1. Multipel sklerose (MS) er en tilstand i centralnervesystemet, som omfatter hjernen, rygmarven og synsnerven. Hvordan påvirker MS disse områder, og hvad er nogle af de problemer MS forårsager med hjernens sundhed specifikt?
Nerver kommunikerer med hinanden og med resten af kroppen ved at sende elektriske og kemiske signaler.
For at forstå, hvordan dine nerver fungerer, skal du tænke over, hvordan de ligner elektriske kabler. Nerver består af en “tråd”, som vi kalder axonet. Axonet er dækket af isoleringsmateriale kaldet myelin.
MS beskadiger myelinet, så nervens evne til at lede elektriske signaler er langsommere og ukoordineret. Hvis axonet også er beskadiget, kan det elektriske signal blive fuldstændig blokeret. Når dette sker, kan nerven ikke sende passende information. Dette giver symptomer.
For eksempel, hvis en muskel ikke modtager tilstrækkeligt nerveinput, er der svaghed. Hvis den del af hjernen, der er ansvarlig for koordinationen, er beskadiget, kan det forårsage tab af balance eller rystelser.
MS-læsioner i synsnerven kan resultere i synstab. Rygmarvsskade er normalt forbundet med nedsat mobilitet, nedsatte eller unormale fornemmelser og nedsat genitourinær (genital og urin) funktion.
Når det kommer til hjernen, kan ændringer som følge af MS bidrage til træthed og andre symptomer. MS hjernelæsioner kan give problemer med tænkning og hukommelse. MS hjerneændringer kan også bidrage til humørsygdomme såsom depression.
2. MS forårsager læsioner i visse områder af kroppen. Hvorfor opstår disse læsioner? Hvad er den bedste måde at reducere, begrænse eller forhindre læsioner på?
MS menes i vid udstrækning at være en autoimmun proces. Med andre ord, immunsystemet, som normalt beskytter din krop, bliver “slyngelsk” og begynder at angribe dele af din krop.
Ved MS angriber immunsystemet nerver i centralnervesystemet, herunder hjernen, rygmarven og synsnerven.
Der er mere end et dusin forskellige FDA-godkendte lægemidler – kendt som sygdomsmodificerende terapier (DMT’er) – der kan begrænse antallet af nye læsioner eller områder med nerveskader på grund af MS.
Tidlig diagnose og rettidig behandling med disse lægemidler er den vigtigste strategi, der er blevet dokumenteret for at reducere fremtidig nerveskade. Livsstilsvaner såsom regelmæssig motion, ikke rygning og opretholdelse af en sund kropsvægt er også vigtige.
3. Påvirker MS forskellige dele af hjernen på forskellige måder? Hvad ved vi om, hvordan MS påvirker hjernens hvide stof og grå substans?
MS producerer skader i de mere myelinerede områder af hjernen, kendt som hvidt stof. Men MS har også vist sig at påvirke de mindre myelinerede områder tættere på hjernens overflade, kendt som kortikalt gråt stof.
Skader på både hvid substans og grå substans strukturer er forbundet med kognitiv svækkelse. Skader på specifikke hjerneområder kan give problemer med specifikke kognitive færdigheder.
4. Når vi bliver ældre, er det normalt at opleve hjerneatrofi (krympning) eller tab af hjernevolumen. Hvorfor er det? Er der noget, der kan gøres for at bremse hastigheden af hjerneatrofi hos mennesker med MS?
Hyppigheden af hjerneatrofi hos mennesker med MS har vist sig at være flere gange større end frekvensen af hjerneatrofi hos mennesker i lignende aldre, som ikke har MS. Dette skyldes, at MS forårsager skade på hjernens hvide og grå stof og ødelæggelse af axoner.
Mennesker med MS, der ryger tobak, er blevet rapporteret at have mere hjerneatrofi end ikke-rygere. Nogle undersøgelser har rapporteret, at nogle DMT’er kan reducere hastigheden af hjerneatrofi.
Der er også nogle få rapporter om, at personer med MS, der er mere fysisk velegnede, har mindre atrofi end personer, der er mindre fysisk aktive.
5. Hvad er nogle af de kognitive symptomer på MS?
De kognitive vanskeligheder, der er mest almindelige hos mennesker med MS, har en tendens til at være med hukommelse og informationsbehandlingshastighed. Der kan også være problemer med multitasking, vedvarende hukommelse og koncentration, prioritering, beslutningstagning og organisering.
Derudover er vanskeligheder med verbal flydende, især ordfinding – følelsen af at “ordet er på spidsen af min tunge” – almindelig.
Kognitive vanskeligheder kan være et direkte resultat af læsioner. Kognition kan dog også være svækket af de medvirkende faktorer som træthed, depression, dårlig søvn, medicineffekter eller en kombination af disse faktorer.
Nogle kognitive funktioner er mere tilbøjelige end andre til at forblive sunde. Generel intelligens og information og forståelse af ord har en tendens til at blive bevaret.
6. Hvad er sammenhængen mellem de kognitive symptomer på MS, og hvor MS påvirker hjernen?
Forskellige kognitive funktioner har tendens til at være forbundet med forskellige dele af hjernen, selvom der er meget overlap.
Såkaldte “eksekutive funktioner” – såsom multitasking, prioritering og beslutningstagning – er mest forbundet med hjernens frontallapper. Mange hukommelsesfunktioner forekommer i en grå stofstruktur kaldet hippocampus. (Det er opkaldt efter det græske ord for “søhest”).
Skader på corpus callosum, et meget stærkt myeliniseret bundt af nerver, der forbinder de to hjernehalvdele, er også forbundet med kognitiv svækkelse.
MS påvirker almindeligvis alle disse områder.
Samlet hjerneatrofi og tab af hjernevolumen er også stærkt korreleret med kognitive funktionsproblemer.
7. Hvilke screeningsværktøjer bruges til at lede efter kognitive symptomer hos mennesker, der lever med MS? Hvor ofte skal personer med MS screenes for tegn på kognitiv forandring?
Der er korte test af specifikke kognitive funktioner, som nemt og hurtigt kan administreres på lægekontoret. Disse kan screene for tegn på kognitiv svækkelse. For eksempel kaldes en sådan test Symbol Digit Modalities test (SDMT).
Hvis en screeningstest tyder på kognitive problemer, kan din læge anbefale en mere dybdegående vurdering. Dette vil normalt blive gjort formelt med tests, der tilsammen kaldes neuropsykologisk test.
Det anbefales, at personer med MS vurderes for kognitiv funktion mindst en gang om året.
8. Hvordan behandles kognitive symptomer på MS?
Når man behandler kognitiv svækkelse hos mennesker med MS, er det vigtigt at identificere eventuelle medvirkende faktorer, der kan forværre kognitive problemer, såsom træthed eller depression.
Mennesker, der lever med MS kan have ubehandlede søvnforstyrrelser såsom søvnapnø. Dette kan også påvirke kognition. Når disse sekundære faktorer behandles, forbedres den kognitive funktion ofte.
Forskning har vist, at målrettede kognitive rehabiliteringsstrategier er gavnlige. Disse strategier adresserer specifikke domæner – såsom opmærksomhed, multitasking, behandlingshastighed eller hukommelse – ved hjælp af teknikker som computertræning.
9. Er der nogen livsstilstilgange, såsom kost og motion, der kan hjælpe mennesker, der lever med MS til at reducere eller begrænse kognitive ændringer?
En voksende mængde litteratur tyder på, at regelmæssig fysisk træning kan forbedre den kognitive funktion hos mennesker med MS. Et specifikt regime for dette er dog endnu ikke fastlagt.
Mens ingen diæt har vist sig at påvirke kognition hos mennesker med MS i sig selvkan en hjertesund kost reducere risikoen for følgesygdomme (andre sygdomme), der kan bidrage til kognitiv svækkelse.
En hjertesund kost er generelt en, der primært indeholder masser af frugt og grøntsager, magre proteiner og “gode” fedtstoffer såsom olivenolie. Kosten bør også begrænse mættet fedt og raffineret sukker.
At følge denne type spiseplan kan begrænse følgesygdomme såsom karsygdomme, type 2-diabetes eller forhøjet blodtryk. Alle disse tilstande kan bidrage til kognitiv svækkelse og handicap hos mennesker med MS.
Rygning er en risikofaktor for hjerneatrofi, så rygestop kan være med til at begrænse yderligere atrofi.
Det er også vigtigt at forblive mentalt aktiv og socialt forbundet.
Barbara S. Giesser, MD modtog sin medicinske grad fra University of Texas Health Science Center i San Antonio, og gennemførte neurologopholdsuddannelse og MS-stipendium ved Montefiore Medical Center (NY) og Albert Einstein College of Medicine. Hun har specialiseret sig i pleje af personer med MS siden 1982. Hun er i øjeblikket professor i klinisk neurologi ved David Geffen UCLA School of Medicine og klinisk direktør for UCLA MS-programmet.
Dr. Giesser har udført peer-reviewed forskning i virkningerne af træning hos personer med MS. Hun har også lavet undervisningsplaner for nationale organisationer som National MS Society og American Academy of Neurology. Hun er aktiv i fortalervirksomhed for at fremme adgang til pleje og medicin for personer med MS og andre neurologiske sygdomme.
Discussion about this post