Typer af atrieflimren: Hvad du behøver at vide

Oversigt

Atrieflimren (AFib) er en form for arytmi eller uregelmæssig hjerterytme. Det får de øvre og nedre kamre i dit hjerte til at slå ude af sync, hurtigt og uregelmæssigt.

AFib plejede at blive klassificeret som enten kronisk eller akut. Men i 2014 ændrede nye retningslinjer fra American College of Cardiology og American Heart Association klassificeringen af ​​atrieflimren fra to typer til fire:

  1. paroxysmal AFib
  2. vedvarende AFib
  3. langvarig vedvarende AFib
  4. permanent AFib

Du kan starte med én type AFib, der til sidst bliver en anden type, efterhånden som tilstanden skrider frem. Fortsæt med at læse for at lære mere om hver type.

1. Paroksysmal atrieflimren

Paroksysmal AFib kommer og går. Det begynder og slutter spontant. Den uregelmæssige hjerterytme kan vare alt fra flere sekunder til en uge. De fleste episoder med paroxysmal AFib forsvinder dog af sig selv inden for 24 timer.

Paroxysmal AFib kan være asymptomatisk, hvilket betyder, at du ikke oplever nogen synlige symptomer. Den første behandlingslinje for asymptomatisk paroxysmal AFib kan være livsstilsændringer, såsom at fjerne koffein og reducere stress, foruden medicin som forebyggende foranstaltninger.

2. Vedvarende atrieflimren

Vedvarende AFib begynder også spontant. Det varer mindst syv dage og slutter muligvis ikke af sig selv. Medicinsk indgriben såsom kardioversion, hvor din læge chokerer dit hjerte i rytme, kan være nødvendig for at stoppe en akut, vedvarende AFib-episode. Livsstilsændringer og medicin kan bruges som forebyggende foranstaltninger.

3. Langvarig vedvarende atrieflimren

Langvarig vedvarende AFib varer mindst et år uden afbrydelse. Det er ofte forbundet med strukturel hjerteskade.

Denne type AFib kan være den mest udfordrende at behandle. Medicin til at opretholde en normal puls eller rytme er ofte ineffektive. Mere invasive behandlinger kan være nødvendige. Disse kan omfatte:

  • elektrisk elkonvertering
  • kateterablation
  • pacemakerimplantation

4. Permanent atrieflimren

Langvarig vedvarende AFib kan blive permanent, når behandlingen ikke genopretter normal hjertefrekvens eller rytme. Som følge heraf træffer du og din læge en beslutning om at stoppe yderligere behandlingsindsats. Dette betyder, at dit hjerte er i en tilstand af AFib hele tiden. Ifølge forskning, kan denne type AFib resultere i mere alvorlige symptomer, lavere livskvalitet og en øget risiko for en større hjertebegivenhed.

Sammenligning af de fire typer atrieflimren

Den største forskel mellem de fire typer AFib er episodens varighed. Symptomerne er ikke unikke for typen af ​​AFib eller varigheden af ​​en episode. Nogle mennesker oplever ingen symptomer, når de er i AFib i lang tid, mens andre er symptomgivende efter en kort periode. Men generelt, jo længere AFib opretholdes, jo mere sandsynligt er det, at symptomer vil opstå.

Målet med behandling af alle typer AFib er at genoprette dit hjertes normale rytme, sænke din puls og forhindre blodpropper, der kan føre til slagtilfælde. Din læge kan foreslå medicin for at forhindre blodpropper og behandle eventuelle underliggende tilstande såsom hjertesygdomme, problemer med skjoldbruskkirtlen og forhøjet blodtryk. Men der er nogle forskelle i behandlingsmuligheder afhængigt af hvilken type AFib du har.

Her er et side om side kig på de vigtigste forskelle mellem de fire typer AFib:

Type AFib Varighed af episoder Behandlingsmuligheder
paroxysmal sekunder til mindre end syv dage
  • livsstilsændringer
  • medicin til at genoprette hjerterytmen eller hjertefrekvensen såsom betablokkere, calciumkanalblokkere eller antiarytmika
  • antikoagulantia for at forhindre blodpropper, når AFib opstår igen
vedholdende mere end syv dage, men mindre end et år
  • livsstilsændringer
  • medicin til at genoprette hjerterytmen og hjertefrekvensen såsom betablokkere, calciumkanalblokkere eller antiarytmika
  • antikoagulantia for at forhindre blodpropper
  • elektrisk elkonvertering
  • kateterablation
  • elektrisk pacing (pacemaker)
langvarig vedholdende mindst 12 måneder
  • livsstilsændringer
  • medicin til at genoprette hjerterytmen og hjertefrekvensen såsom betablokkere, calciumkanalblokkere eller antiarytmika
  • antikoagulantia for at forhindre blodpropper
  • elektrisk elkonvertering
  • kateterablation
  • elektrisk pacing (pacemaker)
permanent kontinuerligt — det slutter ikke
  • ingen behandling for at genoprette normal hjerterytme
  • medicin til at genoprette normal hjertefrekvens såsom betablokkere og calciumkanalblokkere
  • medicin for at forebygge blodpropper eller forbedre hjertefunktionen

Lær mere: Hvad er min prognose med atrieflimren? »

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss