Hvordan diagnosticeres epilepsi?

Epilepsi er en hjernesygdom, der forårsager tilbagevendende, uprovokerede anfald. Din læge kan diagnosticere dig med epilepsi, hvis du har to uprovokerede anfald eller et uprovokeret anfald med høj risiko for flere. Ikke alle anfald er resultatet af epilepsi. Anfald kan relateres til en hjerneskade eller et familietræk, men ofte er årsagen fuldstændig ukendt.

Epilepsi diagnose

For at diagnosticere din tilstand vil din læge gennemgå dine symptomer og sygehistorie. Din læge kan bestille flere tests for at diagnosticere epilepsi og bestemme årsagen til anfald. Din evaluering kan omfatte:

• En neurologisk undersøgelse. Din læge kan teste din adfærd, motoriske evner, mentale funktion og andre områder for at diagnosticere din tilstand og bestemme, hvilken type epilepsi du måtte have.
• Blodprøver. Din læge kan tage en blodprøve for at kontrollere for tegn på infektioner, genetiske tilstande eller andre tilstande, der kan være forbundet med anfald.

Din læge kan også foreslå tests for at opdage hjerneabnormiteter, såsom:

• Elektroencefalogram (EEG). Dette er den mest almindelige test, der bruges til at diagnosticere epilepsi. I denne test er elektroder fastgjort til din hovedbund med en pasta-lignende substans eller hætte. Elektroderne registrerer den elektriske aktivitet i din hjerne. Hvis du har epilepsi, er det almindeligt at have ændringer i dit normale mønster af hjernebølger, selv når du ikke har et anfald. Din læge kan overvåge dig på video, når du udfører et EEG, mens du er vågen eller sover, for at registrere eventuelle anfald, du oplever. Registrering af anfaldene kan hjælpe lægen med at bestemme, hvilken slags anfald du har eller udelukke andre tilstande. Denne test kan udføres på en læges kontor eller på hospitalet. Hvis det er relevant, kan du også få et ambulant EEG, som du bærer derhjemme, mens EEG’et registrerer anfaldsaktivitet i løbet af et par dage. Din læge kan give dig instruktioner om at gøre noget, der vil forårsage anfald, såsom at få lidt søvn før testen.
• Højdensitet EEG. I en variation af en EEG-test kan din læge anbefale højdensitets-EEG, som placerer elektroderne tættere end konventionelt EEG – omkring en halv centimeter fra hinanden. High-density EEG kan hjælpe din læge med at bestemme mere præcist, hvilke områder af din hjerne der er påvirket af anfald.
• Computeriseret tomografi (CT) scanning. En CT-scanning bruger røntgenstråler til at få tværsnitsbilleder af din hjerne. CT-scanninger kan afsløre abnormiteter i din hjerne, der kan forårsage dine anfald, såsom tumorer, blødninger og cyster.
• Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI). En MR bruger kraftige magneter og radiobølger til at skabe et detaljeret billede af din hjerne. Din læge kan muligvis opdage læsioner eller abnormiteter i din hjerne, der kan forårsage dine anfald.
• Funktionel MR (fMRI). En funktionel MR måler ændringerne i blodgennemstrømningen, der opstår, når bestemte dele af din hjerne arbejder. Læger kan bruge en fMRI før operation til at identificere de nøjagtige placeringer af kritiske funktioner, såsom tale og bevægelse, så kirurger kan undgå at skade disse steder, mens de opererer.
• Positron emissionstomografi (PET). PET-scanninger bruger en lille mængde lavdosis radioaktivt materiale, der sprøjtes ind i en vene for at hjælpe med at visualisere aktive områder af hjernen og opdage abnormiteter.
• Single-photon emission computerized tomography (SPECT). Denne type test bruges primært, hvis du har haft en MR og EEG, der ikke har identificeret det sted i din hjerne, hvor anfaldene stammer fra. En SPECT-test bruger en lille mængde lavdosis radioaktivt materiale, der sprøjtes ind i en vene, for at skabe et detaljeret 3D-kort over blodgennemstrømningsaktiviteten i din hjerne under anfald. Læger kan også udføre en form for en SPECT-test kaldet subtraktion ictal SPECT coregistreret til MRI (SISCOM), som kan give endnu mere detaljerede resultater.
• Neuropsykologiske tests. I disse test vurderer læger din tænkning, hukommelse og talefærdigheder. Testresultaterne hjælper læger med at bestemme, hvilke områder af din hjerne der er påvirket.

Sammen med dine testresultater kan din læge bruge en kombination af analyseteknikker til at hjælpe med at finde ud af, hvor i hjernen anfald starter:

• Statistisk parametrisk kortlægning (SPM). SPM er en metode til at sammenligne områder af hjernen, der har øget stofskiftet under anfald med normale hjerner, hvilket kan give lægerne en idé om, hvor anfaldene begynder.
• Karry analyse. Karryanalyse er en teknik, der tager EEG-data og projicerer dem på en MR-scanning af hjernen for at vise lægerne, hvor der forekommer anfald.
• Magnetoencefalografi (MEG). MEG måler de magnetiske felter produceret af hjerneaktivitet for at identificere potentielle områder med anfald.

