Mavesmerter og øgede hvide blodlegemer er symptomer, der kan være forårsaget af forskellige underliggende medicinske tilstande. Denne artikel vil diskutere de mulige årsager til øgede hvide blodlegemer ledsaget af mavesmerter, og hvordan denne tilstand diagnosticeres og behandles.
Årsager til øget antal hvide blodlegemer ledsaget af mavesmerter og behandlingen
En af følgende tilstande eller sygdomme kan forårsage øgede hvide blodlegemer ledsaget af mavesmerter.
1. Blindtarmsbetændelse
Blindtarmsbetændelse er typisk forårsaget af en infektion eller obstruktion. Når blindtarmen bliver betændt, udløser det et immunrespons, hvilket fører til en stigning i WBC’er for at bekæmpe infektionen.
Blindtarmsbetændelse er forårsaget af en blokering i blindtarmen, såsom hærdet afføring, fremmedlegemer eller lymfoid hyperplasi. Bakterielle infektioner, som Escherichia coli eller Streptococcus, kan også føre til blindtarmsbetændelse.
Diagnose: En kombination af en fysisk undersøgelse, blodprøver og billeddannelsesundersøgelser som ultralyd eller computertomografi (CT) scanninger bruges til at diagnosticere blindtarmsbetændelse. Blodprøver vil afsløre øgede hvide blodlegemer, mens billeddiagnostiske undersøgelser vil vise en forstørret eller betændt blindtarm.
Behandling: Standardbehandlingen for blindtarmsbetændelse er kirurgisk fjernelse af blindtarmen (appendectomy), hvilket kan ske gennem åben kirurgi eller laparoskopisk kirurgi. Antibiotika administreres før og efter operationen for at forhindre infektion.
2. Divertikulit
Divertikulitis opstår, når små poser kaldet divertikler, som dannes i slimhinden i fordøjelsessystemet, bliver betændt eller inficeret. Denne betændelse eller infektion forårsager mavesmerter og en stigning i antallet af hvide blodlegemer, da kroppens immunsystem reagerer på infektionen.
Divertikulit skyldes primært, at fækalt stof bliver fanget i divertiklerne. Dette problem kan føre til bakteriel overvækst, som derefter forårsager betændelse og infektion.
Diagnose: Divertikulitis diagnosticeres gennem en fysisk undersøgelse, blodprøver og billeddannelsesundersøgelser såsom CT-scanninger eller magnetisk resonansbilleddannelse (MRI). Blodprøver vil vise øgede hvide blodlegemer, og billeddiagnostiske undersøgelser vil afsløre betændte eller inficerede divertikler.
Behandling: Milde tilfælde af divertikulitis behandles med orale antibiotika, kostændringer og smertestillende medicin. Alvorlige tilfælde kræver hospitalsindlæggelse for intravenøs antibiotika eller kirurgi for at fjerne den berørte del af tyktarmen.
3. Inflammatorisk tarmsygdom
Inflammatorisk tarmsygdom er en gruppe af kroniske inflammatoriske tilstande, der påvirker mave-tarmkanalen, herunder Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Disse tilstande forårsager, at immunsystemet fejlagtigt angriber slimhinden i fordøjelseskanalen, hvilket fører til betændelse, mavesmerter og en stigning i antallet af hvide blodlegemer.
Den nøjagtige årsag til inflammatorisk tarmsygdom er ukendt, men det menes at være en kombination af genetiske, miljømæssige og immunsystemfaktorer.
Diagnose: Inflammatorisk tarmsygdom diagnosticeres gennem en kombination af fysisk undersøgelse, blodprøver, afføringsprøver, endoskopi og billeddiagnostiske undersøgelser såsom CT-scanninger eller MR. Blodprøver vil vise øgede hvide blodlegemer, mens endoskopi og billeddiagnostiske undersøgelser vil afsløre betændelse eller beskadigelse af fordøjelseskanalen.
Behandling: Behandling af inflammatorisk tarmsygdom har til formål at reducere inflammation, kontrollere symptomer og forhindre komplikationer. Behandlingen kan omfatte medicin såsom kortikosteroider, immunsuppressiva eller biologiske terapier, såvel som kostændringer og i nogle tilfælde kirurgi.
4. Bækkenbetændelse
Bækkenbetændelse er en infektion i de kvindelige reproduktive organer, herunder livmoderen, æggelederne og æggestokkene. Infektionen fører til betændelse, som forårsager mavesmerter og en stigning i antallet af hvide blodlegemer, da kroppen forsøger at bekæmpe infektionen.
Bækkenbetændelse er almindeligvis forårsaget af seksuelt overførte infektioner såsom klamydia eller gonoré, som stiger op fra skeden eller livmoderhalsen ind i den øvre forplantningskanal.
Diagnose: Bækkenbetændelse diagnosticeres gennem en kombination af fysisk undersøgelse, blodprøver og billeddiagnostiske undersøgelser såsom ultralyd eller MR. Blodprøver vil vise øgede hvide blodlegemer, og billeddiagnostiske undersøgelser kan afsløre betændelse eller beskadigelse af de reproduktive organer.
Behandling: Bækkenbetændelse behandles typisk med en kombination af antibiotika for at målrette mod den underliggende infektion. I alvorlige tilfælde er hospitalsindlæggelse påkrævet, og operation kan være nødvendig for at fjerne bylder eller beskadiget væv.
5. Peritonitis
Peritoneum er et tyndt lag væv, der beklæder bughulen og dækker maveorganerne. Peritonitis fører til mavesmerter og en stigning i antallet af hvide blodlegemer, da kroppen forsøger at bekæmpe infektionen eller irritationen.
Peritonitis kan være forårsaget af bakterielle infektioner, ofte som følge af en perforation i mave-tarmkanalen eller en sprængt blindtarm. Peritonitis kan også være forårsaget af kemisk irritation, såsom fra galde eller bugspytkirtelenzymer, på grund af en sprængt galdeblære eller bugspytkirtel.
Diagnose: Peritonitis diagnosticeres gennem en kombination af fysisk undersøgelse, blodprøver og billeddannelsesundersøgelser såsom røntgenbilleder, CT-scanninger eller MR. Blodprøver vil vise øgede hvide blodlegemer, og billeddiagnostiske undersøgelser kan afsløre tilstedeværelsen af fri luft eller væske i bughulen.
Behandling: Behandlingen af bughindebetændelse afhænger af den underliggende årsag. I tilfælde af bakterielle infektioner administreres antibiotika, og kirurgi kan være påkrævet for at reparere perforeringen eller fjerne det berørte organ. I tilfælde af kemisk bughindebetændelse kan kirurgi være nødvendig for at afhjælpe kilden til irritationen.
Som konklusion er øgede hvide blodlegemer ledsaget af mavesmerter et symptom, der kan skyldes en række medicinske tilstande. Nøjagtig diagnose og passende behandling er afgørende for effektiv behandling af disse tilstande. Sundhedspersonalet skal overveje de forskellige mulige årsager og de diagnostiske og behandlingsmuligheder for at sikre de bedst mulige resultater.
Discussion about this post