests kan hjælpe med at diagnosticere frontallappens anfald:
- MR: En MR laver detaljerede billeder af det bløde væv i din hjerne. Denne scanning kan hjælpe din sundhedsplejerske med at se tumorer, læsioner eller andre problemer, der kan forårsage anfald.
- Elektroencefalografi (EEG): Et EEG registrerer den elektriske aktivitet i din hjerne. Din læge kan lave et ictal (under et anfald) eller inter-ictal (mellem to anfald) EEG. EEG’et hjælper med at bestemme, hvilken del af din hjerne anfaldene starter i.
- Stereoelektroencefalografi (SEEG): Under SEEG foretager en sundhedsplejerske en operation for at implantere elektroder i din hjerne. Disse enheder kan finde anfaldsaktivitet dybt inde i din hjerne, i områder, som et EEG muligvis ikke opdager.
- Video EEG: Et video-EEG registrerer dine bevægelser og adfærd sammen med din hjernes aktivitet. Du kan overnatte på et hospital til video-EEG-overvågning eller en søvnundersøgelse, især da de fleste anfald af frontallappen opstår under søvn.
Ledelse og behandling
Hvordan behandles frontallappens anfald?
Din sundhedsplejerske kan behandle frontallappens anfald med:
- Medicin.
- Kost.
- Neuromodulation.
- Kirurgi.
Hvordan kan medicin behandle frontallappens anfald?
Anti-anfaldsmedicin, såsom oxcarbazepin eller andre lægemidler, er normalt den første behandling for frontallappens anfald. Det regulerer elektrisk aktivitet i din hjerne, stopper anfald eller reducerer deres hyppighed. Men for omkring 30 % af mennesker er medicinen ikke fuldt ud effektiv. I disse tilfælde overvejer sundhedsudbydere mulighederne for andre behandlinger såsom kirurgi.
Hvordan kan min kost behandle frontallappens anfald?
Din sundhedsplejerske kan anbefale en speciel diæt, hvis dine anfald ikke forbedres med medicin. Den ketogene diæt til epilepsi er en diæt med højt fedtindhold og lavt kulhydratindhold, som ændrer, hvordan dine celler bruger energi. Omkring 50 % af mennesker, der tilpasser deres kost, får færre anfald; 10% er fri for anfald. Det har tendens til at være mere effektivt for børn med epilepsi. Voksne har sværere ved at holde sig til den stramme diæt.
Hvordan kan kirurgi behandle frontallappens anfald?
Folk, der har anfald af frontallappen, der ikke reagerer på medicin, kan overveje epilepsikirurgi. Under en frontallappens resektion fjerner en kirurg den del af din frontallap, der forårsager anfald.
Før operationen laver kirurgen detaljerede kort over din hjerne ved hjælp af billedscanninger. De kan også kirurgisk implantere elektroder for at lave et specialiseret EEG fra optagelse inde i din hjerne. Alle disse oplysninger hjælper din neurolog og kirurg med at:
- Målret de specifikke områder af din hjerne, der forårsager anfald.
- Undgå at beskadige områder af frontallappen, der styrer vigtige funktioner.
Hvordan kan neuromodulation behandle frontallappens anfald?
Neuromodulation er en terapi, der bruger elektrisk stimulation til at ændre den måde, hjerneceller fungerer på. Din sundhedsplejerske kan anbefale neuromodulation til dine anfald, hvis medicin ikke virker, og kirurgi ikke er en mulighed. Almindelige typer af neuromodulation omfatter:
- Vagus nervestimulation (VNS): En lille enhed implanteret under huden på dit bryst forbindes til en ledning. Tråden vikler sig om din vagusnerve og sender milde impulser til nerven. VNS fungerer som en pacemaker for din hjerne.
- Responsiv neurostimulation (RNS): RNS ligner VNS, men stimulatorerne er i dit kranium. RNS overvåger din hjernes aktivitet og sender kun elektriske impulser, når den registrerer, at du er ved at få et anfald.
- Dyb hjernestimulation (DBS): Du skal opereres for at implantere DBS-enheden i din hjerne. Ledninger fastgør den til en neurostimulator, som din sundhedsudbyder programmerer som en computer. Det sender elektriske strømme til din hjerne i en bestemt cyklus. Nogle VNS-udstyr registrerer også ændringer i din puls, som indikerer, at et anfald starter, og sender elektriske strømme for at stoppe det i at udvikle sig.
Forebyggelse
Hvordan kan jeg forhindre anfald af frontallappen?
Der er ingen måde at forhindre frontallappens epilepsi på, men du kan muligvis forhindre eller begrænse antallet af anfald, du har ved at:
- Undgå anfaldsudløsere, såsom stress, alkohol, stoffer, blinkende lys eller ikke at få nok søvn.
- At spise en sund kost eller opretholde en specialiseret ketogen diæt.
- Tager din anti-anfaldsmedicin som foreskrevet.
Outlook / Prognose
Hvad er udsigterne for personer med frontallapsanfald?
Nogle mennesker har brug for medicin for at klare anfald resten af deres liv. For andre kan anfald stoppe over tid, og medicin er ikke længere nødvendig. Stop aldrig din medicin eller skift den mængde du tager uden at tale med din læge.
At leve med
Hvad kan jeg gøre for at gøre livet med frontallappens epilepsi lettere?
Hvis du har frontallappens epilepsi:
- Hold dig i tæt kommunikation med din sundhedsplejerske. Kontakt dem med det samme, hvis der er ændringer i din tilstand.
- Sørg for, at nære familie og venner er opmærksomme på din tilstand og ved, hvad du skal gøre, hvis du får et anfald.
- Pas på eventuelle pludselige ændringer i dit humør. Nogle anti-anfaldsmedicin kan øge risikoen for selvmordstanker eller -handlinger.
Kontakt en sundhedsplejerske med det samme, hvis du oplever selvmordstanker. Du kan ringe til National Suicide Prevention Lifeline på 800.273.8255. Denne hotline forbinder dig med et nationalt netværk af lokale krisecentre for gratis og fortrolig følelsesmæssig støtte. Centrene støtter mennesker i selvmordskrise eller følelsesmæssig nød 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. I nødstilfælde skal du ringe til 911.
Frontallappens anfald er en form for epilepsi. De starter i den forreste del af din hjerne og opstår normalt under søvn. Disse anfald kan påvirke børn eller voksne. Anti-anfaldsmedicin er normalt den første behandlingslinje for frontallappens epilepsi. Andre behandlinger omfatter kirurgi, specielle diæter eller enheder, der regulerer din hjerneaktivitet.
Discussion about this post