Depressiv psykose

Hvad er depressiv psykose?

Ifølge National Alliance on Mental Illness (NAMI) har anslået 20 procent af mennesker med alvorlig depression også psykotiske symptomer. Denne kombination er kendt som depressiv psykose. Nogle andre navne for tilstanden er:

  • vrangforestillingsdepression
  • psykotisk depression
  • alvorlig depressiv lidelse med humør-kongruente psykotiske træk
  • svær depressiv lidelse med stemningsinkongruente psykotiske træk

Denne tilstand får dig til at opleve psykotiske symptomer plus tristhed og håbløshed forbundet med depression. Det betyder at se, høre, lugte eller tro på ting, der ikke er ægte. Depressiv psykose er især farlig, fordi vrangforestillingerne kan få folk til at blive selvmordstruede.

Hvad er symptomerne forbundet med depressiv psykose?

En person, der oplever depressiv psykose, har svær depression og psykotiske symptomer. Depression opstår, når du har negative følelser, der påvirker dit daglige liv. Disse følelser kan omfatte:

  • sorg
  • håbløshed
  • skyld
  • irritabilitet

Hvis du har klinisk depression, kan du også opleve ændringer i spise-, søvn- eller energiniveauet.

Eksempler på psykotiske symptomer omfatter:

  • vrangforestillinger
  • hallucinationer
  • paranoia

Ifølge Journal of Clinical Psychiatry har vrangforestillinger i depressiv psykose en tendens til at være skyldfølte, paranoid eller relateret til din krop. For eksempel kan du have en vrangforestilling, at en parasit æder dine tarme, og at du fortjener det, fordi du er så “dårlig”.

Hvad forårsager depressiv psykose?

Depressiv psykose har ikke en kendt årsag. Hos nogle mennesker antages det, at en kemisk ubalance i hjernen er en faktor. Forskere har dog ikke identificeret en specifik årsag.

Hvad er risikofaktorerne for depressiv psykose?

Ifølge NAMI kan depressiv psykose have en genetisk komponent. Selvom forskere ikke har identificeret det specifikke gen, ved de, at det at have et nært familiemedlem, såsom en mor, far, søster eller bror, øger dine chancer for at få psykotisk depression. Kvinder har også en tendens til at opleve psykotisk depression mere end mænd.

Ifølge bladet BMC Psykiatri, ældre voksne har størst risiko for psykotisk depression. Anslået 45 procent af dem med depression har psykotiske træk.

Hvordan diagnosticeres depressiv psykose?

Din læge skal diagnosticere dig med alvorlig depression og psykose, for at du kan have depressiv psykose. Dette kan være svært, fordi mange mennesker med psykotisk depression kan være bange for at dele deres psykotiske oplevelser.

Du skal have en depressiv episode, der varer to uger eller længere for at blive diagnosticeret med depression. At blive diagnosticeret med depression betyder også, at du har fem eller flere af følgende symptomer:

  • uro eller langsom motorisk funktion
  • ændringer i appetit eller vægt
  • nedtrykt humør
  • koncentrationsbesvær
  • skyldfølelser
  • søvnløshed eller for meget søvn
  • mangel på interesse eller fornøjelse i de fleste aktiviteter
  • lavt energiniveau
  • tanker om død eller selvmord

Ud over disse tanker forbundet med depression, har en person med depressiv psykose også psykotiske symptomer, såsom vrangforestillinger, som er falske overbevisninger, og hallucinationer, som er ting, der virker ægte, men som ikke eksisterer. At have hallucinationer kan betyde, at du ser, hører eller lugter noget, der ikke er der.

Hvad er komplikationerne ved depressiv psykose?

Psykotisk depression betragtes ofte som en psykiatrisk nødsituation, fordi du har en øget risiko for selvmordstanker og adfærd, især hvis du hører stemmer, der fortæller dig at skade dig selv. Ring straks til 911, hvis du eller en af ​​dine nærmeste har tanker om selvmord.

Hvordan behandles depressiv psykose?

I øjeblikket er der ingen behandlinger specifikt for depressiv psykose, der er godkendt af FDA. Der er behandlinger for depression og psykose, men der er ikke nogen specifikt for mennesker, der har begge disse tilstande på samme tid.

Medicin

Din læge kan behandle dig for denne tilstand eller henvise dig til en autoriseret mental sundhedsprofessionel, der har specialiseret sig i brugen af ​​medicin til disse tilstande.

Mental sundhedsudbydere kan ordinere en kombination af antidepressiva og antipsykotika. Disse medikamenter påvirker neurotransmittere i hjernen, som ofte er ude af balance hos en person med denne tilstand.

Eksempler på disse lægemidler omfatter selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI’er), såsom fluoxetin (Prozac). Dette kan kombineres med et atypisk antipsykotikum, såsom:

  • olanzapin (Zyprexa)
  • quetiapin (Seroquel)
  • risperidon (Risperdal)

Disse lægemidler tager dog flere måneder for at være mest effektive.

Elektrokonvulsiv terapi (ECT)

Den anden behandlingsmulighed er elektrokonvulsiv terapi (ECT). Denne behandling udføres typisk på et hospital og indebærer at du skal sove med generel anæstesi.

Din psykiater vil administrere elektriske strømme i kontrollerede mængder gennem hjernen. Dette skaber et anfald, som påvirker dine niveauer af neurotransmittere i hjernen. Denne behandling har bivirkninger, herunder kortsigtet hukommelsestab. Det menes dog at virke hurtigt og effektivt for mennesker med selvmordstanker og psykotiske symptomer.

Din psykiater kan diskutere disse muligheder med dig og din familie for at bestemme det bedste behandlingsforløb for din tilstand. Fordi tilbagefald er muligt, kan din psykiater anbefale at tage medicin efter ECT også.

Hvad er udsigterne for mennesker med depressiv psykose?

At leve med depressiv psykose kan føles som en konstant kamp. Selvom dine symptomer er under kontrol, kan du være bekymret for, at de vender tilbage. Mange mennesker vælger også at søge psykoterapi for at håndtere symptomer og overvinde frygt.

Behandlinger kan hjælpe med at reducere psykotiske og depressive tanker, men de kan have deres egne bivirkninger. Disse omfatter:

  • korttidshukommelsestab
  • døsighed
  • svimmelhed
  • problemer med at sove
  • ændringer i vægt

Du kan dog leve et sundere og mere meningsfuldt liv med disse behandlinger, end du kan uden dem.

Selvmordsforebyggelse

Hvis du tror, ​​at nogen er i umiddelbar risiko for selvskade eller såre en anden person:

  • Ring til 911 eller dit lokale alarmnummer.
  • Bliv hos personen, indtil der kommer hjælp.
  • Fjern alle våben, knive, medicin eller andre ting, der kan forårsage skade.
  • Lyt, men lad være med at dømme, argumentere, true eller råbe.

Hvis du tror, ​​at nogen overvejer selvmord, så få hjælp fra en krise- eller selvmordsforebyggende hotline. Prøv National Suicide Prevention Lifeline på 800-273-8255.

Kilder: National Suicide Prevention Lifeline og Administration af stofmisbrug og mental sundhed

Lær mere

Discussion about this post

Recommended

Don't Miss