Lewy body demens: Årsager, symptomer og behandling

Lewy body demens er en sygdom forbundet med unormale aflejringer af et protein kaldet alfa-synuclein i hjernen. Disse aflejringer, kaldet Lewy-legemer, påvirker kemikalier i hjernen. Ændringer i disse kemikalier kan føre til problemer med tænkning, bevægelse, adfærd og humør. Lewy body demens er en af ​​de mest almindelige årsager til demens.

Lewy body-demens rammer mere end 11 millioner mennesker verden over. Folk viser typisk symptomer i en alder af 50 år eller ældre, selvom nogle gange yngre mennesker også har Lewy body-demens. Denne sygdom ser ud til at påvirke lidt flere mænd end kvinder.

Diagnosticering af Lewy body demens er normalt udfordrende. Tidlige Lewy body-demenssymptomer forveksles ofte med lignende symptomer på andre hjernesygdomme eller psykiatriske lidelser. Lewy body demens kan forekomme alene eller sammen med andre hjernesygdomme.

Lewy body demens er en progressiv sygdom, hvilket betyder, at symptomerne starter langsomt og forværres over tid. Denne sygdom varer i gennemsnit 5 til 8 år fra diagnosetidspunktet til døden, men kan vare fra 2 til 20 år for nogle mennesker. Hvor hurtigt symptomer udvikler sig og ændrer sig varierer meget fra person til person, afhængigt af det generelle helbred, alder og symptomernes sværhedsgrad.

I de tidlige stadier af Lewy body demens er symptomerne ofte milde, og folk kan fungere nogenlunde normalt. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, har mennesker med Lewy body-demens brug for mere hjælp på grund af et fald i tanke- og bevægelsesevner. I de senere stadier af sygdommen er de ofte helt afhængige af andre for hjælp og pleje.

Nogle Lewy body-demenssymptomer kan reagere på behandlingen i en periode. I øjeblikket er der ingen kur mod denne sygdom. Forskning forbedrer vores forståelse af denne udfordrende sygdom, og fremskridt inden for videnskab kan en dag føre til bedre diagnose, forbedret pleje og nye behandlinger.

Hvad er årsagerne til Lewy body demens?

Den præcise årsag til Lewy body demens er ukendt, men forskerne lærer mere om dens biologi og genetik. For eksempel ved vi, at en ophobning af Lewy-legemer er forbundet med tab af visse neuroner i hjernen. Disse neuroner producerer to vigtige kemikalier, der fungerer som budbringere mellem hjerneceller (kaldet neurotransmittere). En af disse kemiske budbringere, acetylcholin, er vigtig for hukommelse og indlæring. Den anden kemiske budbringer, dopamin, spiller en vigtig rolle i adfærd, kognition, bevægelse, motivation, søvn og humør.

Forskere lærer også om risikofaktorer for Lewy body demens. En risikofaktor er noget, der kan øge chancen for at udvikle en sygdom. Nogle risikofaktorer kan kontrolleres, mens andre faktorer ikke kan. Alder anses for at være den største risikofaktor. Ingen specifik livsstilsfaktor har vist sig at øge ens risiko for Lewy body demens.

Andre kendte risikofaktorer for Lewy body demens omfatter visse sygdomme og helbredstilstande, især Parkinsons sygdom og REM søvnadfærdsforstyrrelse.

At have et familiemedlem med Lewy body demens kan også øge en persons risiko, selvom Lewy body demens ikke betragtes som en genetisk sygdom. Varianter i tre gener – APOE, SNCA og GBA – har været forbundet med en øget risiko, men i de fleste tilfælde er årsagen ukendt.

Hvad er Lewy body demens tegn og symptomer?

Mennesker med Lewy body demens har muligvis ikke alle symptomer forbundet med denne sygdom. Enhver pludselig eller større ændring i funktionsevne eller adfærd skal rapporteres til en læge.

De mest almindelige symptomer på Lewy body demens er ændringer i kognition, bevægelse, søvn og adfærd.

