
Panikanfald er pludselige anfald, hvor du føler frygt, ubehag og som om du mister kontrollen, selv når der ikke er nogen fare. Disse anfald opstår ud af det blå uden advarsel, og nogle symptomer kan føles som et hjerteanfald.
Panikanfald er typisk korte og når deres højdepunkt på mindre end 10 minutter. Et angreb varer normalt alt fra et par minutter op til 30, selvom gentagne angreb kan gentage sig i timevis.
Her er hvad du behøver at vide om længden af et panikanfald, og hvordan du kan klare eller forhindre det i at opstå.
Hvad er det længste et panikanfald kan vare?
De fleste panikanfald varer kun et par minutter – selvom de ofte føles som et helt liv, når du oplever et. Symptomerne topper typisk inden for 10 minutter og begynder derefter at forsvinde.
Det er muligt at få et panikanfald, der er særligt langt eller kort. Nogle angreb kan toppe på få sekunder, hvor hele angrebet varer kun få minutter, mens andre kan vare længere.
Det meste af forskningen har beskrevet enkeltstående panikanfald, der varer op til 30 minutter. Nogle rapporter fra enkeltpersoner har beskrevet angreb, der varer timer eller endda dage.
Ifølge nogle eksperter, hvis symptomerne ikke topper inden for 10 minutter, betragtes det ikke som et panikanfald (som har en pludselig begyndende panik). I stedet betragtes det som høj angst. Selvom dette stadig er utroligt ubehageligt og ubehageligt, kan det muligvis ikke diagnosticeres som et panikanfald.
Det er også muligt at opleve flere panikanfald, der opstår i bølger i en time eller længere.
Kan symptomerne blive ved?
Mens symptomer på panikanfald kan variere, omfatter de ofte:
- racende hjerte
- svedeture eller kuldegysninger
- skælvende
- stakåndet
-
brystsmerter eller ubehag
- svimmelhed
- frygt for at miste kontrollen eller for at dø
-
kvalme og andet ubehag i maven
I et panikanfald kommer symptomerne pludseligt, topper og forsvinder derefter gradvist.
Fysiske symptomer er ofte de første, der aftager, men afhængigt af dine angstniveauer kan du fortsætte med at hyperventilere og opleve ubehag i brystet og maven. Efter anfaldets comedown kan du også føle dig træt eller spændt i dine muskler.
De vigtigste symptomer, der kan blive hængende, er adfærdsmæssige eller kognitive symptomer. Generel angst kan fortsætte efter anfaldet. Folk bliver ofte ved med at bekymre sig om deres manglende kontrol. Hvis du oplever smerte, kan frygten for døden vedvare, indtil du ser en læge.
Hvis du har panikangst, kan du bekymre dig eller blive besat af at få endnu et panikanfald. Dette kan forårsage daglig angst, hvilket påvirker din livskvalitet.
Hvad er nogle mestringsmekanismer i øjeblikket?
Første ting først: Træk vejret. Du hyperventilerer sandsynligvis, men stabilisering af din vejrtrækning kan hurtigt berolige din krops kamp-eller-flugt-respons.
Prøv at tælle dine vejrtrækninger. Én dyb indånding, én dyb indånding. Tæl op til 10 og start derefter igen, indtil din vejrtrækning er normal igen.
Andre hurtige mestringsstrategier omfatter:
- at erkende, at det, du oplever, er et panikanfald
- at finde et objekt at fokusere på
- øve muskelafspænding
- at gentage et mantra
- træner
Her er en detaljeret liste over, hvordan man stopper et panikanfald, sammen med nogle jordforbindelsesteknikker, der kan hjælpe.
Kan du forhindre et panikanfald?
Du behøver ikke leve dit liv i frygt for panikanfald. Der er flere værktøjer og teknikker, du kan bruge til at hjælpe med at styre dine angreb og endda forhindre dem.
En god måde at forhindre panikanfald på er at lave en plan, der hjælper dig med at føle dig mere i kontrol. Hvis du har udarbejdet en plan for, hvornår et angreb kommer, kan du potentielt forkorte varigheden og hyppigheden af angreb.
