At drikke for meget sodavand øger risikoen for leversygdom

At drikke for meget sodavand kan øge risikoen for at udvikle leversygdom, siger forskere.

At drikke for meget sodavand øger risikoen for leversygdom
En ny undersøgelse tyder på, at forbrug af sodavand med kraftig diæt kan øge risikoen for metabolisk dysfunktion-associeret steatotisk leversygdom (MASLD).
  • Diætsodavand markedsføres ofte som produkter, der hjælper med vægtkontrol.
  • En ny undersøgelse tyder på, at forbrug af tung sodavand kan fremme metabolisk dysfunktion-associeret steatotisk leversygdom (MASLD) ved at øge body mass index (BMI).
  • Tidligere undersøgelser tyder på, at diætsodavand er forbundet med højere BMI og blodtryk.
  • Sundhedseksperter er enige om, at diætsodavand kan fremme vægtøgning og leversygdom.
  • Overdreven indtagelse af kunstige sødestoffer fundet i diætsodavand kan også øge risikoen for type 2-diabetes.

Metabolisk dysfunktion-associeret steatotisk leversygdom (MASLD) er en af ​​de mest udbredte leversygdomme. Aktuelle skøn tyder på, at MASLD påvirker op til 46% af verdens befolkning.

MASLD blev tidligere kaldt nonalcoholic fatty lever disease (NAFLD) og omdøbt i juni 2023.

Denne sygdom, der er præget af overskydende fedtophobning i leveren, har ingen indledende symptomer. Denne sygdom kan udvikle sig til metabolisk dysfunktion-associeret steatohepatitis (MASH), en mere alvorlig tilstand, der kan føre til ardannelse og skrumpelever.

I øjeblikket er ingen medicin blevet godkendt til behandling af denne form for leversygdom. Læger anbefaler motion og kostændringer for at hjælpe med at reducere kropsfedt ved at forebygge eller vende MASLD.

Sundhedseksperter har længe anset, at sodavand kan øge MASLD-risikoen ved at inducere insulinresistens og inflammation i leveren.

Mens diætsodavand ofte fremfører påstande som “nul sukker” og “nul kalorier”, betragtes disse ikke som sunde drikkevarer af eksperter.

Nu har et forskerhold sat sig for at finde en sammenhæng mellem stort forbrug af sodavand og MASLD-risiko. Deres arbejde, der for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet BMC Public Health, tyder på en stærk sammenhæng mellem diætsodavand og denne form for leversygdom.

“Så vidt vi ved, er dette den første undersøgelse, der udforsker sammenhængen mellem diætsodavandsforbrug og MASLD i en nationalt repræsentativ prøve, og vores resultater kan give værdifulde kostanbefalinger til forebyggelse og behandling af MASLD,” skrev undersøgelsesforfatterne. .

Hvad er usundt i diætsodavand?

Sodavand er kulsyreholdige, ikke-alkoholholdige drikkevarer. Marketingfolk har promoveret diætsodavand som svar på bekymringer om fedme.

Nul sukker og nul kalorier drikkevarer er vokset i popularitet i de seneste år, men de indeholder ofte aspartam eller andre kemiske sødestoffer.

Nyere forskning fortsætter med at forbinde stort forbrug af kunstige sødestoffer med øget risiko for fedme, type 2-diabetes og andre markører for metabolisk syndrom.

I maj 2023 frarådede en ny retningslinje fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) at bruge ikke-sukker sødestoffer til at reducere kropsfedt. I juli 2023 mærkede WHO aspartam som “muligvis kræftfremkaldende for mennesker”.

Nogle undersøgelser har antydet, at diætsodavand kan bidrage til øget kropsmasseindeks (BMI) og procentdel kropsfedt hos unge.

Dagligt sodavandsindtag er også forbundet med øget hypertension hos unge. Ydermere kan overdreven sodavand i kosten være involveret i øget risiko for vaskulære hændelser og type 2-diabetes.

Kan diætsodavand forårsage leverproblemer?

Tidligere forskning har antydet, at kunstige sødestoffer kan fremme insulinresistens og glucoseintolerance ved at forstyrre tarmens mikrobiota. Begge reaktioner er tæt forbundet med udviklingen af ​​MASLD.

Vi diskuterede denne undersøgelse med Dr. Menka Gupta fra Nutranourish, en udbyder af funktionel medicin. Hun var ikke involveret i denne undersøgelse.

