Hyppige hovedpine hos børn er et angående sundhedsspørgsmål. Dette spørgsmål påvirker et barns daglige liv fra deres evne til at fokusere i skolen til deres deltagelse i sociale aktiviteter. Mens lejlighedsvis hovedpine muligvis ikke hæver alarm, hyppigt hovedpine – hvilket betyder hovedpine, der forekommer mere end en gang om ugen, eller oplever hovedpine mere end 15 dage om måneden i mindst tre måneder – skal du have medicinsk diagnose og behandling.
Hovedpine er en af de hyppigste sundhedsklager i pædiatriske populationer. Undersøgelser estimerer, at 20-30% af børnene oplever tilbagevendende hovedpine, hvor udbredelsen stiger, når børn nærmer sig ungdom. Hyppig hovedpine kan føre til ubesvarede skoledage, reduceret akademisk præstation og følelsesmæssig nød, hvilket gør tidlig identifikation og ledelse kritisk. For denne artikel betragtes hyppige hovedpine som hovedpine, der forekommer regelmæssigt nok til at skabe bekymring, skønt kronisk hovedpine i medicinsk forskning er defineret som forekommende 15 eller flere dage om måneden i mindst tre måneder. At forstå de underliggende årsager – hvad enten den primære hovedpine (ikke knyttet til en anden sygdom) eller sekundær hovedpine (et symptom på et underliggende problem) – er vigtigt for effektiv behandling.
Årsager til hyppig hovedpine hos børn og behandlingen
Primær hovedpine
Primær hovedpine er selvstændige forhold, der ikke er forårsaget af andre medicinske problemer. Hos børn er de mest almindelige typer migræne og spændingstype hovedpine. Andre former som klyngehovedpine er sjældnere.
Migræne
Migræne hos børn adskiller sig fra migræne hos voksne i præsentation og varighed. Migræne hos børn forårsager normalt bankende smerter, som kan være på den ene side eller begge sider af hovedet og varer fra en til flere timer-shorter end de 4-72 timer, der ses hos voksne. Almindelige symptomer inkluderer kvalme, opkast, følsomhed over for lys (fotofobi) og lyd (fonofobi) og i ca. 10-30% af tilfældene, se en aura. Auraer er midlertidige sensoriske forstyrrelser, såsom at se blinkende lys eller zigzag -linjer, der går forud for hovedpinen. Forskning viser, at migræne forekommer i ca. 5-10% af børnene, hvor prævalensen stiger til 17-28% af ungdomsårene.
Den nøjagtige årsag til migræne forbliver undvigende, men migræne antages at stamme fra en blanding af genetisk disponering og miljømæssige triggere. Familiehistorie er en betydelig risikofaktor; Børn med en forælder, der har migræne, har en 50% chance for at udvikle migræne og stiger til 75%, hvis begge forældre har migræne. Mekanisk involverer migræne unormal hjerneaktivitet, især i hjernestammen og dens interaktion med trigeminal nerven – en nøglesmerter. Ændringer i cerebral blodgennemstrømning og ubalance i neurotransmittere som serotonin er impliceret. Triggers hos børn inkluderer ofte stress, mangel på søvn, dehydrering, spring over måltider, koffein og visse fødevarer (f.eks. Chokolade, alderen oste).
Diagnosering af migræne er afhængig af klinisk historie snarere end billeddannelsestest, medmindre der opstår atypiske træk. For at bekræfte migræne kræver den internationale klassificering af hovedpineforstyrrelser (ICHD-3) kriterier mindst fem migræneangreb, der varer 1-72 timer (ubehandlet), med mindst to af disse træk: ensidig placering, pulserende kvalitet, moderat-til-svær intensitet eller forværring ved rutinemæssig aktivitet, plus kvalme/opstilling eller fotofobi/phonophobia. Hos børn accepteres kortere varighed og bilateral smerte variationer. Læger kan bruge hovedpine dagbøger til at spore frekvens, varighed og triggere.
Behandling af migræne hos børn er akut lettelse og forebyggelse. For akutte migræneangreb er over-the-counter smertestillende midler som ibuprofen (10 mg/kg) eller acetaminophen (15 mg/kg) førstelinjemuligheder, der er effektive i 60-80% af tilfældene, når de tages tidligt. Til alvorlige eller ildfaste migræne kan triptaner (f.eks. Sumatriptan nasal spray, 5-20 mg) anvendes hos unge, med undersøgelser, der viser effektivitet i 50-60% af tilfældene. Forebyggende terapi overvejes, hvis migræne forekommer mere end 4-6 gange om måneden eller forringer alvorligt livskvalitet. Valgmulighederne inkluderer propranolol (1-2 mg/kg/dag), topiramat (1-2 mg/kg/dag) eller amitriptylin (0,25-1 mg/kg/dag) med succesrater på 50-70% i reduktionsfrekvens. Ikke-lægemiddelmetoder, såsom biofeedback (reduktion af migræneangreb med 40-60% i forsøg), kognitiv adfærdsterapi og livsstilsændringer (f.eks. Regelmæssig søvn, hydrering) er lige så vigtige.
Spændingstype hovedpine (T8Xension-T8XYP8XE H8XEA8XDAC8XHE)
Hovedpine af spændingstype er den mest almindelige primære hovedpine for børn, der forekommer i op til 15-20% af børn i skolealderen. Hovedpine af spændingstype præsenterer som en kedelig, ikke-throbbende smerte, ofte beskrevet som et stramt bånd omkring hovedet. Smerten er typisk bilateral, mild til moderat og varer 30 minutter til flere dage. I modsætning til migræne forårsager hovedpine af spændingstype sjældent kvalme eller opkast, skønt mild fotofobi eller fonofobi kan forekomme i 10-20% af tilfældene.
Årsagen til hovedpine af spændingstype forstås ikke fuldt ud, men er knyttet til muskelspænding i hovedet, nakken eller skuldrene, ofte udløst af stress, angst, dårlig holdning eller træthed. Følelsesmæssig stress rapporteres i 50-70% af pædiatriske tilfælde, mens langvarig skærmtid eller forkert ergonomi bidrager i 20-30% af tilfældene. I modsætning til migræne involverer hovedpine af spændingstype ikke signifikante vaskulære ændringer, skønt perikranial myofascial smerte er et almindeligt fund.
Diagnose af hovedpine af spændingstype følger ICHD-3-kriterier: mindst 10 hovedpineepisoder, der varer 30 minutter til 7 dage, med smerter, der presser/stramning, mild til moderat, bilateral og ikke forværret af fysisk aktivitet, plus ikke mere end en af fotofobi, fonofobi eller mild kvalme. Klinisk historie og fysiske undersøgelser er tilstrækkelige med neuroimaging forbeholdt usædvanlige mønstre.
Hovedpine af akut spænding type behandles med over-the-counter analgetika som ibuprofen eller acetaminophen, der er effektiv i 70-90% af tilfældene. Hyppige hovedpine-episoder kan kræve forebyggende strategier, såsom stresshåndtering (f.eks. Relaxationstræning, reduktion af hovedpineangrebsfrekvens med 30-50%), fysioterapi til kropskorrektion og begrænsning af skærmtid til under 2 timer dagligt. Medicin som amitriptyline bruges sjældent, medmindre hovedpine af spændingstype er kronisk og svækkende.
Andre primære hovedpine typer
Cluster -hovedpine (CL8XUST8XER H8XEAD8XACH8XE), markeret med svær, ensidig smerte nær øjet med autonome symptomer (f.eks. Rivning, næseoverbelastning), er sjælden hos børn, der påvirker mindre end 0,1% af tilfældene. På grund af dens knaphed er klyngens hovedpine ikke detaljeret her, men Warrant Specialist Referral, hvis den mistænkes.
Sekundær hovedpine
Sekundær hovedpine stammer fra underliggende forhold og kan være hyppige, hvis årsagen vedvarer. Almindelige skyldige hos børn inkluderer bihulebetændelse, synsproblemer og tandproblemer.
Bihulebetændelse
Betændelse i sinushulrummet forårsager hovedpine, fordi det forårsager pres og smerter i panden, kinderne eller omkring øjnene. Smerter forværres med hovedbevægelse eller ligger ned på grund af øget sinustryk. Akut bakteriel bihulebetændelse, ofte efter en forkølelse, forårsager 5-10% af pædiatrisk sekundær hovedpine.
Diagnose er afhængig af symptomer som nasal overbelastning, purulent udladning og ansigtssmerter, der varer over 10 dage efter viral infektion. CT-scanninger, der blev brugt i 10-20% af komplekse tilfælde, bekræfter sinusbetændelse, skønt klinisk vurdering er tilstrækkelig i de fleste tilfælde.
Bakteriel bihulebetændelse behandles med antibiotika (f.eks. Amoxicillin, 80-90 mg/kg/dag) i 10-14 dage, hvilket løser hovedpine i 85-95% af tilfældene. Adjuncts inkluderer dekongestanter, saltvandsvanding og smertestillende midler. Kroniske tilfælde kan have brug for henvisning til en øre-næse-halsspecialist.
Synsproblemer
Ukorrigerede brydningsfejl (f.eks. Hyperopi, astigmatisme) eller øjenbelastning fra langvarig nær arbejde (f.eks. Læsning, skærme) forårsager frontal eller periorbital hovedpine hos 5-15% af børnene. Smerten stammer fra overarbejdede øjenmuskler eller skæv.
En øjenundersøgelse fra en optometrist identificerer brydningsfejl eller konvergensinsufficiens, der er almindelig i 10-20% af hovedpine-tilfælde efter visuelle opgaver.
Behandling: Korrigerende linser eller visionbehandling eliminerer hovedpine i 80-90% af tilfældene inden for 1-2 uger. Begrænsning af skærmtid og at tage pauser hvert 20.-30. Minut hjælper også.
Dentalproblemer
Temporomandibular ledforstyrrelser, bruxisme eller tandabscesser udstråler smerter mod hovedet og bidrager til 5-10% af sekundær hovedpine. Bruxisme, udbredt hos 15-30% af børnene, stammer kæbemuskler, hvilket forårsager tidsmæssig smerte.
Diagnose: En tandundersøgelse afslører temporomandibular leddysfunktion, slid på grund af slibning af tænder eller infektion. For at diagnosticere bruxisme kan det være nødvendigt med søvnobservation eller polysomnografi.
Behandling: Dentalapparater (f.eks. Natvagter til tænder) reducerer hovedpinefrekvensen med 60-80% i bruxismesager. Abscesser har brug for antibiotika eller dræning, mens temporomandibulære ledproblemer kan behandles med fysioterapi eller antiinflammatorier.
Andre årsager
Hovedtraume, intrakranielle masser, hydrocephalus og medicinsk overforbrug (f.eks. Fra hyppig smertestillende anvendelse) er mindre almindelige, men alvorlige årsager, der kræver presserende evaluering via billeddannelsestest (MRI/CT) og skræddersyet behandling.
Hvornår har du brug for at søge lægehjælp?
Forældre skal konsultere en læge, hvis et barns hovedpine:
- Er pludselig, alvorlige
- Medtag neurologiske tegn (f.eks. Svaghed, anfald, forvirring)
- Forekomme efter en hovedskade
- Ledsag feber, stiv nakke eller hududslæt (antyder meningitis)
- Forstyrre dagligdagen markant
- Skift i mønster eller forværres pludselig
Disse advarselsskilte, der er til stede i 1-5% af tilfældene, kan indikere alvorlige tilstande som tumorer eller infektioner, der har brug for øjeblikkelig behandling.
Forebyggelsesforanstaltninger
Livsstilsjusteringer kan mindske hyppigheden og sværhedsgraden af mange hovedpine -typer.
- Søvn: Sov 9-11 timer om natten i alderen 6-13 skærer hovedpine risiko med 20-30%.
- Ernæring: Regelmæssige måltider forhindrer hypoglykæmi-relaterede hovedpine i 10-15% af tilfældene.
- Drik nok vand: At drikke 4-8 kopper vand dagligt, baseret på alder, reducerer dehydreringshovedpine-triggere.
- Stresshåndtering: Afslapning eller kognitiv adfærdsterapi sænker stressinducerede hovedpineepisoder med 30-50%.
- Skærmtid: Begrænsning til 1-2 timer dagligt med pauser Halvdelte belastningsrelateret hovedpine risiko.
For børn, der er tilbøjelige til migræne, identificering og at undgå specifikke triggere – såsom visse fødevarer eller uregelmæssige tidsplaner – gennem hovedpine -dagbog kan minimere hovedpine til hovedpine yderligere.
Discussion about this post