Hvilken screening bruges til depression?

Depressionsscreeningsværktøjer kan objektivt opdage depression og spore symptomer over tid.

Symptomerne på depression varierer fra person til person, så i nogle tilfælde kan lidelsen være svær at opdage.

At tage en evidensbaseret vurdering for depression kan hjælpe med at bekræfte din diagnose og give en læge mulighed for bedre at forstå dine symptomer og din tilstands sværhedsgrad.

Almindelige typer af depressionsvurderinger

Depressionsvurderinger spiller en afgørende rolle i behandlingen af depression ved at give et konsekvent og objektivt mål for symptomer.

Disse vurderinger bruger en kombination af selvrapporterede symptomer, kliniske interviews og standardiserede spørgeskemaer eller vurderingsskalaer. De kan også bestemme sværhedsgraden af depression og spore symptomer over tid.

Her er nogle af de mest brugte depressionsskalaer.

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) er et meget brugt selvrapporteret spørgeskema designet til at vurdere symptomerne og sværhedsgraden af depression, såvel som dens adfærdsmæssige manifestationer.

BDI består af 21 spørgsmål via et multiple-choice format og tager omkring 10 minutter at udfylde. Den evaluerer depressive symptomer som håbløshed og ændringer i søvn og appetit. Hvert spørgsmål bedømmes på en 4-punkts skala (0 til 3), hvor højere score tyder på mere alvorlige symptomer på depression.

Denne vurdering bruges i både kliniske og forskningsmæssige indstillinger og er kendt for at have høj reliabilitet og validitet. Voksne og børn i alderen 13 år og derover er berettiget til at besvare spørgeskemaet.

Center for Epidemiologiske Studier Depression Scale (CES-D)

Center for Epidemiological Studies Depression Scale (CES-D) er et selvrapporteret spørgeskema med 20 punkter, der vurderer depressive symptomer oplevet inden for den seneste uge. Hvert emne er bedømt på en 4-punkts skala (1 til 4), med højere score, der indikerer større sværhedsgrad.

CES-D er almindeligt anvendt i både klinisk praksis og i forskning, herunder befolkningsbaserede og internationale undersøgelser, og har vist stærk reliabilitet og validitet.

En undersøgelse fra 2020 af 663 deltagere fandt, at CES-D er en levedygtig mulighed for depressionsscreening for yngre og ældre voksne med kræft.

Patientsundhedsspørgeskema-9 (PHQ-9)

Patient Health Questionnaire-9 (PHQ-9) er en udbredt selvrapporteret vurdering designet til at påvise tilstedeværelsen og sværhedsgraden af depression. Det bruges i en række forskellige kliniske omgivelser, såsom primærpleje, mentale sundhedsklinikker og forskning.

PHQ-9 med 9 punkter stiller spørgsmål baseret på de diagnostiske kriterier for depression i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5. udgave, Text Revision (DSM-5-TR). Hvert emne er bedømt på en 4-punkts skala (0 til 3), med højere score, der indikerer mere alvorlige symptomer på depression.

EN undersøgelse offentliggjort i 2020 demonstreret, at PHQ-9 er et pålideligt og gyldigt mål for depressions sværhedsgrad. Ud over dens pålidelighed foretrækker forskere nogle gange denne vurdering, fordi det er et kortere spørgeskema end mange af de andre depressionsvurderinger.

EQ-5D

EQ-5D er en meget brugt livskvalitetsvurdering udviklet af EuroQol Group, et netværk af internationale multidisciplinære forskere. Det var designet til at være en letanvendelig international vurdering til at måle ens livskvalitet.

EQ-5D består af fem dimensioner:

mobilitet
Selvpleje
sædvanlige aktiviteter
smerter/ubehag
angst/depression

Disse dimensioner er bedømt på en 3-punkts skala (med højere score, der indikerer bedre helbred), som kan bruges til at generere en enkelt oversigtsscore. Vurderingerne bruges i sundhedsøkonomi og resultatforskning.

Hamilton Rating Scale for Depression (HRSD)

Hamilton Rating Scale for Depression (HRSD), også kendt som Hamilton Depression Rating Scale (HDRS), er en meget brugt kliniker-administreret vurdering af depression. HRSD betragtes som en “guldstandard” for vurdering af depression i kliniske forsøg og forskning.

