Lovende ændringer i landskabet for MS-behandlinger

Multipel sklerose (MS) er en kronisk sygdom, der påvirker centralnervesystemet. Nerver er belagt med en beskyttende belægning kaldet myelin, som også fremskynder transmissionen af nervesignaler. Mennesker med MS oplever betændelse i områder med myelin og progressiv forringelse og tab af myelin.

Nerver kan fungere unormalt, når myelin er beskadiget. Dette kan forårsage en række uforudsigelige symptomer. Disse omfatter:

smerte, snurren eller brændende fornemmelser gennem hele
legeme
synstab
mobilitetsbesvær
muskelspasmer eller stivhed
besvær med balancen
utydelig tale
nedsat hukommelse og kognitiv funktion

År med dedikeret forskning har ført til nye behandlinger for MS. Der er stadig ingen kur mod sygdommen, men lægemiddelregimer og adfærdsterapi giver mennesker med MS mulighed for at nyde en bedre livskvalitet.

Lær om MS-statistikker, herunder prævalens, demografi, risikofaktorer og mere »

Formål med behandlinger

Mange behandlingsmuligheder kan hjælpe med at styre forløbet og symptomerne på denne kroniske sygdom. Behandling kan hjælpe:

bremse udviklingen af MS
minimere symptomer under MS-eksacerbationer eller opblussen
forbedre fysisk og mental funktion

Behandling i form af støttegrupper eller samtaleterapi kan også give tiltrængt følelsesmæssig støtte.

Behandling

Enhver, der er diagnosticeret med en recidiverende form for MS, vil højst sandsynligt begynde behandling med et FDA-godkendt sygdomsmodificerende lægemiddel. Dette inkluderer personer, der oplever en første klinisk hændelse, der er i overensstemmelse med MS. Behandling med et sygdomsmodificerende lægemiddel bør fortsætte på ubestemt tid, medmindre patienten har et dårligt respons, oplever uacceptable bivirkninger eller ikke tager lægemidlet, som de burde. Behandlingen bør også ændres, hvis en bedre mulighed bliver tilgængelig.

Gilenya (fingolimod)

I 2010 blev Gilenya det første orale lægemiddel til recidiverende typer af MS, der blev godkendt af Food and Drug Administration (FDA). Rapporter viser, at det kan reducere tilbagefald med det halve og bremse udviklingen af sygdommen.

Teriflunomid (Aubagio)

Et hovedmål med MS-behandling er at bremse udviklingen af sygdommen. Lægemidler, der gør dette, kaldes sygdomsmodificerende medicin. En sådan medicin er det orale lægemiddel teriflunomid (Aubagio). Det blev godkendt til brug hos mennesker med MS i 2012.

En undersøgelse offentliggjort i The New England Journal of Medicine viste, at personer med recidiverende MS, der tog teriflunomid én gang om dagen, viste signifikant langsommere sygdomsprogression og færre tilbagefald end dem, der tog placebo. Personer, der fik den højere dosis af teriflunomid (14 mg vs. 7 mg), oplevede nedsat sygdomsprogression. Teriflunomid var kun den anden orale sygdomsmodificerende medicin godkendt til MS-behandling.

Dimethylfumarat (Tecfidera)

Et tredje oralt sygdomsmodificerende lægemiddel blev tilgængeligt for mennesker med MS i marts 2013. Dimethylfumarat (Tecfidera) var tidligere kendt som BG-12. Det forhindrer immunsystemet i at angribe sig selv og ødelægge myelin. Det kan også have en beskyttende effekt på kroppen, svarende til den effekt, som antioxidanter har. Medicinen er tilgængelig i kapselform.

Dimethylfumarat er designet til personer, der har relapsing-remitting MS (RRMS). RRMS er en form for sygdommen, hvor en person typisk går i remission i en periode, før deres symptomer forværres. Mennesker med denne type MS kan drage fordel af doser af denne medicin to gange dagligt.

Dalfampridin (Ampyra)

MS-induceret myelinødelæggelse påvirker den måde, nerver sender og modtager signaler på. Dette kan påvirke bevægelse og mobilitet. Kaliumkanaler er som porer på overfladen af nervefibre. Blokering af kanalerne kan forbedre nerveledningen i berørte nerver.

Dalfampridin (Ampyra) er en kaliumkanalblokker. Undersøgelser offentliggjort i The Lancet fandt, at dalfampridin (tidligere kaldet fampridin) øgede ganghastigheden hos mennesker med MS. Den originale undersøgelse testede ganghastighed under en 25 fods gåtur. Det viste ikke, at dalfampridin var gavnligt. Imidlertid afslørede analyse efter undersøgelsen, at deltagerne viste øget ganghastighed under en seks-minutters test, når de tog 10 mg af medicinen dagligt. Deltagere, der oplevede øget ganghastighed, viste også forbedret benmuskelstyrke.

Alemtuzumab (Lemtrada)

Alemtuzumab (Lemtrada) er et humaniseret monoklonalt antistof (laboratorieproduceret protein, der ødelægger kræftceller). Det er et andet sygdomsmodificerende middel, der er godkendt til behandling af tilbagevendende former for MS. Det er rettet mod et protein kaldet CD52, der findes på overfladen af immuncellerne. Selvom det ikke vides præcist, hvordan alemtuzumab virker, menes det at binde til CD52 på T- og B-lymfocytter (hvide blodlegemer) og forårsage lysis (nedbrydning af cellen). Lægemidlet blev først godkendt til behandling af leukæmi i en meget højere dosis.

Lemtrada havde svært ved at få FDA-godkendelse i USA. FDA afviste ansøgningen om Lemtradas godkendelse i begyndelsen af 2014. De nævnte behovet for flere kliniske forsøg, der viser, at fordelen opvejer risikoen for alvorlige bivirkninger. Lemtrada blev senere godkendt af FDA i november 2014, men den kommer med en advarsel om alvorlige autoimmune tilstande, infusionsreaktioner og øget risiko for maligniteter som melanom og andre kræftformer. Det blev sammenlignet med EMD Seronos MS-lægemiddel, Rebif, i to fase III-forsøg. Forsøgene viste, at det var bedre til at reducere tilbagefaldsraten og forværringen af handicap over to år.

På grund af sin sikkerhedsprofil anbefaler FDA, at det kun ordineres til patienter, som har haft et utilstrækkeligt respons på to eller flere andre MS-behandlinger.

Ændret historiehukommelsesteknik

MS påvirker også den kognitive funktion. Det kan negativt påvirke hukommelse, koncentration og eksekutive funktioner som organisation og planlægning.

Forskere fra Kessler Foundation Research Center fandt ud af, at en modificeret historiehukommelsesteknik (mSMT) kan være effektiv for mennesker, der oplever kognitive effekter fra MS. Indlærings- og hukommelsesområder i hjernen viste mere aktivering i MR-scanninger efter mSMT-sessioner. Denne lovende behandlingsmetode hjælper folk med at bevare nye minder. Det hjælper også folk med at huske ældre information ved at bruge en historiebaseret sammenhæng mellem billeder og kontekst. Ændret historiehukommelsesteknik kan for eksempel hjælpe en person med MS med at huske forskellige varer på en indkøbsliste.

Myelin peptider

Myelin bliver irreversibelt beskadiget hos mennesker med MS. Foreløbig test rapporteret i JAMA Neurologi tyder på, at en mulig ny terapi lover. En lille gruppe forsøgspersoner modtog myelinpeptider (proteinfragmenter) gennem et plaster, der blev båret på deres hud over en periode på et år. En anden lille gruppe fik placebo. Mennesker, der modtog myelinpeptiderne, oplevede betydeligt færre læsioner og tilbagefald end personer, der fik placebo. Patienterne tolererede behandlingen godt, og der var ingen alvorlige bivirkninger.

Fremtiden for MS-behandlinger

Effektive MS-behandlinger varierer fra person til person. Hvad der fungerer godt for én person, fungerer ikke nødvendigvis for en anden. Det medicinske samfund bliver ved med at lære mere om sygdommen og hvordan man bedst behandler den. Forskning kombineret med trial and error er nøglen til at finde en kur.