Oversigt
Perikarditis (engelsk: pericarditis) er hævelse og irritation af det tynde, sæklignende væv, der omgiver hjertet (pericardiet). Perikarditis forårsager ofte skarpe brystsmerter og nogle gange andre symptomer. Brystsmerterne opstår, når de irriterede lag af hjertesækken gnider mod hinanden.
Perikarditis er normalt mild og går over uden behandling. Behandling af mere alvorlige tilfælde kan omfatte medicin og sjældent kirurgi. Tidlig diagnose og behandling kan hjælpe med at reducere risikoen for langsigtede komplikationer fra perikarditis.
Symptomer på perikarditis
Brystsmerter er det mest almindelige symptom på perikarditis. Du føler normalt en skarp eller stikkende smerte. Nogle mennesker har dog kedelige, ømme eller tryklignende brystsmerter.
- Smerten opstår normalt bag brystbenet eller i venstre side af brystet.
- Smerten kan sprede sig til din venstre skulder og nakke.
- Smerterne bliver ofte værre, når du hoster, ligger ned eller tager en dyb indånding.
- At sidde op og læne sig fremad får dig til at føle dig bedre.
Andre tegn og symptomer på perikarditis kan omfatte:
- Abdominal hævelse eller ben hævelse
- Hoste
- Træthed eller følelse af svaghed eller at være syg
- Lavgradig feber
- Dunkende eller rivende hjerteslag (hjertebanken)
- Åndenød, når du ligger ned
De specifikke symptomer, du har, afhænger af, hvilken type perikarditis du har. Perikarditis er grupperet i forskellige kategorier, alt efter mønsteret af symptomer og hvor længe symptomerne varer.
- Akut perikarditis begynder pludseligt, men varer ikke længere end tre uger. Fremtidige episoder kan forekomme. Det kan være svært at se forskel på akut perikarditis og smerter på grund af et hjerteanfald.
- Tilbagevendende pericarditis opstår omkring fire til seks uger efter en episode med akut pericarditis uden symptomer imellem.
- Uophørlig pericarditis varer omkring fire til seks uger, men mindre end tre måneder. Symptomerne er vedvarende.
- Kronisk konstriktiv pericarditis udvikler sig normalt langsomt og varer længere end tre måneder.
Hvornår skal du til læge?
Søg omgående lægehjælp, hvis du udvikler nye symptomer på brystsmerter.
Mange af symptomerne på perikarditis ligner symptomer på andre hjerte- og lungesygdomme. Jo før du bliver udredt, jo hurtigere kan du få den rette diagnose og behandling. For eksempel, selvom årsagen til akutte brystsmerter kan være perikarditis, kunne den oprindelige årsag have været et hjerteanfald eller en blodprop i lungerne (lungeemboli).
Årsager til perikarditis
Årsagen til perikarditis er ofte svær at fastslå. Nogle gange kan læger ikke finde en årsag (idiopatisk perikarditis).
Årsager til perikarditis kan omfatte:
- Hjerteanfald eller hjertekirurgi, som kan udløse pericarditis eller forsinket pericarditis (Dresslers syndrom, også kaldet postmyokardieinfarktsyndrom eller postkardialt skadessyndrom)
- Infektion
- Systemiske inflammatoriske lidelser, herunder lupus og reumatoid arthritis
- Traumer, såsom skade på dit hjerte eller bryst som følge af et motorkøretøj eller en anden ulykke
- Andre sundhedsmæssige lidelser, herunder nyresvigt, AIDS, tuberkulose og kræft
Komplikationer af pericarditis
Tidlig diagnose og behandling af perikarditis reducerer normalt risikoen for de langsigtede komplikationer. Komplikationer af pericarditis omfatter:
- Perikardiel effusion (pericardial effusion). Perikarditis er normalt forbundet med væske omkring hjertet, hvilket kan føre til mere alvorlige komplikationer.