Nøjagtig diagnose af din anfaldstype og hvor anfaldene begynder, giver dig den bedste chance for at finde en effektiv behandling.

Forberedelse til en aftale med din læge

Du starter sandsynligvis med at se din familielæge eller en praktiserende læge. Men i nogle tilfælde, når du ringer for at aftale en tid, kan du straks blive henvist til en specialist, såsom en læge uddannet i hjerne- og nervesystemtilstande (neurolog) eller en neurolog uddannet i epilepsi (epileptolog).

Fordi aftaler kan være korte, og fordi der ofte er meget at snakke om, er det en god idé at være velforberedt til din tid hos din læge. Her er nogle oplysninger, der hjælper dig med at blive klar til din aftale og ved, hvad din læge vil spørge dig om.

Hvad du kan gøre for at forberede dig

• Hold en detaljeret anfaldskalender. Hver gang et anfald opstår, skriv ned tidspunktet, hvilken type anfald du har oplevet og hvor længe det varede. Noter også eventuelle omstændigheder, såsom glemte medicin, søvnmangel, øget stress, menstruation eller andre begivenheder, der kan udløse anfaldsaktivitet. Søg input fra personer, der kan observere dine anfald, herunder familie, venner og kolleger, så du kan registrere oplysninger, du måske ikke kender.
• Vær opmærksom på eventuelle restriktioner før aftale. Spørg på det tidspunkt, du laver aftalen, om der er noget, du skal gøre på forhånd, såsom at begrænse din kost.
• Noter vigtige personlige oplysninger, såsom nylige livsændringer eller større stress.
• Liste over alle de lægemidler, vitaminer eller kosttilskud, som du i øjeblikket tager eller har taget for nylig.
• Tag et familiemedlem eller en ven med dig. Nogle gange kan det være svært at huske alle de oplysninger, du får under en aftale. En person, der ledsager dig, husker måske noget, du gik glip af eller glemt. Også, fordi du måske ikke er opmærksom på alt, hvad der sker, når du får et anfald, vil din læge måske stille spørgsmål til nogen, der har været vidne til dem.
• Skriv spørgsmål ned for at spørge din læge. Udarbejdelse af en liste med spørgsmål vil hjælpe dig med at bede så meget information fra din læge som muligt.

For epilepsi inkluderer nogle grundlæggende spørgsmål at stille din læge:

• Hvad forårsager sandsynligvis mine anfald?
• Hvilken slags tests har jeg brug for?
• Er min epilepsi sandsynligvis midlertidig eller kronisk?
• Hvilken behandlingsmetode anbefaler du?
• Hvad er alternativerne til den primære behandlingstilgang, som du foreslår?
• Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg ikke kommer til skade, hvis jeg får et nyt anfald?
• Jeg har andre helbredsproblemer. Hvordan kan jeg bedst håndtere dem sammen?
• Er der nogen begrænsninger, som jeg skal følge?
• Skal jeg se en specialist? Hvad vil det koste, og vil min forsikring dække det?
• Er der en generisk alternativ medicin til den medicin, du ordinerer?
• Er der nogle dokumenter, jeg kan tage med hjem? Hvilke hjemmesider anbefaler du?

Ud over de spørgsmål, du har forberedt dig til at stille din læge, skal du til enhver tid ikke tøve med at stille spørgsmål under din aftale.

Visse tilstande og aktiviteter kan udløse anfald, så det kan være nyttigt at:

• Undgå overdrevent alkoholforbrug
• Undgå nikotinforbrug
• Få nok søvn
• Reducere stress

Det er også vigtigt at begynde at føre en log over dine anfald, før du besøger din læge.

Hvad din læge vil spørge om

Din læge vil sandsynligvis stille dig disse spørgsmål:

• Hvornår begyndte du første gang at opleve anfald?
• Ser dine anfald ud til at være udløst af visse begivenheder eller forhold?
• Har du lignende fornemmelser lige før starten af ​​et anfald?
• Har dine anfald været hyppige eller lejlighedsvise?
• Hvilke symptomer har du, når du oplever et anfald?
• Hvad ser ud til at forbedre dine anfald?
• Hvad ser ud til at forværre dine anfald?

Hvad hvis det ikke er epilepsi?

Efter at have set på dine testresultater kan din læge opdage, at du ikke har epilepsi. Du kan have en medicinsk eller psykologisk tilstand, der forårsager hændelser, der ligner epilepsianfald. I så fald vil din læge behandle den tilstand, du har, i stedet for at give dig medicin mod anfald.