Ibuprofen er normalt ikke skadeligt for leveren, men det kan forårsage nyreskade.
På grund af den måde, hvorpå ibuprofen nedbrydes i kroppen, forårsager det normalt ikke leverskader. Men folk med en historie med leverproblemer, eller folk, der tager anden medicin, der forårsager leverskade, bør tale med en sundhedspersonale, før de tager ibuprofen. Du skal være forsigtig.
Men ibuprofen kan forårsage nyreskade, især for gamle voksne og dem med nyresygdom. Hvis du har nyreproblemer, er ibuprofen muligvis ikke den sikreste løsning.
Ibuprofen er forskellig fra acetaminophen (hovedingrediensen i Tylenol). Acetaminophen har en tendens til at have en større indvirkning på leveren, men har ringe effekt på nyrerne.
Vi tænker ofte på håndkøbsmedicin som sikker medicin, der har en lav risiko for problemer. Men ingen medicin er helt risikofri. Al medicin, også håndkøbsprodukter, har bivirkninger, som du skal være opmærksom på.
Et velkendt smertestillende middel i håndkøb er ibuprofen (Advil, Motrin). Dette ikke-steroide antiinflammatoriske lægemiddel (NSAID) er et almindeligt valg til feber og milde smerter. Men hvor meget ibuprofen er sikkert at tage? Og er ibuprofen skadeligt for lever eller nyrer?
Her vil vi gennemgå, hvordan medicin som ibuprofen påvirker leveren og nyrerne.
Er ibuprofen skadeligt for leveren?
Ibuprofen og andre NSAID'er påvirker sjældent leveren. Det anslås, at mellem 1 og 10 ud af hver 100.000 mennesker oplever leverskader på grund af NSAID'er. For de fleste mennesker udgør de NSAID'er, der er tilgængelige i dag, ringe risiko for leverskade.
Leverproblemer på grund af NSAID'er er mere tilbøjelige til at ske hos mennesker, der allerede har en høj risiko for at opleve leverskade. For eksempel kan du have en større risiko, hvis du har en historie med leverproblemer som hepatitis C. Der er også en øget risiko, hvis du tager anden medicin, der kan forårsage leverskade.
Ibuprofen kan forhøje leverenzymer (set i blodprøver, der hjælper med at vurdere leverfunktionen). Denne stigning forårsager normalt ingen symptomer og sker typisk kun, når folk tager høje doser (2.400 mg pr. dag eller mere). Hvis en person holder op med at tage ibuprofen, bør deres leverenzymniveauer vende tilbage til det normale uden langvarig skade. Men hvis du har eksisterende leverproblemer, kan disse ændringer være mere bekymrende.
Derfor, hvis du har problemer med din lever eller tager anden medicin, der forårsager leverskade, skal du tale med din læge. De vil være den bedste person til at fortælle dig, om ibuprofen er sikkert for dig eller ej.
Er ibuprofen skadeligt for nyrerne?
Mens det sjældent påvirker leveren, kan ibuprofen påvirke nyrerne. Her er den videnskabelige information bag dette problem.
Ibuprofen og andre NSAID'er blokerer en proces i kroppen kaldet “cyclooxygenase (COX) pathway”. COX-vejen er involveret i at skabe smerte og hævelse. Men det er også involveret i at hjælpe blodet til at strømme til nyrerne.
Blokering af COX-vejen kan indsnævre blodkar, der fører til nyrerne. Hvis dette sker, når mindre ilt nyrerne. Og dette problem kan forårsage akut (pludselig) nyreskade.
Akut nyreskade kan ske med ethvert NSAID, inklusive ibuprofen. Der er flere grupper af mennesker med en højere risiko for at opleve nyreskade med NSAID'er, herunder gamle voksne og personer med kronisk nyresygdom (CKD). Denne alvorlige bivirkning ses oftest inden for den første måned efter start af en almindelig NSAID-kur.
Den gode nyhed er, at disse virkninger er reversible, hvis du holder op med at tage NSAID'er. Men hvis du fortsætter med at tage disse medikamenter efter at have udviklet nyreskade, kan det føre til CKD på lang sigt.
Akut nyreskade fra NSAID'er må ikke forårsage nogen symptomer. Hvis du tager ibuprofen i længere tid, skal du spørge dit sundhedspersonale, om du skal tage regelmæssige nyrefunktionstests.
Hvor meget ibuprofen kan du tage?
Den maksimale dosis af ibuprofen afhænger af, om du køber det i håndkøb eller har en recept fra en sundhedsperson. Det er vigtigt at tage alle kilder til ibuprofen i betragtning, når du bestemmer din samlede daglige dosis. Ibuprofen er en almindelig ingrediens i mange hoste-, forkølelses- og smertestillende medicin. Tjek altid etiketten for at se, om ibuprofen er en aktiv ingrediens.
Ved selvbehandling med ibuprofen i håndkøb kan voksne og børn i alderen 12 og ældre tage 200 mg til 400 mg gennem munden hver 4. til 6. time. Du bør ikke tage mere end 1.200 mg i en 24-timers periode.
Ibuprofen-dosering til børn mellem 2 og 11 år er baseret på deres alder og kropsvægt. Følg anvisningerne på etiketten omhyggeligt. Spørg dit barns børnelæge, hvis du ikke er sikker på, hvor meget du skal give dit barn. Du bør også kontakte en børnelæge, hvis dit barn er under 2 år. De kan give dig en sikker dosis baseret på alder, kropsvægt og symptomer på dit barn.
Når en sundhedspersonale ordinerer ibuprofen, kan deres dosis være meget højere end anbefalingerne i håndkøb. Voksne kan blive instrueret i at tage op til 3.200 mg dagligt. Følg instruktionerne på din receptetikette og tag ikke mere end det, der er foreskrevet.
Kan du tage ibuprofen hver dag?
Dette spørgsmål besvares bedst af dit sundhedsteam. Der er helbredstilstande, der kræver, at folk tager NSAID'er de fleste dage eller hver dag. Men hvis du selv behandler med ibuprofen i håndkøb, anbefaler FDA kun at tage ibuprofen i en kort periode.
Det er bedst at tage ibuprofen i håndkøb i højst 10 dage mod smerter og i højst 3 dage ved feber. Hvis dine symptomer bliver værre, efter du er begyndt at tage ibuprofen, skal du kontakte en sundhedspersonale.
Tylenol (acetaminophen) vs. NSAID'er: Hvilken medicin er sikrere for leveren og nyrerne?
Mange mennesker forveksler acetaminophen (Tylenol) og ibuprofen. Årsagen er, at disse medikamenter kan behandle mange af de samme symptomer. Men der er væsentlige forskelle mellem ibuprofen og acetaminophen, især den måde, de påvirker leveren og nyrerne på.
Hvilket smertestillende middel er mere sikkert for leveren?
Ibuprofen er sikrere for leveren end acetaminophen.
Leveren er det vigtigste organ, der er ansvarlig for at nedbryde acetaminophen. Når det tages lejlighedsvis og i anbefalede doser (ikke mere end 4.000 mg om dagen for de fleste voksne), bør acetaminophen ikke forårsage leverskade. Men hvis du har en historie med leverproblemer, bør du undgå at tage acetaminophen.
Hvilket smertestillende middel er mere sikkert for nyrerne?
Acetaminophen er sikrere for nyrerne end ibuprofen.
Acetaminophen har ikke den samme effekt på COX-vejen som ibuprofen. Derfor er nyreskade meget mere sjælden. Nyreproblemer rapporteres typisk kun, når en person har taget for meget acetaminophen. Hvis du har CKD eller andre nyreproblemer, skal du overveje acetaminophen som et sikrere alternativt lægemiddel til ibuprofen.
Kort sagt, er ibuprofen skadeligt for dig?
For de fleste mennesker anses lejlighedsvis brug af ibuprofen for at være sikker. Bare sørg for at holde dig inden for de anbefalede doser og brug kun ibuprofen i et par dage. Hvis du har nyreproblemer eller tager anden medicin, der kan forårsage nyreskade, så spørg dit sundhedspersonale, om ibuprofen er det rigtige for dig. Du bør også tale med en sundhedspersonale, hvis du har en historie med leverproblemer eller tager medicin, der forårsager leverskade.
Ibuprofen (Advil, Motrin) er en almindelig håndkøbsmedicin. Mens ibuprofen normalt ikke forårsager leverskade, kan det have en negativ indvirkning på nyrerne. Du skal følge lægemiddelinstruktionen for at mindske risikoen for at få bivirkninger, herunder nyreskade. Husk på, at ibuprofen ikke er det rigtige for alle. Hvis du er usikker, så tal med en sundhedspersonale. De vil fortælle dig, om ibuprofen er sikkert for dig.
Referencedokumenter
Bessone, F. (2010). Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler: Hvad er den faktiske risiko for leverskade?. World Journal of Gastroenterology.
Klomjit, N., et al. (2022). Akut nyreskade forbundet med ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler. European Journal of Internal Medicine.
National Institute of Diabetes og Fordøjelses- og nyresygdomme. (2018). Ibuprofen. LiverTox: Klinisk og forskningsmæssig information om lægemiddelinduceret leverskade.
National Institute of Diabetes og Fordøjelses- og nyresygdomme. (2020). Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er). LiverTox: Klinisk og forskningsmæssig information om lægemiddelinduceret leverskade.
Park, WY (2020). Kontroverser i acetaminophen nefrotoksicitet. Nyreforskning og klinisk praksis.
US Food and Drug Administration. (2015). Vær forsigtig med smertestillende midler.
US Food and Drug Administration. (2016). Ibuprofen medicin fakta etiket.
Discussion about this post