- Kronisk konstriktiv pericarditis. Nogle mennesker med langvarig (kronisk) perikarditis udvikler permanent fortykkelse og ardannelse af hjertesækken, som forhindrer hjertet i at fylde og tømme ordentligt. Denne usædvanlige komplikation fører ofte til alvorlig hævelse af ben og mave og åndenød.
- Hjertetamponade (cardiac tamponade). Denne livstruende tilstand kan udvikle sig, når der samles for meget væske i hjertesækken. Overskydende væske lægger pres på hjertet og tillader det ikke at fylde ordentligt. Mindre blod forlader hjertet, hvilket forårsager et dramatisk fald i blodtrykket. Hjertetamponade kræver akut behandling.
Diagnose af perikarditis
Lægen vil undersøge dig og stille spørgsmål om dine symptomer og sygehistorie.
Under undersøgelsen vil lægen placere et stetoskop på dit bryst for at lytte til dine hjertelyde. Perikarditis forårsager en bestemt lyd, kaldet en perikardial gnidning. Denne støj opstår, når de to lag af sækken, der omgiver dit hjerte (pericardiet), gnider mod hinanden.
Blodprøver udføres normalt for at kontrollere for tegn på hjerteanfald, betændelse og infektion. Andre tests, der bruges til at diagnosticere perikarditis inkluderer:
- Elektrokardiogram (EKG). Et elektrokardiogram er en hurtig og smertefri test, der registrerer de elektriske signaler i dit hjerte. Sticky patches (elektroder) med ledninger tilsluttet forbindes til en skærm. Disse elektroder optager de elektriske signaler, der får dit hjerte til at slå. En computer registrerer informationen og viser den som bølger på en skærm eller på papir.
- Røntgen af thorax. Et røntgenbillede af thorax kan vise ændringer i dit hjertes størrelse og form. Billederne kan vise et forstørret hjerte, hvis overskydende væske har samlet sig i hjertesækken.
- Ekkokardiogram. Lydbølger (ultralyd) skaber billeder af hjertet i bevægelse. Din læge kan bruge denne test til at se, hvor godt dit hjerte pumper blod, og om der er væskeophobning i perikardiet eller ej.
- Cardiac computerized tomography (CT) scanning. Hjerte-CT-scanninger bruger røntgenstråler til at skabe billeder af dit hjerte og bryst. Denne test kan bruges til at se efter fortykkelse, der kan være et tegn på konstriktiv pericarditis. Din læge kan bestille denne test for at udelukke andre årsager til pludselige brystsmerter, såsom en blodprop i en lunge (lungeemboli) eller en rift i din aorta (aortic dissection).
- Hjertemagnetisk resonansbilleddannelse (MRI). Hjerte-MR bruger et magnetfelt og radiobølger til at skabe tværsnitsbilleder af hjertet, der kan afsløre fortykkelse, betændelse eller andre ændringer i hjertesækken.
Forberedelse til en aftale med en læge
Du vil sandsynligvis starte med at se din primære læge eller en skadestuelæge. Hvis du ringer for at bestille en tid, kan du blive henvist til en læge, der er uddannet i hjertesygdomme (kardiolog).
Her er nogle oplysninger, der hjælper dig med at forberede dig til din aftale med lægen.
Hvad du kan gøre for at forberede dig
- Skriv ned eventuelle symptomer, du oplever, og hvor længe. Bemærk også, om du tidligere har haft lignende symptomer, der er kommet og gået.
- Lav en liste over dine vigtigste medicinske oplysninger, herunder andre nylige sundhedsproblemer, du har haft, og navnene på eventuelle receptpligtige og håndkøbsmedicin, du tager.
- Tag et familiemedlem eller en ven med dig til aftalen. En, der følger med dig, kan hjælpe med at huske, hvad lægen siger.
- Skriv de spørgsmål ned, du vil stille din læge.
For perikarditis inkluderer nogle grundlæggende spørgsmål at stille lægen:
- Hvad er den mest sandsynlige årsag til mine symptomer?
- Hvilken slags tests har jeg brug for? Skal jeg blive på hospitalet til test?