Kognitive symptomer på Lewy body demens

Lewy body demens forårsager ændringer i tankeevner. Disse ændringer omfatter:

• Visuelle hallucinationer eller at se ting, der ikke er til stede. Synshallucinationer forekommer hos op til 80 % af personer med Lewy body-demens, ofte tidligt. Ikke-visuelle hallucinationer, såsom at høre eller lugte ting, der ikke er til stede, er mindre almindelige end visuelle hallucinationer, men kan også forekomme.
• Uforudsigelige ændringer i koncentration, opmærksomhed og vågenhed fra dag til dag og nogle gange i løbet af dagen. Idéer kan være uorganiserede, uklare eller ulogiske. Disse former for ændringer er almindelige i Lewy body-demens og kan hjælpe med at skelne den fra Alzheimers sygdom.
• Alvorligt tab af tankeevner, der forstyrrer daglige aktiviteter. I modsætning til ved Alzheimers demens er hukommelsesproblemer måske ikke tydelige i starten, men opstår ofte, efterhånden som Lewy body-demens skrider frem. Andre ændringer relateret til tænkning kan omfatte dårlig dømmekraft, forvirring om tid og sted og vanskeligheder med sprog og tal.

Bevægelsesproblemer og Lewy body demens

Nogle mennesker med Lewy body-demens oplever muligvis ikke væsentlige bevægelsesproblemer i flere år. Andre kan have disse problemer tidligt. I starten kan bevægelsessymptomer, såsom en ændring i håndskrift, være meget milde og let overses. Bevægelsesproblemer kan omfatte:

• Muskelstivhed eller muskelstivhed
• Blandende gang, langsom bevægelse eller frossen stilling
• Rysten eller rysten, oftest i hvile
• Balanceproblemer og gentagne fald
• Bøjet stilling
• Tab af koordination mellem lemmer
• Mindre håndskrift end normalt for den pågældende person
• Reduceret ansigtsudtryk
• Synkebesvær
• Svag stemme

Lewy body demens og søvn

Søvnforstyrrelser er almindelige hos mennesker med Lewy body demens, men er ofte udiagnosticeret. En søvnspecialist kan hjælpe med at diagnosticere og behandle søvnforstyrrelser. Søvnrelaterede lidelser set hos personer med Lewy body demens omfatter:

• REM søvnadfærdsforstyrrelse
• Overdreven søvnighed i dagtimerne (sove to eller flere timer i løbet af dagen)
• Søvnløshed
• Restless leg syndrom

Adfærds- og humørsymptomer på Lewy body demens

Ændringer i adfærd og humør forekommer også hos personer med Lewy body-demens og kan forværres, når disse menneskers tænkeevner falder. Disse ændringer omfatter:

• Depression
• Apati eller manglende interesse for normale daglige aktiviteter eller begivenheder og mindre social interaktion
• Angst og relateret adfærd, såsom at stille de samme spørgsmål igen og igen, eller at være vred eller bange, når en elsket en ikke er til stede
• Agitation og relateret adfærd, såsom pacing, håndvridning, manglende evne til at finde sig til rette, konstant gentagelse af ord eller sætninger eller irritabilitet
• Vrangforestillinger eller stærkt indehaver af falske overbevisninger eller meninger, der ikke er baseret på beviser. For eksempel kan en person tro, at hans eller hendes ægtefælle har en affære, eller at slægtninge, der længe er døde, stadig lever.
• Paranoia eller en ekstrem, irrationel mistillid til andre, såsom mistanke om, at folk tager eller skjuler ting

Andre symptomer på Lewy body demens

Mennesker med Lewy body-demens kan også opleve betydelige ændringer i den del af nervesystemet, der regulerer automatiske funktioner, såsom automatiske funktioner i hjertet, kirtlerne og musklerne. Disse mennesker kan have andre symptomer som nedenfor:

• Ændringer i kropstemperaturen
• Problemer med blodtryk
• Svimmelhed
• Besvimelse
• Hyppige fald
• Følsomhed over for varme og kulde
• Seksuel dysfunktion
• Urininkontinens
• Forstoppelse
• En dårlig lugtesans

Typer af Lewy body demens og diagnose

Lewy body demens har to typer: demens med Lewy bodies og Parkinsons sygdom demens. Begge typer har de samme underliggende ændringer i hjernen og forårsager over tid lignende symptomer. Forskellen ligger i timingen af ​​kognitive (tænkning) og bevægelsessymptomer.

Ved demens med Lewy-legemer udvikles kognitive symptomer inden for et år efter bevægelsessymptomer. Mennesker med demens med Lewy-kroppe har et fald i tænkeevne, der kan ligne Alzheimers sygdom. Men med tiden udvikler de også bevægelse og andre karakteristiske symptomer på demens med Lewy-kroppe.

