Hvad er stress?
Stress er en normal menneskelig reaktion, der sker for alle. Faktisk er den menneskelige krop designet til at opleve stress og reagere på det. Når du oplever ændringer eller udfordringer (stressorer), producerer din krop fysiske og mentale reaktioner. Det er stress.
Stressreaktioner hjælper din krop med at tilpasse sig nye situationer. Stress kan være positivt, holde os vågne, motiverede og klar til at undgå fare. For eksempel, hvis du har en vigtig test på vej, kan en stressreaktion hjælpe din krop med at arbejde hårdere og forblive vågen længere. Men stress bliver et problem, når stressfaktorer fortsætter uden lindring eller perioder med afslapning.
Hvad sker der med kroppen under stress?
Kroppens autonome nervesystem styrer din puls, vejrtrækning, synsforandringer og meget mere. Dens indbyggede stressrespons, “fight-or-flight responsen”, hjælper kroppen med at klare stressende situationer.
Når en person har langvarig (kronisk) stress, forårsager fortsat aktivering af stressreaktionen slid på kroppen. Fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer udvikler sig.
Fysiske symptomer på stress omfatter:
- Smerter og smerter.
- Brystsmerter eller en følelse af, at dit hjerte slår.
- Udmattelse eller søvnbesvær.
-
Hovedpine, svimmelhed eller rysten.
-
Højt blodtryk.
- Muskelspændinger eller kæbesammenspænding.
- Mave- eller fordøjelsesproblemer.
- Besvær med at have sex.
- Svagt immunsystem.
Stress kan føre til følelsesmæssige og mentale symptomer som:
- Angst eller irritabilitet.
-
Depression.
-
Angstanfald.
- Sorg.
Ofte forsøger mennesker med kronisk stress at håndtere det med usund adfærd, herunder:
- Drikker alkohol for meget eller for ofte.
- Gambling.
- Overspisning eller udvikling af en spiseforstyrrelse.
- Deltagelse tvangsmæssigt i sex, shopping eller internetbrowsing.
- Rygning.
- Brug af stoffer.
Hvordan diagnosticeres stress?
Stress er subjektivt – ikke målbart med tests. Kun den person, der oplever det, kan afgøre, om det er til stede, og hvor alvorligt det føles. En sundhedsudbyder kan bruge spørgeskemaer til at forstå din stress, og hvordan det påvirker dit liv.
Hvis du har kronisk stress, kan din sundhedsplejerske vurdere symptomer, der skyldes stress. For eksempel kan forhøjet blodtryk diagnosticeres og behandles.
Hvad er nogle strategier til stresslindring?
Du kan ikke undgå stress, men du kan forhindre det i at blive overvældende ved at øve nogle daglige strategier:
- Træn, når du mærker symptomer på stress. Selv en kort gåtur kan booste dit humør.
- Ved slutningen af hver dag skal du bruge et øjeblik på at tænke over, hvad du har opnået – ikke hvad du ikke fik gjort.
- Sæt mål for din dag, uge og måned. Indsnævring af dit syn vil hjælpe dig til at føle dig mere i kontrol over øjeblikket og langsigtede opgaver.
- Overvej at tale med en terapeut eller din sundhedsplejerske om dine bekymringer.
Hvad er nogle måder at forebygge stress på?
Mange daglige strategier kan hjælpe dig med at holde stress på afstand:
- Prøv afspændingsaktiviteter, såsom meditation, yoga, tai chi, åndedrætsøvelser og muskelafspænding. Programmer er tilgængelige online, i smartphone-apps og i mange fitnesscentre og samfundscentre.
- Pas godt på din krop hver dag. At spise rigtigt, træne og få nok søvn hjælper din krop med at håndtere stress meget bedre.
- Forbliv positiv og øv dig i taknemmelighed, og anerkend de gode dele af din dag eller dit liv.
- Accepter, at du ikke kan kontrollere alt. Find måder at give slip på bekymringer om situationer, du ikke kan ændre på.
- Lær at sige “nej” til yderligere ansvar, når du har for travlt eller stresset.
- Hold kontakten med mennesker, der holder dig rolig, gør dig glad, giver følelsesmæssig støtte og hjælper dig med praktiske ting. En ven, et familiemedlem eller en nabo kan blive en god lytter eller dele ansvar, så stress ikke bliver overvældende.
Hvor længe varer stress?
Stress kan være et kortvarigt problem eller et langsigtet problem, afhængigt af hvad der ændrer sig i dit liv. Regelmæssig brug af stresshåndteringsteknikker kan hjælpe dig med at undgå de fleste fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer på stress.
Hvornår skal jeg tale med en læge om stress?
Du bør søge læge, hvis du føler dig overvældet, hvis du bruger stoffer eller alkohol for at klare dig, eller hvis du har tanker om at skade dig selv. Din primære behandler kan hjælpe ved at tilbyde rådgivning, ordinere medicin eller henvise dig til en terapeut.
Det er naturligt og normalt at være stresset nogle gange. Men langvarig stress kan forårsage fysiske symptomer, følelsesmæssige symptomer og usund adfærd. Prøv at lindre og håndtere stress ved hjælp af et par enkle strategier. Men hvis du føler dig overvældet, så tal med din læge.
Discussion about this post