- Hvilken behandlingsmetode anbefaler du?
- Hvornår vil mine symptomer mindskes efter behandling?
- Hvad er de mulige bivirkninger af den medicin, du ordinerer?
- Er jeg i risiko for langvarige komplikationer fra denne sygdom?
- Skal jeg have opfølgningsaftaler for denne sygdom?
- Skal jeg følge nogen aktivitets- eller diætrestriktioner?
Ud over ovenstående spørgsmål, tøv ikke med at stille yderligere spørgsmål, der opstår til dig under din aftale.
Hvad lægen vil spørge dig om
Din læge kan stille dig følgende spørgsmål:
- Kan du beskrive dine symptomer? Hvor er smerten? Hvor alvorlig er smerten?
- Hvornår startede dine symptomer?
- Kom dine symptomer langsomt eller pludseligt?
- Har du tidligere haft lignende symptomer?
- Har du svært ved at trække vejret?
- Påvirker det dine smerter at ændre din stilling?
- Har du for nylig været forkølet eller influenza? Hvad med feber?
- Har du for nylig tabt dig uden at prøve?
- Har du en førstegradsslægtning – forælder, søskende eller barn – med en historie med hjertesygdom?
- Ryger du tobak?
Behandling af perikarditis
Behandling for perikarditis afhænger af årsagen og sværhedsgraden af symptomerne. Mild perikarditis kan blive bedre uden behandling.
Medicin, der bruges til at behandle perikarditis
Medicin til at reducere betændelse og hævelse er ofte ordineret. Disse lægemidler omfatter:
- Smertestillende midler. Pericarditis smerter kan normalt behandles med håndkøbs smertestillende midler, såsom aspirin eller ibuprofen (Advil, Motrin IB). Receptpligtige smertestillende midler kan også bruges.
- Colchicin (Colcrys, Mitigare). Dette lægemiddel reducerer betændelse i kroppen. Det bruges til at behandle akut perikarditis, eller hvis dine symptomer har tendens til at vende tilbage. Du bør ikke tage dette lægemiddel, hvis du har lever- eller nyresygdom. Colchicin kan også forstyrre andre lægemidler. Din læge vil omhyggeligt tjekke din helbredshistorie, før du ordinerer colchicin.
- Kortikosteroider. Kortikosteroider er stærke lægemidler til behandling af betændelse. Din læge kan ordinere et kortikosteroid såsom prednison, hvis dine symptomer ikke bliver bedre med anden medicin, eller hvis symptomerne bliver ved med at vende tilbage.
Hvis din perikarditis er forårsaget af en bakteriel infektion, vil du blive behandlet med antibiotika og dræning, hvis det er nødvendigt.
Kirurgi
Hvis perikarditis forårsager væskeophobning omkring hjertet, kan du få brug for dræning eller operation. Behandlingsmetoder omfatter:
- Perikardiocentese (pericardiocentesis). I denne procedure bruger en læge en steril nål eller et lille rør (kateter) til at fjerne og dræne overskydende væske fra perikardiet. Du vil modtage en bedøvende medicin (lokalbedøvelse) før proceduren. Lægen bruger ultralyds- og ekkokardiogrambilleder til at guide nålen og røret til det korrekte sted i kroppen. Dette dræn forbliver på plads i flere dage, mens du er på hospitalet.
- Perikardiektomi (pericardiectomy). Denne operation fjerner hele perikardiet. Denne operation kan udføres, hvis sækken, der omgiver hjertet, er blevet permanent stiv på grund af konstriktiv pericarditis.
Livsstil og hjemmemedicin
For mild perikarditis kan hvile og smertestillende medicin uden håndkøb – taget under din læges anvisning – være alt, hvad der er nødvendigt.
Mens du restituerer, undgå anstrengende fysisk aktivitet og konkurrencesport. Sådan aktivitet kan udløse pericarditis-symptomer. Spørg din læge, hvor længe du skal hvile.
Discussion about this post