Ved Parkinsons sygdom demens udvikles kognitive symptomer mere end et år efter debut af bevægelsessymptomer (f.eks. tremor eller muskelstivhed). Parkinsons sygdom demens starter som en bevægelsesforstyrrelse, med symptomer som langsommere bevægelser, muskelstivhed, tremor og en shuffling walk. Disse symptomer stemmer overens med en diagnose af Parkinsons sygdom. Senere kan kognitive symptomer på demens og ændringer i humør og adfærd opstå.

Ikke alle mennesker med Parkinsons sygdom udvikler demens, og det er svært at forudsige, hvem der vil. Mange ældre mennesker med Parkinsons sygdom udvikler en vis grad af demens.

At tale med både patienter og plejere hjælper læger med at stille en diagnose. Det er vigtigt at fortælle lægen om eventuelle symptomer, der involverer tænkning, bevægelse, søvn, adfærd eller humør. Diskuter også andre sundhedsproblemer og giv en liste over alle aktuelle lægemidler, inklusive recepter, håndkøbsmedicin, vitaminer og kosttilskud. Visse medikamenter kan forværre Lewy body-demenssymptomer.

Pårørende vil måske ikke tale om en persons symptomer, når denne person er til stede. Bed om at tale med lægen privat, hvis det er nødvendigt. Jo mere information en læge har, jo mere præcis kan en diagnose være.

Behandling og pleje af Lewy body demens

Mens Lewy body-demens i øjeblikket ikke kan forebygges eller helbredes, kan nogle symptomer reagere på behandlingen i en periode. En Lewy body demens behandlingsplan kan omfatte medicin, fysioterapi og andre typer terapi og rådgivning. Omarrangering af genstande i hjemmet vil gøre det mere sikkert og lettere for patienten at udføre daglige opgaver.

Et dygtigt plejeteam kan ofte foreslå måder at forbedre livskvaliteten for både mennesker med Lewy body demens og deres pårørende.

Lewy body demensbehandling fokuserer på at håndtere symptomer og forbedre patienternes livskvalitet. Da symptomerne varierer meget, er en omfattende plejeplan, der er skræddersyet til den enkelte, afgørende. Her er en oversigt over behandlingsmetoder:

Medicin

• Kognitive symptomer: Medicin som kolinesterasehæmmere (f.eks. donepezil eller rivastigmin) kan forbedre kognitiv funktion og reducere hallucinationer eller forvirring.
• Bevægelsessymptomer: Parkinsonsymptomer såsom rysten eller muskelstivhed kan behandles med levodopa. Imidlertid kan disse medikamenter nogle gange forværre psykiatriske symptomer, så deres brug overvåges nøje.
• Adfærdsmæssige og psykiatriske symptomer: Lavdosis antipsykotika, såsom quetiapin eller clozapin, kan ordineres til svære hallucinationer eller vrangforestillinger. Traditionelle antipsykotika, som haloperidol, undgås, fordi disse medikamenter kan forværre motoriske og kognitive symptomer markant.

Ikke-medicinske indgreb

• Fysioterapi: Øvelser forbedrer mobilitet, balance og fleksibilitet.
• Ergoterapi: Hjælper patienter med at bevare uafhængighed i daglige aktiviteter.
• Logopædi: Løser talebesvær og synkeproblemer.
• Psykoterapi: Understøtter mental sundhed og hjælper både patienter og pårørende med at klare følelsesmæssige udfordringer.

Livsstilstilpasninger

• At skabe et sikkert og struktureret miljø med minimale distraktioner hjælper med at reducere forvirring og agitation.
• At følge en regelmæssig søvnplan og praktisere god søvnhygiejne kan forbedre søvnforstyrrelser.

Støtte til pårørende

Pårørende i familien spiller en afgørende rolle. Uddannelse om Lewy body demens og deltagelse i støttegrupper kan reducere stress og forbedre plejeoplevelsen.

Regelmæssig overvågning

Hyppige check-in hos læger sikrer, at behandlingsplaner forbliver effektive og tilpasser sig patientens skiftende behov.

Lewy body-demensforskning

Mange forskningsmuligheder bliver undersøgt for at forbedre vores forståelse af Lewy body-demens. Nogle forskere arbejder på at identificere de specifikke forskelle i hjernen mellem de to typer af Lewy body-demens. Andre forskere ser på sygdommens underliggende biologi, genetik og miljømæssige risikofaktorer. Og andre videnskabsmænd forsøger at identificere biomarkører (biologiske indikatorer for sygdom), forbedre screeningstests for at hjælpe diagnosticering og forske i nye behandlingsmetoder.