Forårsager unormale celler i livmoderen symptomer?

Unormale celler i livmoderen eller livmoderhalsen giver normalt ikke mærkbare symptomer. De fleste mennesker med unormale celleforandringer føler sig helt raske. Disse forandringer opdages ofte først under rutinemæssige screeningstests som f.eks. en Pap-test eller en HPV-test (human papillomavirus). Da unormale celler sjældent viser tegn i de tidlige stadier, spiller regelmæssig screening en afgørende rolle for at opdage dem, før de udvikler sig til kræft.

Hvorfor unormale celler sjældent giver symptomer

Unormale celler i livmoderhalsen eller livmoderen udvikles gradvist. I mange tilfælde forbliver de unormale celleforandringer begrænset til et meget lille område af vævet. Disse celler påvirker ikke det omgivende væv eller forstyrrer organets funktion i de tidlige stadier. Derfor forbliver de unormale celler tavse og giver ikke anledning til smerter, udflåd eller blødning hos de fleste mennesker.

Når unormale celler forbliver begrænset til overfladelaget af livmoderhalsen eller endometriet, frigiver vævet ikke signaler, der udløser ubehag. Kroppen genkender ikke disse tidlige ændringer som skadelige, så mange kvinder oplever ikke symptomer.

Når unormale celler kan give symptomer

Selvom de fleste unormale celler ikke giver symptomer, kan visse situationer føre til mærkbare tegn.

• Udvikling til højgradslæsioner: Hvis unormale celler i livmoderhalsen udvikler sig til en højgradig forstadielæsion, kan vævet blive skrøbeligt. Skrøbeligt væv kan føre til kontaktblødning under seksuel aktivitet.
• Involvering af et større område: Hvis unormale celler spreder sig over et større område af livmoderhalsen eller livmoderen, fungerer vævet måske ikke normalt. Denne ændring kan forårsage uregelmæssig vaginal blødning, pletblødning mellem menstruationsperioderne eller blødning efter overgangsalderen.
• Udvikling til kræft: Hvis unormale celler i livmoderhalsen eller livmoderen udvikler sig til kræft, kan der opstå symptomer. Livmoderhalskræft kan give unormale blødninger, vandigt eller ildelugtende udflåd og bækkensmerter. Livmoderkræft kan give kraftige eller uregelmæssige menstruationsblødninger, postmenopausale blødninger eller bækkensmerter.

Sådan opdages unormale celler

Unormale celler i livmoderhalsen opdages normalt ved hjælp af livmoderhalsscreeningstests. En Pap-test tjekker for unormale forandringer i livmoderhalscellerne. En HPV-test identificerer den virus, der er ansvarlig for de fleste abnormiteter i livmoderhalscellerne. Når disse tests viser unormale resultater, kan lægerne anbefale en kolposkopi for at undersøge livmoderhalsen nærmere.

Unormale celler i livmoderen opdages normalt, når uregelmæssige blødninger giver anledning til en ultralydsundersøgelse eller en endometriebiopsi. Disse tests hjælper lægerne med direkte at vurdere endometrievævet for unormale forandringer.

Referencekategorier for Pap-test (cytologi)

Pap-testresultater rapporteres ved hjælp af Bethesda-systemet. De vigtigste kategorier er:

• Normal (Negativ for intraepitelial læsion eller malignitet): Livmoderhalscellerne ser sunde ud, og der er ikke fundet noget unormalt.
• Atypiske pladeceller af ubestemt betydning (ASC-US): Lidt unormale celler, der kan skyldes infektion, irritation eller tidlige forstadier til kræft.
• Atypiske pladeepitelceller, kan ikke udelukke højgradig læsion (ASC-H): Unormale celler, der tyder på mulige forstadier til kræft, højere risiko end ASC-US.
• Lavgradig pladeepitelagtig intraepitelial læsion (LSIL): Mild abnormitet, der normalt er forbundet med HPV-infektion, forsvinder ofte spontant.
• Højgradig pladeepitelial læsion (HSIL): Mere alvorlig abnormitet med større risiko for at udvikle sig til livmoderhalskræft, hvis den ikke behandles.
• Atypiske kirtelceller (AGC): Unormale ændringer i kirtelceller fra livmoderhalsen eller livmoderen, som kræver yderligere evaluering.
• Pladecellekarcinom eller adenokarcinom: Fund, der stemmer overens med invasiv kræft.

Referencekategorier for HPV-test

HPV-testresultater falder normalt i to hovedkategorier:

• Negativ: Ingen højrisiko-HPV-DNA påvist. Risikoen for udvikling af unormale celler er meget lav.
• Positiv for højrisiko-HPV: En eller flere højrisiko-HPV-typer (såsom HPV-16 eller HPV-18) er påvist. Disse virustyper har den stærkeste sammenhæng med forstadier til kræft og livmoderhalskræft.
  • HPV-16 positiv: Denne type udgør den højeste risiko og kræver øjeblikkelig kolposkopi eller tæt opfølgning.
  • HPV-18 positiv: Denne type udgør en høj risiko og er stærkt forbundet med adenokarcinom i livmoderhalsen.
  • Andre højrisiko-HPV-typer (31, 33, 45, 52, 58 og andre typer): Disse HPV-typer er også forbundet med unormale celler, men har generelt en lavere risiko sammenlignet med HPV-16 og HPV-18.

HPV-testen opdager ikke lavrisiko-HPV-typer, der forårsager kønsvorter, fordi disse typer ikke forårsager livmoderhalskræft.

Referenceværdier for endometrietykkelse ved ultralyd

Måling af endometrietykkelse ved transvaginal ultralyd giver nyttige oplysninger, når man vurderer, om der er unormale livmoderceller. Værdierne varierer efter alder, menstruationsstatus og hormonbehandling:

– For præmenopausale kvinder:

• Tidlig proliferativ fase (dag 4-7): 4-6 millimeter
• Sen proliferativ fase (dag 8-14): 6-10 millimeter
• Sekretorisk fase (dag 15-28): 7-16 millimeter
• Endometrium, der er tykkere end 16 millimeter hos en præmenopausal kvinde med unormal blødning, kan tyde på hyperplasi eller en anden abnormitet.

– For postmenopausale kvinder, der ikke bruger hormonbehandling:

• Endometrietykkelse ≤4 millimeter: Meget lav risiko for abnormitet
• Endometrietykkelse >4 millimeter: Yderligere evaluering med biopsi er påkrævet for at udelukke hyperplasi eller cancer.

– For postmenopausale kvinder, der bruger hormonbehandling:

• Endometriets tykkelse kan variere, men en tykkelse på 8 mm giver ofte anledning til bekymring for unormale celler.

Disse værdier vejleder lægerne, når de skal beslutte, om unormal blødning berettiger til yderligere undersøgelse med endometriebiopsi.

Risiko for progression af unormale celler

Ikke alle unormale celler udvikler sig til kræft. Sandsynligheden for udvikling afhænger af graden af abnormitet og den underliggende årsag.

Unormale celler i livmoderhalsen

– LSIL (lavgradig pladeepitelial læsion):

• Omkring 60 procent af tilfældene går tilbage til det normale inden for 2 år.
• Omkring 20 procent af tilfældene varer ved.
• Omkring 10 procent af tilfældene udvikler sig til HSIL.
• Mindre end 1 procent af tilfældene udvikler sig til invasiv livmoderhalskræft.

– HSIL (højgradig pladeformet intraepitelial læsion):

• Omkring 20 til 30 procent af tilfældene bliver normale igen.
• Omkring 50 procent af tilfældene fortsætter.
• Omkring 20 procent af tilfældene udvikler sig til invasiv livmoderhalskræft inden for 10 år, hvis de ikke behandles.

– HPV-infektion:

• Omkring 90 procent af alle tilfælde af HPV-infektion forsvinder naturligt inden for 2 år.
• Vedvarende HPV-16- eller HPV-18-infektion medfører den højeste risiko for udvikling af HSIL og kræft.

Unormale celler i livmoderen

– Simpel endometriehyperplasi uden atypi:

• Mindre end 5 procent af tilfældene udvikler sig til endometriecancer i løbet af 20 år.

– Kompleks endometriehyperplasi uden atypi:

• Omkring 5 procent af tilfældene udvikler sig til endometriecancer.

– Atypisk hyperplasi (endometrisk intraepitelial neoplasi):

• Omkring 25 til 30 procent af tilfældene udvikler sig til endometriecancer, hvis de ikke behandles.

– Endometriekarcinom in situ:

• Meget høj risiko for udvikling til invasiv livmoderkræft, hvis det ikke behandles.

Disse procentsatser understreger, hvorfor tidlig opdagelse og passende opfølgning er afgørende.

Hvorfor regelmæssig screening er vigtig

Da unormale celler ofte ikke giver symptomer, er regelmæssig screening fortsat den eneste pålidelige metode til tidlig opdagelse. Screening opdager forandringer, før de udvikler sig til kræft. Tidlig opdagelse giver mulighed for effektiv behandling med større chance for helbredelse. Uden regelmæssig screening kan unormale celler forblive ubemærket, indtil kræft udvikler sig, og der opstår symptomer.

Hvad du bør gøre:

• Deltag i screening for livmoderhalskræft med de anbefalede intervaller i forhold til din alder og sygehistorie.
• Rapporter straks enhver usædvanlig vaginal blødning, vaginalt udflåd eller bækkensmerter til en sundhedsperson.
• Følg lægens råd, hvis en Pap-test eller HPV-test viser unormale resultater.
• Hold styr på din screeningshistorik for at sikre konsekvent overvågning.
• Spørg en læge om endometrieevaluering, hvis du oplever unormal blødning fra livmoderen, især efter overgangsalderen.