Dr. Gupta antog, at kunstige sødestoffer kan påvirke leveren via tarm-hjerne-aksen. Hun forklarede os:

“Tarm-hjerne-aksen involverer tovejskommunikation mellem mave-tarmkanalen og centralnervesystemet. Kunstige sødestoffer i sodavand kan påvirke tarmmikrobiotaens sammensætning, hvilket igen kan påvirke denne akse. Denne proces kan påvirke metaboliske processer og potentielt bidrage til leverrelaterede tilstande.”

For at finde sammenhængen mellem diætsodavand og MASLD har denne undersøgelses forfattere analyseret data fra National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES).

USA’s National Center for Health Statistics sponsorerer dette program for at evaluere sundheden og ernæringsforholdene for den amerikanske befolkning.

Detaljerede registreringer af sodavandsforbrug var kun tilgængelige under kostinterviewene 2003-2006. Studieforfatterne undersøgte oplysninger om i alt 2.378 deltagere.

Den endelige undersøgelsesvurdering kategoriserede 1.089 personer med MASLD og 1.289 uden MASLD.

NHANES-databasen havde ingen data om levertransient elastografi, så Fatty Liver Index (FLI) blev brugt til at bestemme MASLD-status.

Svar på spørgeskemaet om fødevarehyppighed informerede vurderingen af ​​hyppigheden af ​​indtagelse af sodavand. Svarene på spørgsmålet “Hvor ofte drikker du diætsodavand?” inkluderet:

  • aldrig
  • sjældent
  • Sommetider
  • altid

Forskerne justerede deres resultater for forvirrende variabler blandt deltagerne, herunder:

  • alder
  • køn
  • etnicitet
  • rygestatus
  • gennemsnitlig daglig fysisk aktivitet
  • kulhydratindtag
  • forhøjet blodtryk
  • diabetes

Mænd udgjorde 54,6% af MASLD-gruppen, og MASLD-gruppens diætindtag af læskedrikke var dramatisk højere end ikke-MASLD-modparternes rapporterede forbrug.

Hypertension, hyperlipidæmi og diabetes var også signifikant mere udbredt blandt MASLD-befolkningen end i ikke-MASLD-gruppen.

Hvad er sammenhængen mellem BMI og leversygdom?

Dr. Gupta delte: “Inkluderingen af ​​mediationsanalyse for at udforske BMI’s potentielle medierende rolle giver indsigt i de mekanismer, der ligger til grund for sammenhængen mellem diætindtagelse af læskedrikke og MASLD.”

Studiets forfattere testede også deres hypotese om, at BMI kan være en medierende faktor i MASLD.

Efter at have taget højde for alder, køn, race, kostfaktorer og kardiometaboliske tilstande, fandt holdet, at diætsodavand “var positivt forbundet med forekomsten af ​​MASLD.”

Forskerne bemærkede også en positiv sammenhæng mellem BMI og MASLD.

“Det blev anslået, at 84,7% af den samlede sammenhæng mellem diætindtagelse af læskedrikke og MASLD blev medieret af BMI,” rapporterede forskerne.

Mere forskning om diætsodavand og MASLD er nødvendig

Dr. Gupta sagde, at hun var imponeret over undersøgelsens store stikprøvestørrelse og justeringer for potentielle demografiske, livsstils- og metaboliske syndrom-relaterede konfoundere.

Men hun og undersøgelsens forfattere bemærkede nogle få ulemper ved den nye forskning.

For det første blev FLI brugt i stedet for den billeddiagnostiske metode, der er meget udbredt i klinikker. Selvom FLI er blevet valideret, sagde Dr. Gupta, at det fejlagtigt kunne indikere tilstedeværelsen af ​​fedtlever eller undlade at opdage det.

Som undersøgelsens forfattere nævnte, kunne tværsnitsdesignet have gjort omvendt kausalitet mulig. Med andre ord kan personer, der er diagnosticeret med MASLD, have ændret deres diætsodavandsindtag som svar på diagnosen.

“Brug af selvrapporterede data er underlagt tilbagekaldelsesbias, og undersøgelsen brugte ikke detaljerede kostregistre eller biomarkører såsom metabolitter,” sagde Dr. Gupta.

Hun sagde også, at BMI som fedmemarkør har sine egne begrænsninger, da det ikke skelner mellem muskel- og fedtmasse eller overvejer fedtfordeling. Det giver heller ikke information om metabolisk sundhed.

Endelig tog dette arbejde ikke højde for genetiske varianter eller søvnmønstre, som begge er risikofaktorer for MASLD.

Studiets forfattere mener, at randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) vil være nødvendige for at give mere robust bevis for deres resultater.

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss