Panikanfald: Panikangst, Angst, Symptomer, Årsager

Panikanfald er pludselige, urimelige følelser af frygt og angst, der forårsager fysiske symptomer som et bankende hjerte, hurtig vejrtrækning og svedtendens. Nogle mennesker bliver så bange for disse anfald, at de udvikler panikangst, en form for angstlidelse. Terapi og anti-angst medicin kan stoppe panikanfald.

Oversigt

Hvad er et panikanfald?

Et panikanfald forårsager pludselige, korte følelser af frygt og stærke fysiske reaktioner som reaktion på almindelige, ikke-truende situationer. Når du får et panikanfald, kan du svede meget, have svært ved at trække vejret og føle, at dit hjerte banker. Det kan føles, som om du får et hjerteanfald.

Panikangst kan udvikle sig, når du bekymrer dig for meget om at få endnu et panikanfald eller ændrer adfærd for at undgå at få et panikanfald.

Hvor almindelige er panikanfald?

Hvert år oplever op til 11% af amerikanerne et panikanfald. Cirka 2% til 3% af dem udvikler panikangst.

Hvem kan have panikanfald?

Alle kan opleve et panikanfald. Disse faktorer spiller en rolle:

Alder: Panikanfald opstår typisk først i teenage- eller tidlige voksenår. Men mennesker i alle aldre, inklusive børn, kan få panikanfald.
Køn: Kvinder er dobbelt så tilbøjelige til at udvikle panikangst som mænd.

Symptomer og årsager

Hvad forårsager panikanfald?

Eksperter ved ikke, hvorfor nogle mennesker oplever panikanfald eller udvikler panikangst. Hjernen og nervesystemet spiller nøgleroller i, hvordan du opfatter og håndterer frygt og angst. Din risiko for at få panikanfald øges, hvis du har:

Familie historie: Angstlidelser, herunder panikangst, forekommer ofte i familier. Eksperter er ikke sikre på hvorfor.
Psykiske problemer: Mennesker, der har angstlidelser, depression eller anden psykisk sygdom, er mere tilbøjelige til at få panikanfald.
Stofmisbrugsproblemer: Alkoholisme og stofmisbrug kan øge risikoen for panikanfald.

Hvad er symptomerne på et panikanfald?

Panikanfald opstår pludseligt og uden varsel. Der er ingen måde at stoppe et panikanfald, efter det er startet. Symptomerne topper normalt inden for 10 minutter efter, at et angreb starter. De forsvinder kort efter. Tegn på et panikanfald omfatter:

Brystsmerter.
Kuldegysninger.
Kvælende eller kvælende fornemmelse.
Åndedrætsbesvær.
Frygt for at miste kontrollen.
Føler du skal dø.
Intens følelse af terror.
Kvalme.
Racing hjerte.
Svedende.
Prikken eller følelsesløshed i fingre eller tæer.
Rystende eller rystende.

Diagnose og test

Hvordan diagnosticeres panikanfald?

Alvorlige helbredsproblemer, såsom hjertesygdomme, skjoldbruskkirtelsygdomme og luftvejsproblemer, forårsager symptomer, der ligner panikanfald. Din sundhedsplejerske kan køre test for at udelukke et fysisk problem. Hvis der ikke er nogen fysisk årsag, kan din udbyder stille en diagnose baseret på dine symptomer og risikofaktorer.

Hvordan diagnosticeres panikangst?

Medicinske eller mentale sundhedsudbydere kan diagnosticere panikangst. Din udbyder kan diagnosticere panikangst, når du har gentagne panikanfald, og du:

Vedvarende bekymre dig om at få flere panikanfald eller deres konsekvenser.
Besat af at miste kontrollen under et panikanfald.
Ændre din adfærd for at undgå situationer, der kan udløse et panikanfald.

Ledelse og behandling

Hvordan håndteres eller behandles panikanfald?

Psykoterapi, medicin eller en kombination er meget effektive til at stoppe panikanfald. Hvor længe du har brug for behandling afhænger af sværhedsgraden af dit problem, og hvor godt du reagerer på behandlingen. Valgmuligheder omfatter:

Psykoterapi: Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en form for psykoterapi eller samtaleterapi. Du diskuterer dine tanker og følelser med en mental sundhedsprofessionel, såsom en autoriseret rådgiver eller psykolog. Denne specialist hjælper med at identificere udløsere af panikanfald, så du kan ændre din tankegang, adfærd og reaktioner. Efterhånden som du begynder at reagere anderledes på triggere, falder angrebene og stopper i sidste ende.
Antidepressiva: Visse antidepressive lægemidler kan gøre panikanfald mindre hyppige eller mindre alvorlige. Udbydere kan ordinere serotonin selektive genoptagelseshæmmere (SSRI’er), serotonin-norepinephrin genoptagelseshæmmere (SNRI’er) eller tricykliske antidepressiva (TCA’er). SSRI’er omfatter fluoxetin (Prozac®) og paroxetin (Paxil®). SNRI’er omfatter duloxetin (Cymbalta®) og venlafaxin (Effexor®). TCA’er omfatter amitriptylin (Elavil®) og doxepin (Sinequan®).
Angstdæmpende medicin: Benzodiazepiner er den mest almindeligt ordinerede anti-angst medicin til at behandle og forebygge panikanfald. De hjælper med angst, men har risiko for afhængighed eller afhængighed. Disse lægemidler omfatter alprazolam (Xanax®) og lorazepam (Ativan®).

Hvad er komplikationerne ved panikanfald?

Panikanfald er meget behandlelige. Desværre udsætter mange mennesker at søge hjælp, fordi de er flov. Ubehandlede panikanfald eller panikangst kan forstyrre din evne til at nyde livet. Du kan udvikle:

Forventningsangst: Muligheden for at få et panikanfald udløser ekstrem angst.
Fobier: En fobi er en ekstrem, urimelig frygt for noget bestemt. For eksempel er akrofobi en frygt for højder, mens klaustrofobi er en frygt for lukkede rum.
agorafobi: Omtrent to tredjedele af mennesker med panikangst udvikler agorafobi. Denne angstlidelse gør dig bange for at være i steder eller situationer, hvor et panikanfald kan opstå. Frygten kan blive så ekstrem, at du bliver for bange for at forlade dit hus.

Forebyggelse

Hvordan kan jeg forhindre panikanfald?

Din sundhedsplejerske kan hjælpe dig med at identificere triggere, der forårsager panikanfald. Under psykoterapi lærer du strategier til at håndtere udløsende hændelser og forhindre et anfald. Du kan også tage disse handlinger for at sænke dine chancer for at få et panikanfald:

Skær ned på koffein.
Træn regelmæssigt.
Spis en sund kost.
Håndter stress.
Tal med din læge, før du tager naturlægemidler eller håndkøbsmedicin. Visse stoffer kan øge angsten.

Outlook / Prognose

Hvad er prognosen (udsigterne) for mennesker, der har panikanfald?

Med behandling for panikanfald får de fleste det bedre. At tage det positive skridt til at søge behandling er nøglen til at stoppe anfaldene, så du kan nyde – og ikke frygte – livet.

At leve med

Hvornår skal jeg ringe til lægen?

Nogle panikanfald har tegn, der kan forveksles med et fysisk problem som et hjerteanfald. Hvis du har brystsmerter eller vejrtrækningsbesvær eller mister bevidstheden, skal du søge akut lægehjælp.

Du bør ringe til din læge, hvis du har panikanfald og erfaring med:

Kronisk angst, der forstyrrer dagligdagen.
Besvær med at koncentrere sig.
Ekstrem irritabilitet.
Frygt for at forlade dit hjem (agorafobi).
Symptomer på panikanfald, der varer længere end 15 minutter.
Søvnproblemer.

Hvilke spørgsmål skal jeg stille min læge?

Hvis du har panikanfald, kan du spørge din læge:

Hvorfor får jeg panikanfald?
Hvad er den bedste behandling for panikanfald?
Hvor længe har jeg brug for terapi?
Hvor lang tid skal jeg tage medicin?
Skal jeg holde øje med medicinbivirkninger?

Panikanfald kan være ekstremt ubehagelige. Selvom de ikke er fysisk skadelige, kan de tage en vejafgift på dit mentale helbred og stoppe dig fra at gøre de ting, du elsker. Vær ikke flov over at fortælle din læge, at du har panikanfald. Din udbyder kan hjælpe dig med at overvinde frygt og angst, der udløser angreb. Du kan blive bedre med behandlinger som psykoterapi og medicin.

Tags: medicin og sygdomsbehandling vejledning om sygdomsbehandling