Små karsygdomme: årsag, symptomer og behandling

Små karsygdomme er en tilstand, hvor væggene i de små arterier i hjertet er beskadiget. Denne tilstand forårsager tegn og symptomer på hjertesygdomme, såsom angina.

Sygdom i små kar kaldes undertiden koronar mikrovaskulær sygdom eller hjertesygdom i små kar. Denne sygdom diagnosticeres ofte, efter at en læge har fundet lidt eller ingen forsnævring i hovedpulsårerne i dit hjerte, på trods af at du har symptomer, der tyder på hjertesygdom.

Sygdom i små kar er mere almindelig hos kvinder og hos personer, der har diabetes eller forhøjet blodtryk. Denne sygdom kan behandles, men kan være svær at opdage.

Symptomer på småkarsygdomme

Tegn og symptomer på små karsygdomme omfatter:

• Angina, som kan forværres under daglige aktiviteter og tider med stress
• Ubehag i venstre arm, kæbe, nakke, ryg eller mave forbundet med brystsmerter
• Stakåndet
• Træthed og mangel på energi

Hvis du er blevet behandlet for koronararteriesygdom med angioplastik og stents, og dine tegn og symptomer ikke er forsvundet, kan du også have småkarsygdomme.

Hvornår skal du til læge?

Hvis du har brystsmerter og andre tegn og symptomer – såsom åndenød, svedtendens, kvalme, svimmelhed eller smerter, der stråler ud over dit bryst til den ene eller begge dine arme eller til din nakke – skal du søge akut læge omsorg.

Det kan være svært at sige, om dine symptomer skyldes småkarsygdomme, især hvis du ikke har brystsmerter. Hvis du har brystsmerter, skal du gå til lægen for at finde ud af årsagen.

Årsager til småkarsygdomme

Eksperter har mistanke om, at årsagerne til små karsygdomme er de samme som årsagerne til sygdomme i de større kar i hjertet, såsom forhøjet blodtryk, højt kolesteroltal, fedme og diabetes.

De store kar i hjertet kan blive indsnævret eller blokeret gennem en tilstand, hvor fedtaflejringer opbygges i arterierne (åreforkalkning). Ved små karsygdomme påvirker skader på de små kar deres evne til at udvide sig (endotel dysfunktion). Som et resultat får dit hjerte ikke nok iltrigt blod.

Risikofaktorer

Sygdom i små kar er mere almindelig hos kvinder. Risikofaktorer omfatter:

• Brug af tobak
• Usunde kolesteroltal
• Højt blodtryk
• Fedme (body mass index på 30 eller højere)
• Usund kost
• Inaktiv livsstil
• Diabetes
• Insulin resistens
• Østrogenmangel hos kvinder
• Polycystisk ovariesyndrom
• Stigende alder, ældre end 45 hos mænd og ældre end 55 hos kvinder
• Kronisk betændelse

Læger ved ikke klart, hvorfor de samme risikofaktorer, såsom fedme eller en inaktiv livsstil, får nogle mennesker til at udvikle små karsygdomme i stedet for store kar kranspulsårer.

Komplikationer af småkarsygdomme

Fordi småkarsygdomme kan gøre det sværere for hjertet at pumpe blod til resten af ​​kroppen, kan denne tilstand, hvis den ikke behandles, forårsage alvorlige problemer, såsom:

• Kranspuls i kranspulsåren
• Hjerteanfald
• Kongestiv hjertesvigt

Forebyggelse af småkarsygdomme

Der er ingen undersøgelser om forebyggelse af små karsygdomme, men det ser ud til, at kontrol med sygdommens vigtigste risikofaktorer – højt blodtryk, højt kolesteroltal og fedme – kan hjælpe med at forhindre denne sygdom.