HRSD scorer 17 punkter på en 5- eller 7-trins skala, hvor højere score indikerer mere alvorlige symptomer. Det bruges almindeligvis i kliniske omgivelser til at diagnosticere depression og til at holde styr på symptomændringer over tid.

Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale (MADRS)

Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale (MADRS) er en kliniker-administreret vurdering designet til at bestemme sværhedsgraden af depression. Testen med 10 elementer er bedømt på en 7-punkts (0 til 6) skala, med højere score, der indikerer mere alvorlige symptomer.

MADRS, en vurdering, der er meget brugt i kliniske omgivelser og forsøg, er en tilpasning af HDRS, men har større følsomhed over for symptomændringer over tid.

Hvor skal man tage en depressionseksamen

Der er et par måder, hvorpå du kan tage en depressionsvurdering.

Online vurderinger: Hvis du vil tage en depressionstest med det samme, kan du gennemføre en online vurdering, såsom Patient Health Questionnaire (PHQ-9) eller Center for Epidemiological Studies Depression Scale (CES-D). Det er dog vigtigt at huske, at en online vurdering ikke kan erstatte en samtale med en sundhedsperson.
Primære sundhedssektor: En primærlæge kan give dig en depressionsvurdering og ordinere medicin eller henvise dig til en psykolog.
Psykolog: En anden god mulighed er at gå direkte til en mental sundhedsprofessionel, som kan administrere testen. Hvis du opsøger en psykiater, kan du få ordineret medicin.

Den endelige diagnose af depression stilles af en mental sundhedsprofessionel baseret på kriterierne i DSM-5-TR.

Symptomer på depression

Nogle almindelige symptomer på depression omfatter:

vedvarende følelser af tristhed, håbløshed eller tomhed
træthed og nedsat energi
tab af interesse eller glæde ved aktiviteter, der engang var sjove
ændringer i appetit og søvnmønster
svært ved at koncentrere sig, træffe beslutninger eller huske ting
skyldfølelse eller værdiløshed
rastløshed eller irritabilitet
undgåelse af sociale situationer og isolation
fysiske symptomer såsom hovedpine eller mavepine, der ikke reagerer på behandlingen
selvmordstanker

Selvmordsforebyggelse

Hvis du eller en du kender er i umiddelbar risiko for selvskade eller skade en anden person, skal du ringe til 911 eller dit lokale alarmnummer.

Hvis du eller en du kender overvejer selvmord, så få hjælp fra en krise- eller selvmordsforebyggende hotline. Prøv National Suicide Prevention Lifeline på 800-273-8255.

Hjalp dette?

Hvad skal du gøre, hvis du får en depressionsdiagnose

Hvis du har fået en depressionsdiagnose, er her et par trin, du kan tage for at hjælpe med at håndtere dine symptomer og forbedre din livskvalitet:

Hold dig til behandling: En mental sundhedsprofessionel kan hjælpe dig med at finde den rigtige behandlingsplan til dine specifikke behov, som kan omfatte medicin, terapi eller begge dele.
Pas på dig selv: Prøv at få masser af søvn, spis en afbalanceret kost og motioner regelmæssigt.
Forbind med andre: At tale med en betroet ven eller et familiemedlem eller oprette forbindelse til en depressionsstøttegruppe kan hjælpe dig med at føle dig mindre isoleret og forbedre dit humør.
Udfordre negative tanker: Depression fører ofte til negative tankemønstre. Øv dig i at udfordre disse tanker og erstatte dem med mere positive og realistiske.
Sæt opnåelige mål: At sætte små, opnåelige mål kan hjælpe dig med at føle dig mere i kontrol og give dig en følelse af præstation.

Bundlinie

Hvis du oplever symptomer på depression, kan du overveje at tage en online depressionstest. Dette vil give dig mere indsigt i din tilstand og hjælpe dig med at identificere specifikke symptomer.

Aftal derefter en aftale med en mental sundhedsprofessionel, som kan give dig en klinisk diagnose og hjælpe dig i gang med den rette behandling. Det er vigtigt at huske, at en online depressionsvurdering ikke kan erstatte hjælpen fra en mental sundhedsprofessionel.