Oversigt
Hvad er en blodprop?
Blodpropper er gel-lignende samlinger af blod, der dannes i dine vener eller arterier, når blodet skifter fra flydende til delvist fast. Koagulation er en normal funktion, der forhindrer din krop i at bløde for meget, når du kommer til skade. Blodpropper, der dannes nogle steder og ikke opløses af sig selv, kan dog være farlige for dit helbred.
Normalt starter en blodpropper som en reaktion på skade på et blodkar. Først bliver blodet ét sted. To stoffer – blodplader (en type blodlegemer) og fibrin (et fast strenglignende stof) – kombineres og danner det, der kaldes en blodpladeprop for at stoppe snittet eller hullet.
Når der dannes en blodprop, hvor den ikke burde have udviklet sig, kaldes det en trombe. En blodprop kaldes også en trombe. Blodproppen kan blive på ét sted (kaldet trombose) eller bevæge sig gennem kroppen (kaldet emboli eller tromboemboli). De blodpropper, der bevæger sig, er særligt farlige. Blodpropper kan dannes i arterier (arterielle blodpropper) eller vener (venøse blodpropper).
Symptomerne på en blodprop, og den anbefalede behandling, afhænger af, hvor en blodprop dannes i din krop, og hvor meget skade den kan forårsage. At kende de mest almindelige tegn på blodprop og risikofaktorer kan hjælpe dig med at opdage eller endda forhindre denne potentielt livstruende tilstand.
Hvilke blodpropper udgør den største sundhedsrisiko?
Alle blodpropper, der dannes i arterier (arterielle blodpropper) eller vener (venøse blodpropper), kan være alvorlige. Du bør straks kontakte din læge, hvis du har mistanke om en blodprop.
En blodprop, der dannes i en af din krops større vener, kaldes en dyb venetrombose (DVT). En stationær blodprop, eller en, der bliver på plads, kan ikke skade dig. En blodprop, der løsner sig og begynder at bevæge sig gennem blodbanen, kan være skadelig.
En af de mest presserende problemer med blodprop er, når en DVT kommer til dine lunger og sætter sig fast. Denne tilstand, kaldet lungeemboli (PE), kan stoppe blodet i at flyde, og resultaterne kan være meget alvorlige, endda dødelige. Faktisk dør så mange som 100.000 mennesker i USA af DVT’er og PE’er hvert år.
Arterielle blodpropper i hjernen kaldes slagtilfælde. Der kan dannes blodpropper i hjertearterierne, hvilket forårsager hjerteanfald. Blodpropper kan også dannes i de abdominale blodkar, hvilket forårsager smerte og/eller kvalme og opkastning.
Du behøver ikke at være bekymret for blodpropper, som du kan se i løbet af din menstruation, der forårsager denne slags symptomer eller virkninger.
Hvem har størst risiko for at få blodpropper?
Nogle risikofaktorer sætter visse mennesker i højere risiko for at udvikle en blodprop.
Blodpropper bliver mere almindelige, når folk bliver ældre, især når de er over 65 år. Lange hospitalsophold, operationer og traumer kan øge risikoen for blodpropper markant.
Andre faktorer kan øge din risiko i mindre grad. Du kan være mere udsat, hvis du:
- Tag p-piller eller hormonbehandling.
- er gravide.
- Har kræft eller er blevet behandlet for kræft.
- Har en familiehistorie med blodpropper eller en specifik tilstand, såsom Faktor V Leiden sygdom, antiphospholipid syndrom eller polycythemia vera, der gør blodpropper mere sandsynlige.
- Har coronavirus sygdom 2019 (COVID-19).
Nogle faktorer er baseret på livsstilsvalg. Risikoen kan være højere, hvis du:
- Er overvægtige eller fede.
- Lev en stillesiddende (eller inaktiv) livsstil.
- Ryge cigaretter.
Symptomer og årsager
Hvad er de mest almindelige symptomer på en blodprop?
Blodprop symptomer vil afhænge af, hvor en blodprop dannes i din krop. Nogle mennesker oplever måske slet ingen symptomer. Blodpropper kan forekomme i:
- Mave: Blodpropper i maveområdet kan forårsage smerte eller kvalme og opkastning.
- Arme eller ben: En blodprop i benet eller armen kan føles smertefuld eller øm ved berøring. Hævelse, rødme og varme er andre almindelige tegn på blodpropper.
- Hjerne: Blodpropper i hjernen (slagtilfælde) kan forårsage en række symptomer, afhængigt af hvilken del af hjernen de påvirker. Disse blodpropper kan forårsage problemer med at tale eller se, manglende evne til at bevæge sig eller føle den ene side af din krop og nogle gange anfald.
- Hjerte eller lunger: En blodprop i hjertet vil forårsage symptomer på et hjerteanfald såsom knusende brystsmerter, svedtendens, smerter, der bevæger sig ned i venstre arm, og/eller åndenød. En blodprop i lungerne kan forårsage brystsmerter, åndedrætsbesvær og nogle gange kan det føre til at man hoster blod op.
Diagnose og test
Hvordan diagnosticeres blodpropper?
Blodprop symptomer kan efterligne andre sundhedsmæssige forhold. Læger bruger en række forskellige tests til at opdage blodpropper og/eller udelukke andre årsager. Hvis din læge har mistanke om en blodprop, kan han eller hun anbefale:
- Blodprøver kan i nogle tilfælde bruges til at udelukke en blodprop.
-
Ultralyd giver et klart overblik over dine vener og blodgennemstrømning.
-
CT-scanning af hovedet, maven eller brystet kan bruges til at bekræfte, at du har en blodprop. Denne billeddiagnostiske test kan hjælpe med at udelukke andre potentielle årsager til dine symptomer.
- Magnetisk resonansangiografi (MRA) er en billeddiagnostisk test svarende til en magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) test. En MRA ser specifikt på blodkar.
- V/Q-scanninger test cirkulation af luft og blod i lungerne.
Ledelse og behandling
Hvordan behandles blodpropper?
Målet med behandling af blodpropper, især DVT’er, er at forhindre, at blodproppen bliver større eller går løs. Behandling kan reducere dine chancer for at udvikle flere blodpropper i fremtiden.
Behandlingen afhænger af, hvor blodproppen er, og hvor sandsynligt det er at skade dig. Din læge kan anbefale:
- Medicin: Antikoagulantia, også kaldet blodfortyndende midler, hjælper med at forhindre dannelse af blodpropper. For livstruende blodpropper kan lægemidler kaldet trombolytika opløse blodpropper, der allerede er dannet.
- Kompressionsstrømper: Disse tætsiddende strømper giver tryk for at hjælpe med at reducere hævede ben eller forhindre blodpropper i at dannes.
- Kirurgi: I en kateterstyret trombolyseprocedure leder specialister et kateter (et langt rør) til blodproppen. Kateteret leverer medicin direkte til blodproppen for at hjælpe den med at opløses. Ved trombektomikirurgi bruger læger specielle instrumenter til forsigtigt at fjerne en blodprop.
- Stenter: Læger kan beslutte, om en stent er nødvendig for at holde et blodkar åbent.
- Vena cava filtre: I nogle tilfælde kan en person være ude af stand til at tage blodfortyndende medicin, og et filter sættes ind i den nedre vena cava (kroppens største vene) for at fange blodpropper, før de kan rejse til lungerne.
Forebyggelse
Hvordan kan du forebygge blodpropper?
Du kan reducere din risiko for blodpropper ved at:
- Nyder regelmæssig fysisk aktivitet.
- Lad være med at ryge.
- Spis en sund kost og sørg for at holde dig hydreret.
- At opretholde en sund vægt.
- Kontrol med medicinske problemer såsom højt blodtryk og diabetes.
- Sørg for at være opdateret med kræftscreening.
At leve med
Hvornår skal du ringe til lægen om en blodprop?
Hvis du tror, du har en blodprop, går du til nærmeste skadestue eller ringer 911. Ring 911 med det samme, hvis du har brystsmerter, vejrtrækningsbesvær eller problemer med at se eller tale, der kommer pludseligt.
Hvad skal du vide om at leve med en højere risiko for blodpropper, eller hvis du allerede har haft en blodprop?
Hvis du er bekymret over risikoen for din blodprop i visse situationer, såsom når du rejser eller efter en operation, kan din læge give dig mere information om andre vaner, der kan hjælpe.
Hvis du er i stand til at gå rundt, mens du rejser, bør du sørge for at gøre det mindst en gang hver par timer. Hvis du rejser med fly, kan din udbyder foreslå, at du bærer kompressionsstrømper. Du kan lave øvelser, der bevæger dine fødder og ben, mens du sidder.
Hvis du har en blodprop, kan din udbyder foreslå, at du tager antikoagulantia i en vis periode. Nogle mennesker kan være nødt til at tage dem for livet. Sørg for, at du forstår, hvordan du skal tage denne medicin, og hvilke typer interaktioner, du bør undgå. Det er vigtigt at have regelmæssig opfølgning med en udbyder, som specifikt diskuterer blodfortyndende medicin med dig.
En blodprop kan være alvorlig, endda dødelig. Hvis du ved, at du er i risikozonen for at få blodpropper, kan du hjælpe dig selv ved at bevæge dig rundt, ved at spise godt og holde en sund vægt og følge din læges forslag til medicin og livsstilsændringer. (For eksempel, hvis du ryger, så stop.)
Discussion about this post