Hvad betragtes som en psykotisk lidelse, og er dette udtryk passende?

En “psykotisk lidelse” er et paraplybegreb til at beskrive flere typer af psykiske lidelser, der involverer et fænomen kaldet psykose.

Psykose i sig selv er karakteriseret ved et svækket forhold til virkeligheden, ofte inklusiv forvirring, hallucinationer og vrangforestillinger.

Det anslås det 3 ud af 100 personer vil opleve psykose på et tidspunkt i løbet af deres liv.

Det er vigtigt at bemærke, at psykose ikke er til stede i alle psykiske lidelser, og symptomerne varierer meget fra person til person.

Udtrykket “psykotisk lidelse” har en tendens til at blive brugt af nogle psykiatriske fagfolk, men er ikke altid socialt acceptabelt på grund af stigma knyttet til det.

Typer

Psykose er relateret til flere typer af psykiske lidelser. Nedenfor er de mest almindeligt associerede tilstande.

Skizofreni

Skizofreni er en af ​​de mest almindelige former for psykotiske lidelser og har ofte en genetisk komponent.

Det kan forårsage hallucinationer – at se eller høre ting, der ikke eksisterer. Vrangforestillinger er også mulige, hvor du måske tror på ting, der er usande.

Skizoaffektiv lidelse

Skizoaffektiv lidelse er en tilstand, hvor du oplever både psykose og en stemningslidelse.

Det er mest bemærkelsesværdigt for dets humørsygdomstræk, såsom depression og bipolar lidelse. Det kan også forårsage hallucinationer, paranoia og vrangforestillinger.

Genetik og kemiske ændringer i hjernen menes begge at være mulige årsager til denne psykiske lidelse.

Maniodepressiv

Bipolar lidelse er en type humørsygdom, der ofte er karakteriseret ved cykliske ændringer mellem ekstreme højder (mani) og nedture (depression).

Symptomer på psykose kan forekomme under maniske episoder, hvor du kan opleve en kombination af hallucinationer og vrangforestillinger.

Catatonia

Det anslås, at ca 10 procent af mennesker med psykiske lidelser har et psykomotorisk syndrom kaldet katatoni.

Mens engang blev betragtet som en undertype af skizofreni, er katatoni nu anerkendt som sin egen psykiske sygdom.

Denne tilstand kan forårsage psykose såvel som nedsatte motoriske færdigheder og tale.

Stofbrugsforstyrrelse

Misbrug af stoffer eller alkohol er stærkt forbundet med udviklingen af ​​psykisk sygdom senere i livet.

Det menes, at folk i begyndelsen af ​​20’erne med stofmisbrugsproblemer kan være særligt sårbare over for udvikling af psykose, da deres hjerner stadig udvikler sig på dette stadium af livet.

Andre forhold

Nogle gange kan psykose stamme fra depression, neurologiske lidelser og traumatiske begivenheder.

I andre tilfælde kan visse aspekter af psykose forårsage selvstændige symptomer, såsom tilfældet med vrangforestillinger.

Symptomer

Symptomerne på psykose kan variere mellem psykiske lidelser, men nedenfor er nogle mulige tegn:

  • koncentrationsbesvær
  • hjerne tåge
  • øget angst eller agitation
  • tab af interesse eller glæde ved dine normale aktiviteter
  • øget eller nedsat appetit
  • hallucinationer, hvor du hører eller ser ting, der virker ægte for dig
  • social tilbagetrækning
  • forsømt personlig hygiejne
  • har stærke overbevisninger, der faktisk ikke er sande
  • paranoia over mennesker og situationer omkring dig

Årsager

Der er ingen årsag til psykose. Genetik og hjernekemiske ændringer er stærke forbindelser. Traumatiske hændelser, stofbrug og underliggende helbredstilstande kan nogle gange føre til ændringer i den måde, din hjerne fungerer på.

Tidligere forskning har indikeret, at dopamin-, serotonin- og glutamatforstyrrelser i hjernen kan forårsage visse psykotiske lidelser. Der er dog ikke nok beviser til at forbinde en neurotransmitterafbrydelse med psykose.

Behandlinger

Psykotiske lidelser behandles mest effektivt med en kombination af medicin og terapier. En psykiater kan hjælpe dig med at bestemme, hvad dine behov er baseret på sværhedsgraden af ​​din tilstand.

Medicin

Antipsykotisk medicin er blandt de første behandlingslinjer for psykose. Disse hjælper med at blokere serotonin- eller dopaminreceptorer i din hjerne for at forhindre hallucinationer og vrangforestillinger.

Antipsykotika er dog muligvis ikke egnede til stofbrugsrelateret psykose. Dette afhænger i høj grad af det anvendte stof.

Lavdosis benzodiazepiner, en klasse af beroligende midler, kan virke bedst mod katatoni. Din læge kan også anbefale elektrokonvulsiv terapi i nogle tilfælde.

Hvis du har en stemningslidelse, kan din læge også anbefale antidepressiva. Disse hjælper med at forbedre depressionsrelaterede symptomer, såsom tristhed og håbløshed.

Terapi

Forskellige former for terapi bruges i behandlingen af ​​psykose:

  • Kognitiv adfærdsterapi (CBT) kan være særlig nyttig ved at ændre de tankemønstre, der kan føre til vrangforestillinger og hallucinationer.
  • Individuel samtaleterapi kan også hjælpe dig med at arbejde gennem dine følelser, hvilket kan være nyttigt til behandling af tilfælde af traumer.
  • Psykoanalytisk terapi kan have en betydelig indflydelse på funktionsmåden hos mennesker med psykose.
  • Nogle mennesker finder også gruppe- eller familieterapier nyttige i psykosehåndtering.
  • Social rehabilitering kan især være nyttig for pårørende, der har isoleret sig på grund af deres symptomer.

Kan hjemmemedicin hjælpe?

Mens hjemmemedicin fortsat er et populært emne inden for alle aspekter af sundhed, er det vigtigt ikke at handle med dokumenteret medicin og terapier for naturlige versioner.

På samme tid vil livsstilsforanstaltninger helt sikkert hjælpe din generelle mentale sundhed, herunder en sund kost og regelmæssig motion.

Det er vigtigt at diskutere brugen af ​​urter eller kosttilskud med din læge. Dette inkluderer fiskeolie.

Mens der er nogle klinisk evidens der viser, at omega-3-fedtsyrerne i fiskeolie kan understøtte hjernens sundhed og efterfølgende psykiske sygdomme, skal der gøres mere forskning for at konkludere, om det at tage fiskeolie – og hvor meget – effektivt kan behandle psykiske lidelser.

Ikke alle undersøgelser understøtter brugen af ​​omega-3-fedtsyrer til psykoser og andre psykiske lidelser.

Hos børn

Psykose har en tendens til først at udvikle sig i løbet af de unge år. Det viser sig nogle gange også i den tidlige voksenalder.

Hvis du har en familiehistorie med psykiske lidelser med psykose, er det vigtigt at være særlig opmærksom på muligheden for at udvikle symptomer hos dine børn. Hallucinationer er almindelige hos børn, der oplever psykose.

Et andet tidligt tegn er, at dit barn pludselig mister interessen for de aktiviteter, de normalt nyder. De kan også trække sig fra deres vennegrupper og have vanskeligheder med skolen.

Behandling af psykose hos børn fokuserer mere på terapier end medicin. CBT kan for eksempel hjælpe med at korrigere tankemønstre tidligt i et forsøg på at forhindre hallucinationer og vrangforestillinger.

Forskning tyder også på, at håndtering af stress kan hjælpe denne aldersgruppe.

Antipsykotisk medicin kan bruges som en sidste udvej, men kun i lave doser. Bivirkninger af disse lægemidler hos børn kan omfatte:

  • døsighed
  • sløret syn
  • overbelastning
  • vægtøgning

Hvornår skal man se en læge

I betragtning af kompleksiteten af ​​psykose, er det ikke tilrådeligt at selvdiagnosticere og behandle det på egen hånd. Du kan dog notere dine symptomer for at afgøre, hvornår det er tid til at søge hjælp fra en psykiater eller anden mental sundhedsprofessionel.

Hvis du har mistanke om symptomer på psykose, og hvis disse er alvorlige nok til at forstyrre dit daglige liv, så overvej at søge professionel rådgivning. Din primære læge er udgangspunktet for anbefalinger.

Du kan også søge efter psykiatriske udbydere via dit forsikringsselskab eller finde en behandler i dit område her.

Hvis du eller en du holder af, kæmper med stofmisbrug, kan du også overveje at finde hjælp gennem Substance Abuse and Mental Health Services Administration (SAMHSA).

Hvordan man klarer sig

Hvis du støtter en ven eller et familiemedlem, der kæmper med psykose, er det vigtigt at lære mestringsmekanismer tidligt, så du kan være bedst muligt.

At passe på dig selv er altafgørende, og du vil også gerne tage dig tid til at håndtere stress hver dag.

Du kan også hjælpe ved at:

  • lære alt hvad du kan om din elskedes tilstand
  • at sikre, at din elskede tager al deres medicin og går i terapi, som anvist
  • reducere udløsende situationer, der kan forværre din elskedes symptomer
  • lytte til, hvad din elskede går igennem, uden at dømme
  • undgå skadelige situationer, såsom druk og ulovligt stofbrug

Du vil måske også finde det nyttigt at komme i kontakt med andre familier, som måske står igennem lignende situationer.

Bundlinjen

Psykose kan forekomme ved skizofreni og andre psykiske lidelser.

Selvom psykose kan give dig eller dine kære en usikkerhed, kan den behandles – især når den opdages tidligt. Behandlingen vil bestå af en kombination af medicin, terapier og livsstilsændringer.

Det er også vigtigt for pårørende at være tålmodige og støttende over for familie og venner, der kæmper med psykiske lidelser. Hvis du har mistanke om, at psykisk sygdom forstyrrer virkeligheden, skal du kontakte en psykiatrisk specialist for at få en vurdering.

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss