Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) er en teknik, der bruger magneter, radiobølger og en computer, der producerer billeder af blødt væv i kroppen, såsom muskler og organer. I modsætning til nogle andre billeddannelsestests bruger denne type scanning ikke stråling.
En MR-scanning er en ikke-invasiv medicinsk test, der giver billeder af det bløde væv, såsom organer og muskler, i kroppen. Billederne er skabt ved hjælp af et magnetfelt sammen med radiobølger og en computer.
I modsætning til røntgen- eller CT-scanninger bruger MR ikke stråling. Som følge heraf er det et sikkert valg til billeddannelse – især for mennesker, der har brug for hyppige billeddiagnostiske tests for kroniske helbredsproblemer.
Hvad er en MR?
En MR-maskine er stor nok til at passe rundt om hele din krop. Dens rørformede magneter skaber et magnetfelt, der justerer protonerne, der findes i alle vandmolekylerne i dit væv.
Radiobølger transmitteret af maskinen er det, der hjælper med at skabe 3D-billeder. De vises som skiver, kaldet tværsnit, og giver lægerne mulighed for at visualisere hvert lag af væv.
Åbn MRI
En åben MR-maskine har to magneter. Den ene er over kroppen, mens den anden er under. Som navnet antyder, er siderne af maskinen åbne, hvilket kan hjælpe med at forhindre følelser af klaustrofobi, som nogle mennesker oplever inde i lukkede MR-maskiner.
Det åbne design hjælper også med støj og kan rumme personer, hvis højde eller vægt gør traditionelle MR-maskiner ubehagelige.
Lukket MR
En lukket MR er det mere traditionelle design af en MR-maskine. Den har en ring af magneter, der går rundt om hele kroppen. I modsætning til en åben MR skal en person gennemgå en lukket MR i en rørlignende tunnel, der kun er åben i den ene ende.
Lukket MRI er forbundet med klarere, mere detaljerede billeder. Imidlertid,
Hvad er en MR med kontrast?
Din læge kan bestille en MR med kontrast. Det betyder, at du inden scanningen vil få et kontrastmiddel (nogle gange kaldet et “farvestof”) intravenøst. Dette middel indeholder typisk et metal kaldet gadolinium.
Når et kontrastmiddel er i din krop, fremskynder det protonaktiviteten og producerer lysere, klarere billeder.
Hvorfor skal du have en MR?
MR bruges ikke til at diagnosticere ting som brækkede knogler. Det skyldes, at knogler ikke indeholder meget vand, så magnetfeltet og radiobølgerne kan ikke lave klare billeder.
I stedet bruges MR til at visualisere organer og andet blødt væv. Det kan hjælpe med at diagnosticere en række sundhedstilstande i hele kroppen.
MR af hjernen og rygmarven kan påvise:
- hjerneaneurismer
- hjerneskade
- øjen- eller øreproblemer
- klemte nerver
- multipel sklerose (MS)
- slag
-
tumorer i hjernen eller rygsøjlen
MR af det kardiovaskulære system kan evaluere:
- hjertets anatomiske struktur
-
blokeringer eller andre problemer
- blodgennemstrømning gennem arterierne og karrene
- medfødt hjertesygdom
- skade fra hjerteanfald
- hjertets funktion
- infektion, tumorer og betændelse
Andre anvendelser til MR omfatter:
- opdage tumorer og kræft i hele kroppen, herunder brystkræft
- identificere andre problemer med organer (hjerne, hjerte, lunger, fordøjelsesorganer)
- visualisering af bløddelsskader (ligamenter, sener, muskler)
- afsløre ledsygdomme og skader
Hvad kan man forvente under en MR
Generelt kan du forvente, at din MR-scanning går sådan her:
- Du vil ankomme til din aftale, skifte til en bomulds- eller papirkjole og fjerne eventuelle metalgenstande (som smykker eller ure) fra din krop.
- Du vil ligge på scanningsbordet og blive flyttet ind i MR-maskinen. Hospitalspersonalet vil være i stand til at kommunikere med dig via et samtaleanlæg.
- Maskinen vil afgive bip- og kliklyde. De kan være ret højlydte – op til
120 decibel ellerhøjere end en motorsav. Hospitalspersonalet kan give dig ørepropper eller anden beskyttelse mod støjen. - Du bliver nødt til at ligge stille i hele scanningen. Du bemærker måske, at det område af din krop, der bliver scannet, føles varmt.
- Scanningen varer mellem kl
20 og 90 minutter . Varigheden afhænger af, hvilken del af kroppen, der scannes.
Sådan forbereder du dig til en MR
Der er ikke meget forberedelse involveret i at få en MR. Du kan tage din medicin og fortsætte med at spise og drikke, som du plejer.
Hvis du skal have en mave- eller bækken-MR, skal du muligvis faste i 5 eller flere timer før din scanning.
Små børn kan få en MR
Efter din MR-scanning
Efter din scanning kan du vente for at sikre, at billederne er klare. Hvis radiografen har brug for yderligere billeder, skal du muligvis gå tilbage i MR-maskinen.
Hvis alt ser godt ud, kan du tage tøj på og gå hjem for at vente på dine resultater. MRI’er er ikke-invasive, så der er ingen nødvendig restitutionstid eller efterbehandling.
Er der risici ved en MR?
Igen udsender MR-maskiner ikke stråling som røntgen- eller CT-scanninger. Når det er sagt, er magneterne ekstremt kraftige i og omkring maskinen.
Det er vigtigt at informere hospitalspersonalet om eventuelle medicinske implantater, du har, som indeholder metal. Ligeledes skal du fjerne smykker eller andre metalgenstande (stål, jern osv.) fra din krop og tøj, før du går ind i rummet med maskinen.
Implantater, der kan blive påvirket omfatter:
- pacemakere
- vagus nerve stimulatorer
- implanterbare cardioverter-defibrillatorer (ICD’er)
- loop optagere
- insulinpumper
- cochleaimplantater
- dybe hjernestimulatorer
- kapsler fra kapselendoskopi
Hvis du har nogle af disse implantater, kan en læge rådgive, om en anden type scanning ville være bedre for dig end en MR.
Hvem bør ikke have en MR?
MR-scanninger er generelt sikre.
Personer, der oplever nyresvigt og har brug for dialyse, bør tale med deres læge eller sundhedspersonale, før de får en MR med kontrast. Kontrastmidlet gadolinium kan føre til en sjælden og potentielt dødelig tilstand kaldet nefrogen systemisk fibrose.
Hvem vil læse din MR?
Dine billeder vil blive læst af en radiolog eller anden læge, som er uddannet til at fortolke MR-scanninger. Rapporten om den pågældende specialists resultater vil blive videresendt til din læge.
Du vil sandsynligvis have en opfølgende aftale med din læge for at diskutere disse resultater og eventuelle næste skridt.
En MR-scanning kan være et nyttigt værktøj til at diagnosticere bløddelsskader, tumorer og sygdomme. Denne test gør ikke ondt eller involverer nogen restitutionstid. Det er også sikkert at få gjort, hvis du har brug for flere scanninger over tid.
Åben MRI er en mulighed for folk, der har bekymringer om snævre pladser, støj og komfort. Hvis du har spørgsmål om en kommende MR, så tal med din læge for at finde ud af mere om maskiner og procedurer på dit sundhedscenter.
Discussion about this post