Hallucinationer, hvor nogen opfatter noget, der faktisk ikke er til stede (såsom at se, høre eller føle ting, der ikke er der), kan få en person og deres familiemedlemmer til at føle frygt, forvirring og angst. Når en ældre voksen, som en bedstemor, ofte oplever hallucinationer, kan det være bekymrende. Der er flere årsager, der spænder fra medicinske tilstande til bivirkninger af medicin. Nedenfor forklarer vi de mest almindelige årsager til hallucinationer hos ældre voksne og giver information om diagnose og behandlingsmuligheder.
1. demens og Alzheimers sygdom
Demens, især Alzheimers sygdom, er en af de mest almindelige årsager til hallucinationer hos ældre voksne. Alzheimers sygdom er en progressiv neurologisk lidelse, der forårsager skade på hjerneceller, hvilket fører til kognitiv tilbagegang. Når hjernen forværres, kan det påvirke forskellige funktioner, herunder opfattelse og hukommelse. Hallucinationer i Alzheimers kan opstå på grund af ændringer i hjernens kemiske balance eller på grund af forvirring forårsaget af hukommelsestab. De dele af hjernen, der er ansvarlig for behandling af sensorisk information, kan blive forstyrret, hvilket fører til misforståelser eller “falske” sensoriske oplevelser.
Diagnose
En omfattende medicinsk vurdering er nødvendig for at diagnosticere demens og Alzheimers sygdom. Denne vurdering inkluderer ofte en fysisk og neurologisk undersøgelse, kognitiv test og hjerneafbildning (såsom en MR -eller CT -scanning). En læge kan også spørge om familiens medicinske historie og udføre en mental statusevaluering for at vurdere kognitiv funktion. Hallucinationer er mere almindelige i de senere stadier af Alzheimers sygdom, så tidlig diagnose kan fokusere på at identificere kognitiv tilbagegang.
Behandlingsmuligheder:
Der er i øjeblikket ingen kur mod Alzheimers sygdom, men medicin kan hjælpe med at håndtere symptomer. Cholinesterase -hæmmere (f.eks. Donepezil, rivastigmin) kan ordineres til langsom kognitiv tilbagegang og hjælper med hukommelsesproblemer. I nogle tilfælde kan antipsykotiske medikamenter (f.eks. Quetiapin, risperidon) anvendes forsigtigt til behandling af hallucinationer, men disse medicin er typisk forbeholdt alvorlige tilfælde på grund af bivirkninger, især hos ældre voksne. Ikke-farmakologiske tilgange, såsom kognitiv stimuleringsterapi og opretholdelse af et stabilt miljø med lavt stress, kan også hjælpe.
2. Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom er en neurodegenerativ lidelse, der primært påvirker bevægelse, men også kan føre til kognitive ændringer, herunder hallucinationer. Denne sygdom forårsager et tab af dopaminproducerende celler i hjernen, hvilket forstyrrer kommunikationen mellem forskellige dele af hjernen. Denne forstyrrelse kan resultere i både motoriske symptomer (såsom rysten og stivhed) og ikke-motoriske symptomer, inklusive hallucinationer. Hallucinationer kan være visuel hallucination (f.eks. At se mennesker eller dyr) eller auditive hallucination (hørende stemmer), og de har en tendens til at forekomme, når sygdommen skrider frem eller som et resultat af medicin.
Diagnose
Parkinsons sygdom diagnosticeres gennem en kombination af medicinsk historie, fysisk undersøgelse og observation af symptomer. Der er ingen enkelt test for Parkinsons sygdom; Imidlertid kan en neurolog udføre forskellige diagnostiske tests, herunder MR -scanninger eller blodprøver, for at udelukke andre tilstande. Diagnosen bekræftes ofte baseret på tilstedeværelsen af motoriske symptomer (såsom rysten eller bradykinesi) og patientens medicinske historie.
Behandlingsmuligheder:
Parkinsons sygdom kan håndteres med medicin, der hjælper med at kontrollere symptomer, især dopaminudskiftninger (f.eks. Levodopa) eller dopaminagonister (f.eks. Pramipexol). Imidlertid kan medicin, der bruges til behandling af Parkinsons sygdom, undertiden udløse eller forværre hallucinationer, især hos ældre voksne. I disse tilfælde kan læger justere medicinregimet, reducere doseringer eller prøve alternative behandlinger. Hvis hallucinationer vedvarer, kan antipsykotiske medikamenter (såsom quetiapin) anvendes i lave doser, skønt de skal overvåges nøje på grund af potentielle bivirkninger.
3. medicin bivirkninger
Visse medicin, især medicin, der ofte er ordineret til ældre voksne, kan forårsage hallucinationer som en bivirkning. Medicin såsom benzodiazepiner, antidepressiva, antikolinergika og opioider er kendt for at øge risikoen for hallucinationer, især når de tages i højere doser eller over længere perioder. Disse lægemidler kan forstyrre neurotransmitterbalance i hjernen eller påvirke områder af hjernen involveret i sensorisk behandling, hvilket fører til perceptuelle forstyrrelser.
Diagnose
Diagnosen af medicininducerede hallucinationer kræver en grundig gennemgang af patientens medicinalbrugshistorie. En læge vil vurdere tidspunktet for hallucinationer i forhold til brugen af nye medicin eller ændringer i dosering. Blodprøver eller medikamentscreening kan også udføres for at kontrollere for niveauer af specifikke medicin i kroppen.
Behandlingsmuligheder:
Hvis der er mistanke om medicin for at være årsagen, kan lægen muligvis foreslå at reducere medicindosis, afbryde denne medicin eller skifte til en alternativ medicin med en lavere risiko for at forårsage hallucinationer. Det er vigtigt at arbejde tæt sammen med en læge, når man justerer medicin, fordi pludselig seponering af nogle lægemidler kan have alvorlige bivirkninger.
4. Delirium
Delirium er en tilstand af akut forvirring og desorientering, ofte udløst af en underliggende medicinsk tilstand, såsom infektion, dehydrering eller metaboliske ubalancer. Ældre voksne er især sårbare over for delirium, og hallucinationer er et almindeligt symptom. Delirium er resultatet af en ubalance i hjernefunktion, ofte udløst af en fysisk sygdom eller medicinsk indgriben (f.eks. Kirurgi, hospitalisering). I denne tilstand kan hjernen muligvis fejlagtigt fortolke sensorisk information, hvilket fører til hallucinationer.
Diagnose
Delirium diagnosticeres gennem klinisk vurdering, herunder en gennemgang af patientens medicinske historie, aktuelle sundhedsmæssige forhold og medicin. Lægen vil også vurdere kognitiv funktion, opmærksomhedsspænd og patientens overordnede bevidsthedsniveau. Blodprøver og billeddannelsesundersøgelser kan udføres for at identificere eventuelle underliggende årsager, såsom infektion eller dehydrering.
Behandlingsmuligheder:
Behandling af delirium fokuserer på at tackle den underliggende årsag (f.eks. Behandling af infektioner, korrigering af dehydrering eller håndtering af metaboliske ubalancer). At sikre et roligt og velkendt miljø kan også hjælpe, ligesom minimering af fysiske begrænsninger eller unødvendige medicin. I nogle tilfælde kan antipsykotiske lægemidler (såsom haloperidol) ordineres til alvorlige hallucinationer, men disse lægemidler skal bruges forsigtigt hos ældre voksne.
5. Vision eller hørehæmning
For nogle ældre voksne kan hallucinationer være knyttet til sensorisk berøvelse, især i tilfælde af betydeligt syn eller høretab. Hjernen kan forsøge at kompensere for en mangel på sensorisk input ved at skabe hallucinationer, især visuelle eller auditive hallucinationer. Disse hallucinationer omtales undertiden som ”Charles Bonnet Syndrome” i tilfælde af synstab. I denne tilstand kan personer med alvorlig visionsnedsættelse se levende, ikke-eksisterende billeder eller mennesker.
Diagnose
Et grundigt øje eller høringsundersøgelse kan hjælpe med at afgøre, om sensorisk svækkelse bidrager til hallucinationer. Visionstests, herunder nethindescanninger eller optisk sammenhængstomografi, kan diagnosticere tilstande som makulær degeneration eller diabetisk retinopati. Høringstest (audiometri) kan hjælpe med at identificere høretab, der kan bidrage til auditive hallucinationer.
Behandlingsmuligheder:
Behandlingen fokuserer på at forbedre eller kompensere for det sensoriske tab. I tilfælde af synsnedsættelse kan brug af forstørrelsesenheder eller korrigerende linser hjælpe. Høreapparater kan forbedre hørelsen og reducere auditive hallucinationer. I nogle tilfælde kan terapi til at hjælpe enkeltpersoner med at tackle deres hallucinationer, såsom kognitiv adfærdsterapi, også være gavnlig.
6. Mental sundhedsmæssige forhold (f.eks. Depression, schizofreni)
Mens de er mere almindelige hos yngre individer, kan nogle ældre voksne udvikle mentale sundhedsmæssige forhold såsom depression eller skizofreni, hvilket kan forårsage hallucinationer. Depression hos ældre, især når de er ubehandlet, kan føre til psykotiske træk, herunder hallucinationer. Skizofreni er en kronisk tilstand, der kan forårsage auditive eller visuelle hallucinationer, selvom det er mindre almindeligt hos ældre voksne.
Diagnose
Diagnose af mental sundhedsrelaterede hallucinationer udføres med en omfattende psykiatrisk evaluering. En læge vil spørge om patientens følelsesmæssige og psykologiske historie, aktuelle symptomer og familiehistorie om psykiske sundhedsmæssige problemer. Standard psykiatriske vurderinger og screeninger kan hjælpe med at bestemme, om depression, skizofreni eller en anden mental sundhedsforstyrrelse er til stede.
Behandlingsmuligheder:
Psykiske sundhedsmæssige forhold som depression og skizofreni behandles med en kombination af psykoterapi og medicin. Antidepressiva (såsom SSRI'er) eller antipsykotika (såsom olanzapin eller risperidon) kan ordineres afhængigt af den underliggende tilstand. Terapi, inklusive kognitiv adfærdsterapi, kan hjælpe individer med at styre symptomer og forbedre mestringsstrategier.
Sammenfattende kan hallucinationer hos ældre individer, såsom din bedstemor, være forårsaget af forskellige medicinske tilstande, medicinske bivirkninger eller sensoriske svækkelser. Det er vigtigt at identificere den underliggende årsag til korrekt behandling, såsom justering af medicin, håndtering af neurologiske tilstande eller adressering af syn og høretab. At konsultere en sundhedsperson for en grundig evaluering er den bedste måde at behandle og forbedre livskvaliteten for både den berørte person og deres familie.
Discussion about this post