Ting du kan gøre for at reducere din risiko omfatter:

• Undlad at ryge eller bruge andre tobaksprodukter. Hvis du ryger tobak, så stop. At holde op med andre former for tobaksbrug kan også være nyttigt. Tal med din læge, hvis du har problemer med at holde op.
• Spis en hjertesund kost. Spis en hjertesund kost, der omfatter fuldkorn, magert kød, fedtfattige mejeriprodukter og frugt og grøntsager. Begræns salt, sukker, alkohol og mættet fedt og transfedt.
• Træn regelmæssigt. Regelmæssig træning hjælper med at forbedre hjertemuskulaturens funktion og holder blodet til at strømme gennem dine arterier. Regelmæssig motion kan også forhindre et hjerteanfald ved at hjælpe dig med at opnå og opretholde en sund vægt og kontrollere diabetes, forhøjet kolesterol og højt blodtryk.

  Du behøver ikke at træne kraftigt. At gå 30 minutter om dagen fem dage om ugen kan forbedre dit helbred.

• Tjek dit kolesterolniveau. Få dit blodkolesteroltal kontrolleret regelmæssigt gennem en blodprøve. Hvis dine “dårlige” kolesterolniveauer er høje, kan lægen ordinere ændringer i din kost og medicin for at hjælpe med at sænke tallene og beskytte dit kardiovaskulære helbred.
• Kontroller dit blodtryk. Spørg lægen, hvor ofte du skal have dit blodtryk kontrolleret. Lægen kan anbefale hyppigere kontroller, hvis du har forhøjet blodtryk eller en historie med hjertesygdom.
• Oprethold en sund vægt. Overvægt belaster dit hjerte og kan bidrage til højt kolesteroltal, forhøjet blodtryk og diabetes.
• Håndter stress. Gentænk workaholic-vaner og find sunde måder at minimere eller håndtere stressende begivenheder i dit liv. Yoga, meditation og lytning til musik kan reducere stress.
• Kontroller blodsukkerniveauet, hvis du har diabetes. Hold dit blodsukker på passende niveauer for at reducere risikoen for komplikationer. Samarbejd med din læge for at etablere blodsukkermål, der er rigtige for dig.

Diagnose af småkarsygdomme

Fordi koronarsygdom i store kar og små karsygdomme har de samme tegn og symptomer, vil lægen først kontrollere hovedpulsårerne i dit hjerte. Hvis der ikke findes nogen problemer, kan lægen teste for små karsygdomme.

For at diagnosticere små karsygdomme vil lægen også spørge dig om din sygehistorie og familiehistorie med hjertesygdom. Under din eksamen vil lægen sandsynligvis tjekke for højt kolesteroltal og diabetes.

Testene for små karsygdomme ligner test for andre typer hjertesygdomme og inkluderer:

• Stress test med billedbehandling. Du vil enten træne på et løbebånd eller en cykel eller tage en medicin, der hæver din puls for at efterligne effekten af ​​træning.

  Billeder vil blive taget af dit hjerte ved hjælp af ultralydsbilleder (ekkokardiogram) eller med nukleare billedscanninger for at vurdere blodgennemstrømningen til din hjertemuskel.

• Koronar angiogram. Denne test hjælper læger med at afgøre, om hovedpulsårerne til dit hjerte er blokeret. Et flydende farvestof sprøjtes ind i dit hjertes arterier gennem et kateter – et langt, tyndt rør, der føres gennem en arterie, normalt i din lyske, til arterier i dit hjerte. Når farvestoffet fylder dine arterier, bliver de synlige på røntgen og video.
• Positron emissionstomografi (PET). Denne test, som bruger et radioaktivt farvestof og medicin, kan vise dit hjertes blodgennemstrømning til andre dele af din krop. Efter farvestoffet er sprøjtet ind, ligger du i en doughnut-formet maskine for at få taget billeder af dit hjerte.
• CT-scanning eller CT-angiografi (CTA) scanning. En CT-scanning kombinerer en række røntgenbilleder taget fra forskellige vinkler med computerbehandling for at skabe detaljerede billeder. En CTA-scanning bruger et kontrastfarvestof indsprøjtet gennem en linje i din arm eller hånd til at vurdere dine blodkar.
• MR. I en hjerte-MR ligger du på et bord inde i en lang rørlignende maskine, der producerer et magnetfelt. MR producerer billeder af dit hjerte, der gør det muligt for lægen at se blokeringer.

Hvis lægen ikke kan finde blokeringer i dine hovedpulsårer baseret på disse tests, kan du have en ekstra test for at tjekke for blokeringer i de mindre arterier i dit hjerte:

• Endoteldysfunktionstest. Endotelet er et lag af celler, der beklæder alle dine blodkar. Når endotelet ikke fungerer godt, kan blodkarrene ikke udvide sig ordentligt.

  For at teste endotelfunktionen føres en ledning gennem et kateter indsat i en af ​​dine kranspulsårer, og en medicin sprøjtes ind i arterien, der får de små kar i dit hjerte til at åbne sig. Derefter måles blodgennemstrømningen gennem disse kar.

  Denne invasive test er den sikreste måde at opdage småkarsygdomme. Forskere ser på ikke-invasive metoder til endotelfunktion.

Behandling af småkarsygdomme

Behandlingen af ​​små karsygdomme involverer medicin til at kontrollere forsnævringen af ​​dine små blodkar, som kan føre til et hjerteanfald og lindre smerter. Din læge kan ordinere:

• Nitroglycerin. Nitroglycerintabletter, spray og plastre kan lindre brystsmerter ved at slappe af i dine kranspulsårer og forbedre blodgennemstrømningen.
• Betablokkere. Disse lægemidler, såsom propranolol (Inderal, Innopran XL, andre mærker) og bisoprolol (Zebeta), sænker din puls og sænker dit blodtryk.
• Calciumkanalblokkere. Lægemidler som verapamil (Verelan, Calan, andre mærker) og diltiazem (Cardizem, Diltzac, andre mærker) afslapper musklerne omkring dine kranspulsårer og får karrene til at åbne, hvilket øger blodgennemstrømningen til dit hjerte. Disse lægemidler kontrollerer også højt blodtryk.
• Statiner. Medicin som atorvastatin (Lipitor) og simvastatin (Zocor) hjælper med at sænke kolesterol, hvilket bidrager til indsnævring af dine arterier. Statiner hjælper også med at slappe af blodkarrene i dit hjerte og behandle skader på blodkar.
• Angiotensin-konverterende enzym (ACE) hæmmere. Medicin som benazepril (Lotensin) og lisinopril (Prinivil, Zestril) hjælper med at åbne blodkar og sænke blodtrykket.
• Angiotensin II-receptorblokkere (ARB’er). Medicin som azilsartan (Edarbi) og losartan (Cozaar) afslapper blodkarrene, hvilket sænker blodtrykket og gør det lettere for dit hjerte at pumpe blod.
• Ranolazin (Ranexa). Denne medicin lindrer brystsmerter ved at ændre natrium- og calciumniveauer.
• Aspirin. Aspirin kan begrænse inflammation og forhindre blodpropper.

Hvis du er diagnosticeret med sygdom i små kar, skal du regelmæssigt se din læge for kontrol. Lægen vil bestemme, hvor ofte du skal undersøges, afhængigt af sværhedsgraden af ​​din tilstand.

Alternative terapier

Et kosttilskud, der kan være nyttigt for mennesker med små karsygdomme, er L-arginin. Denne aminosyre, som normalt bruges af kroppen til at hjælpe med at metabolisere protein, kan hjælpe med at behandle symptomer på små karsygdomme ved at afslappe blodkarrene. Denne terapi bør ikke bruges til nogen, der allerede har haft et hjerteanfald.

Tal med din læge, før du tilføjer et kosttilskud til din behandling for at sikre, at det ikke vil forstyrre den medicin, du tager.