Din plan kan omfatte:
- øver en dyb vejrtrækningsøvelse eller laver progressiv muskelafspænding
- fokusere på en jordingsteknik som 5-4-3-2-1 teknikken
- læse et ark papir, der beskriver panikanfald, for at hjælpe med at rationalisere frygten for at dø
- have en kort liste over mantraer enten på en klæbe seddel eller i din telefon for at åbne, og sige noget som “Jeg skal nok klare mig, det er bare symptomer på panik.”
Du ønsker måske at søge støtte og lade din familie, venner eller kolleger deltage i dine planer, når du er i specifikke situationer.
For eksempel:
- Derhjemme kan du lære din partner eller værelseskammerat en afspændingsteknik, som de kan lave sammen med dig, når du er midt i et angreb. At trække vejret sammen kan hjælpe dig til at føle dig mere jordet og fokuseret.
- På arbejdet vil du måske blot give en betroet kollega eller chef besked på, at du oplever panikanfald. At dele disse oplysninger kan føles skræmmende, men det kan også få dit kontor til at føles som et mere sikkert sted.
Andre måder at forhindre fremtidige angreb på inkluderer:
Lær om panikanfald og angst
Viden er magt. Med mere information om panikanfald kan du være opmærksom på dine symptomer, føle dig mere i kontrol og forkorte dine anfald.
Mens mange mennesker oplever et panikanfald kun én eller et par gange, oplever andre dem som en del af en eksisterende angstlidelse. At lære om angst kan hjælpe dig med at håndtere den bedre.
Øv afspændingsteknikker
Meditation, åndedrætsøvelser og muskelafslapning kan alle hjælpe i øjeblikket med et panikanfald. Men at lære og praktisere disse teknikker på forhånd er afgørende, så du er klar, når en sker.
Træn regelmæssigt
Regelmæssig træning har vist en række fordele for både mental og fysisk sundhed.
Træning, især høj intensitet eller cardio træning, kan endda efterligne symptomer på panikanfald. Ved at motionere regelmæssigt kan du træne din krop og dit sind til at indse, at disse symptomer – hjertesvigt, svedtendens, vejrtrækning hårdt – ikke altid indikerer panik.
Du kan også reducere din stress, hvilket kan udløse panikanfald.
Undgå rygning, alkohol og koffein
Visse stoffer er kendt for at udløse angst og nogle gange panikanfald. Hvis du bemærker, at dine panikanfald opstår omkring det tidspunkt, du har indtaget et stimulerende middel såsom kaffe eller et andet stof, kan det være nyttigt at begrænse eller undgå dem og se, om din angrebsfrekvens ændrer sig.
Disse stoffer kan også øge intensiteten af et angreb, så at undgå dem kan hjælpe med at lindre symptomerne.
Få nok søvn
Søvnmangel kan gøre det sværere at håndtere stress og øge dit angstniveau. Derfor er det vigtigt at opretholde en god søvnhygiejne.
Hvornår skal man se en læge
Panikanfald kan føles meget skræmmende, især når man oplever et for første gang. Men det betyder ikke, at du automatisk har en angstlidelse – du kan få panikanfald uden en psykisk sygdom.
Søg hjælp, hvis:
- du har flere panikanfald eller oplever dem kronisk
- din angst påvirker dit daglige liv
- du har svært ved at klare dig
Der er så mange muligheder tilgængelige for dig, og din læge kan endda hjælpe dig med at opsætte planer, dele litteratur eller kontrollere dine vitale tegn for at lette dit sind.
Hvis du ofte oplever frygt for at dø eller bekymrer dig om, at der virkelig er noget galt med dit helbred, så søg en læge. De kan køre test for at kontrollere dit generelle helbred eller specifikt dit hjertes helbred.
At have en ren sundhedsregning kan give dig ro i sindet. Du kan endda beholde en udskrift af resultaterne. Dette ark papir kan være en del af din plan om at trække sig ud under et angreb for at minde dig om, at du vil klare dig.
Panikanfald kan komme uden varsel og føles ubehageligt, men de vil ikke vare evigt. Faktisk, selvom de kan føles længere, varer de fleste panikanfald kun omkring 10 minutter.
Hvis du begynder at opleve angstsymptomer, der påvirker dit daglige liv, dine anfald øges i intensitet eller varighed, eller du bare har brug for ekstra hjælp til at klare dig, så kontakt en mental sundhedsprofessionel.
For dem, der søger behandling hos en mental sundhedsprofessionel,
Discussion about this post