Terapier, der virker mod stress

Hvilke terapier virker mod stress?

Selvom stress i sig selv er en normal del af livet, er tilbagevendende stress, der forstyrrer dine daglige aktiviteter og generelle velvære. ikke. Stress kan vise sig på forskellige måder, herunder overdreven bekymring, manglende evne til at sove om natten og smerter i kroppen.

Stress kan tage sin vejafgift, men terapi kan hjælpe dig med at håndtere det bedre. Nogle typer terapi kan endda udstyre dig med strategier til at håndtere fremtidig stress. Nedenfor er de mest almindeligt anvendte terapier til stress og relaterede psykiske lidelser.

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) til kortvarig hjælp

CBT er måske en af ​​de mest almindelige former for terapi, der findes, da den adresserer dine tankemønstre og adfærd. Din terapeut vil hjælpe dig med at identificere dine stressfaktorer og hjælpe dig med at komme med sundere svar for at reducere virkningen af ​​dine triggere.

CBT kan bruges på enten kortsigtet eller langsigtet basis. Dette kan gøre det velegnet til at hjælpe med at behandle kroniske psykiske lidelser, samt hjælpe dig med at komme igennem traumatiske begivenheder og andre årsager til akut stress.

Du kan drage fordel af CBT, hvis du er bekymret over:

• angst
• depression
• maniodepressiv

• søvnforstyrrelser, såsom søvnløshed

• fobier

• obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)

Psykodynamisk terapi

Ligesom CBT har psykodynamisk terapi til formål at hjælpe dig med at identificere tankemønstre, der kan diktere adfærdsmæssige reaktioner. Psykodynamisk terapi anvendes dog på en mere langsigtet basis. Det kan være bedst egnet til stress forårsaget af langvarige problemer, som du har beskæftiget dig med, som er sammenflettet med andre psykiske lidelser, såsom angst og depression.

Adfærdsterapi

Adfærdsterapi ligner CBT med dets fokus på ændringer i adfærd. Men i modsætning til CBT er adfærdsterapi mere fokuseret på dine handlinger frem for dine tanker.

Ifølge denne type terapi er dine handlinger dikteret af tidligere adfærd. Ved at ændre dine adfærdsreaktioner på stress nu, kan du skabe nye mønstre og muligvis undgå yderligere stress.

Adfærdsterapi har en tendens til at fungere bedst til langsigtede udløsere af stress, herunder traumatiske hændelser, såvel som tilstande som angst, fobier og opmærksomhedsunderskudshyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD).

Eksponeringsterapi

Eksponeringsterapi er en teknik, der traditionelt bruges til at behandle fobier, PTSD og angstlidelser. Du kan drage fordel af denne type terapi, hvis du har en psykisk lidelse, der får dig til at undgå visse situationer, genstande, mennesker og steder.

Denne type terapi kan også hjælpe med at afhjælpe kronisk stress, hvis du praktiserer undgåelse i et forsøg på at undgå mere stress. Desværre kan en sådan undgåelse gøre stress- og angstrelaterede lidelser værre ved at få dig til at føle dig endnu mere utryg.

Eksponeringsterapi virker ved at give din terapeut mulighed for gradvist at udsætte dig for de triggere, som du med vilje undgår. Tanken er, at du med tiden vil vænne dig til denne frygt og blive mindre stresset over dem.

Gruppeterapi

I nogle tilfælde kan gruppeterapi være en mulighed, hvis du står over for en ekstremt stressende begivenhed. Eksempler inkluderer en naturkatastrofe, tab af børn, skilsmisse og meget mere. En uddannet terapeut leder sessioner, og du kan opleve, at gruppeindstillingen giver dig mulighed for at føle dig styrket og mindre alene.

Hvilken slags terapeut er bedst til stress?

Uddannede psykologer eller psykoterapeuter er generelt den bedste form for mental sundhedspersonale til stress-relaterede behandlinger. Deres mission er at hjælpe dig med at identificere udløsere af stress, mens de sammen med dig udvikler en plan for at håndtere dem. Psykoterapeuter omtales også som “samtaleterapeuter”.

Når du leder efter en terapeut, kan du spørge en kommende professionel, hvilke modaliteter de er specialiserede i. For eksempel bruger mange samtaleterapeuter CBT, mens andre måske specialiserer sig i psykodynamisk terapi. Nogle psykoterapeuter specialiserer sig også i stress og relaterede mentale helbredstilstande såsom angst.

Mens psykologer og psykoterapeuter har en tendens til at være de mest hjælpsomme til at hjælpe deres klienter med adfærdsændringer som reaktion på stress, kan nogle situationer berettige andre typer af psykiatriske fagfolk, der også bruger samtaleterapiteknikker. Disse omfatter:

• Psykiatere, som også kan administrere medicin til mental sundhed og have medicinsk uddannelse
• Grupperådgiver, som har specialiseret sig i at arbejde med en lille gruppe mennesker med lignende kampe
• Legeterapeuter for yngre børn
• Skolerådgivere, som kan adressere stress hos børn i skolealderen, såvel som universitetsstuderende

Uanset hvilken professionel du søger stressbehandlinger fra, skal du være sikker på, at de er licenseret i din stat og har den relevante uddannelse og erfaring til at hjælpe dig.

Sådan får du hjælp

Hvis du føler, at stress begynder at forstyrre dine daglige aktiviteter, er det tid til at søge hjælp. American Psychological Association er et godt sted at starte din onlinesøgning. Tjek deres gratis psykologfinder for at finde terapeuter i din stat. Du kan også spørge din familielæge om anbefalinger.

Mens mange forsikringsselskaber dækker mentale sundhedsydelser, er det vigtigt at tjekke med din udbyder angående terapeuter i netværket. Du vil også gerne tjekke oplysninger om egenbetalinger og andre gebyrer.

Der er overkommelige behandlingsmuligheder uanset din forsikringsdækning og dit budget.

Nogle terapeuter tager ikke sygeforsikring på grund af privatlivsproblemer. Du kan tjekke for at se, om de tilbyder glidende gebyrer for at hjælpe med at udligne dine omkostninger. Lokale klinikker, blogs, terapiapps og virtuelle sessioner kan også være billigere.

Det er vigtigt at planlægge en indledende konsultation for at måle dit komfortniveau med din terapeut. Du kan opleve, at der skal nogle forskellige behandlere til, indtil du har fundet den rigtige pasform.

Hvad hjælper ellers mod stress?

Udover terapi er der andre tiltag, du kan tage for at reducere stress i din hverdag lige nu. Du kan starte med følgende:

• Træn regelmæssigt. Forskning viser, at selv at gå 30 minutter hver dag kan mindske stress og booste dit generelle humør.
• Planlæg regelmæssige afslapningsintervaller. Gør noget, der afslapper dig i mindst flere minutter om dagen. Bare nogle ideer inkluderer at tage et varmt bad, blide yogastræk, dybe vejrtrækningsøvelser eller læse en bog.
• Forebyg social isolation. Selvom det kan hjælpe at se venner og familie til personlige aktiviteter, kan selv foretage telefonopkald eller tale virtuelt holde dig socialt forbundet og reducere din stress.
• Genvurder dine prioriteter. Fokuser på daglige opgaver uden at bekymre dig for meget om, hvad du ikke kan få gjort. Sig også “nej” til unødvendige opgaver, og uddeleger ekstra arbejde, når du begynder at føle dig overvældet.

Ovenstående teknikker kan virke både ved kroniske og akutte former for stress, og de kan supplere enhver behandling, du beslutter dig for at prøve. Hvis du kæmper med vedvarende stress, skal du kontakte en mental sundhedsprofessionel for at få råd.

Lejlighedsvis stress er ikke nødvendigvis en grund til bekymring, hvis du er i stand til at klare det på egen hånd. Men hvis stress forstyrrer dit liv med jævne mellemrum, og du føler dig overvældet, kan det være på tide at søge hjælp.

Ubehandlet kan vedvarende (kronisk) stress bidrage til (eller forværre) visse psykiske helbredstilstande, herunder angst, posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og depression.

Ukontrolleret stress kan også have andre konsekvenser for dit helbred. Disse kan omfatte fordøjelsessygdomme, højt blodtryk (hypertension) og søvnforstyrrelser. Langvarig stress er også forbundet med stofskifteforstyrrelser.

Terapi kan være et uvurderligt redskab til stress, uanset om du går igennem en usædvanlig hård tid, eller hvis du har kæmpet med kronisk stress. Det kan endda adressere stress relateret til psykiske lidelser eller kroniske sygdomme.