Hvad er et kondom?
Et kondom er en tynd, løstsiddende pose eller skede, der beskytter mod seksuelt overførte sygdomme (STD’er) eller infektioner (STI’er). Som en barrieremetode til prævention (prævention) forhindrer kondomer graviditet ved at forhindre en mands sæd i at nå en kvindes æg. Du kan købe kondomer i håndkøb på apoteker, dagligvarebutikker og almindelige varebutikker.
Hvordan virker kondomer?
Kondomer tjener som barrierer mellem kroppe. De forhindrer graviditet ved at fange ejakulat (sæd), så sædceller ikke kan komme ind i en partners livmoder. Kondomer sænker STD-risikoen ved at stoppe eller i høj grad reducere folks udveksling af kropsvæsker.
Hvor effektive er kondomer?
Når de bruges konsekvent og korrekt, er kondomer yderst effektive til at forebygge kønssygdomme, herunder herpes simplex-virus (HSV) og humant immundefektvirus (HIV).
I et givet år bliver cirka 15 ud af hver 100 mennesker, der er afhængige af kondomer som deres eneste prævention, gravide. Kondomer kan rive, lække eller glide af. Du kan øge et kondoms effektivitet ved at parre det med en anden form for prævention. Mulighederne omfatter sæddræbende middel (skum eller gelé, der deaktiverer sædceller), p-piller (orale præventionsmidler) eller en mellemgulv.
Hvilke typer kondomer er der?
Der findes forskellige typer kondomer. Du bør kun bruge én type kondom ad gangen under samleje. Brug af mere end ét kondom skaber friktion, hvilket øger chancerne for en rift eller flænge. Kondomtyper omfatter:
- Almindelig (han): Disse kondomer går over penis for at opsamle ejakulationsvæsker.
- Intern (kvinde): Et internt kondom går ind i skeden for at forhindre sædceller i at trænge ind i livmoderen. En blød, fleksibel ring fastgjort til kondomet forbliver uden for skeden for nem fjernelse. Interne kondomer er muligvis ikke så effektive som almindelige (mandlige) kondomer til at forebygge kønssygdomme.
- Tanddæmninger: Disse tynde latex- eller polyurethanplader tjener som en barriere mellem en persons mund og en partners kønsorganer eller anus under oralsex. Tanddæmninger reducerer din risiko for kønssygdomme såsom oropharyngeal human papillomavirus (HPV).
Hvad er kondomer lavet af?
Du kan høre folk omtale kondomer som gummier. Det skyldes, at de fleste almindelige (mandlige) kondomer er lavet af latex, en type gummi. Nogle mennesker har en latexallergi, der forårsager hududslæt[jM3] , kløe og andre problemer. Brug ikke latexkondomer, hvis du eller din partner har latexallergi. Prøv i stedet:
- Interne (hun) kondomer, som er lavet af et syntetisk, nonlatex materiale kaldet nitril.
- Almindelige (mandlige) kondomer lavet af polyurethan (en type plastik).
- Almindelige (hankondomer) lavet af naturlige materialer som lammeskind. Naturlige kondomer forhindrer graviditet, men de beskytter ikke mod alle typer kønssygdomme.
Hvad er forskellen mellem smurte og ikke-smurte kondomer?
Smurte kondomer har et stof (glidemiddel), der hjælper med at reducere friktionen under sex. Friktion kan øge risikoen for et revet eller revet kondom. Nogle kondomer er belagt med sæddræbende middel, et stof, der bremser sædcellerne, så de ikke kan nå en kvindes æg. Ikke-smurte kondomer – som navnet antyder – er ikke smurt.
Du kan bruge et håndkøbsglidemiddel med ethvert kondom. Med latexkondomer skal du bruge vandbaserede glidecremer – ikke oliebaseret glidecreme. Olie svækker latexgummi, hvilket øger risikoen for rivning, brud eller lækage.
Hvad er fordelene ved at bruge kondomer?
For seksuelt aktive mennesker er kondomer den eneste måde at beskytte mod kønssygdomme. De kan også forhindre graviditet.
Hvad er risikoen ved at bruge kondomer?
Kondomer kan knække, rive eller glide af og udsætte dig for en anden persons kropsvæsker. Hvis dette sker, har du en højere risiko for en kønssygdom eller uønsket graviditet. Andre potentielle problemer omfatter:
- Latexallergi.
-
Urinvejsinfektioner fra spermicid-smurte kondomer.
- Vaginal eller penis irritation.
Hvad skal jeg gøre, hvis et kondom går i stykker?
Kvinder, der bekymrer sig om graviditet, kan bruge nødprævention i håndkøb, nogle gange omtalt som Plan B® eller morgen-efter-pillen. Din sundhedsplejerske kan ordinere en endnu stærkere pille eller indsætte en intrauterin kobberanordning (IUD) for at stoppe undfangelsen.
Ved brug inden for 72 timer efter samleje er nødprævention op til 89 % effektiv til at forhindre graviditet. Du bør også tale med din udbyder om STD og HIV-test.
Hvornår skal jeg ringe til lægen?
Du bør ringe til din læge, hvis du har brug for nødprævention eller STD-test, eller hvis du viser tegn på:
- STD.
- Urinvejsinfektion.
- Latexallergi.
- Graviditet.
Hvis du er seksuelt aktiv, er brug af kondom korrekt og konsekvent den eneste måde at sikre, at du ikke får eller overfører en kønssygdom. Kondomer kan også forhindre graviditet, når de bruges korrekt og konsekvent. Desværre er kondomer ikke idiotsikre. De kan rive, rive, lække eller glide af. Hvis dette sker, skal du tale med din læge om nødpræventionsmuligheder og STD-test. Kondomer findes i mange forskellige typer, stilarter, teksturer og størrelser. Du og din partner skal muligvis prøve forskellige, før du finder de kondomer, der fungerer bedst for jer begge.
Discussion about this post