Behandling af astma

Medicin til behandling af astma

De rigtige lægemidler til dig afhænger af en række faktorer: din alder, symptomer, astmaudløsere og hvad der fungerer bedst for at holde din astma under kontrol.

Forebyggende, langsigtet kontrolmedicin reducerer hævelse (betændelse) i dine luftveje, der fører til symptomer. Hurtigaflastende inhalatorer (bronkodilatatorer) åbner hurtigt hævede luftveje, der begrænser vejrtrækningen. I nogle tilfælde er allergimedicin nødvendige.

Langvarig medicin til astmakontrol, generelt taget dagligt, er hjørnestenen i astmabehandling. Disse lægemidler holder astma under kontrol dagligt og gør det mindre sandsynligt, at du får et astmaanfald. Typer af langvarig kontrolmedicin inkluderer:

• Inhalerede kortikosteroider. Disse medikamenter inkluderer fluticasonpropionat (Flovent HFA, Flovent Diskus, Xhance), budesonid (Pulmicort Flexhaler, Pulmicort Respules, Rhinocort), ciclesonide (Alvesco), beclomethason (Qvar Redihaler), mometason (Asmanex HFA, Asmanex Twisthaler) og Asmanex Twisthaler Ellipta).

  Du skal muligvis bruge disse medikamenter i flere dage til uger, før de når deres maksimale fordel. I modsætning til orale kortikosteroider har inhalerede kortikosteroider en relativt lav risiko for alvorlige bivirkninger.

• Leukotrien-modifikatorer. Disse orale lægemidler – inklusive montelukast (Singulair), zafirlukast (Accolate) og zileuton (Zyflo) – hjælper med at lindre astmasymptomer.

  Montelukast har været knyttet til psykologiske reaktioner såsom agitation, aggression, hallucinationer, depression og selvmordstænkning. Søg straks lægehjælp, hvis du oplever nogen af ​​disse reaktioner.

• Kombinationsinhalatorer. Disse medikamenter – såsom fluticason-salmeterol (Advair HFA, Airduo Digihaler), budesonid-formoterol (Symbicort), formoterol-mometason (Dulera) og fluticasonfuroat-vilanterol (Breo Ellipta) – indeholder en langtidsvirkende beta-agonist sammen med et kortikosteroid .
• Teofyllin. Teofyllin (Theo-24, Elixophyllin, Theochron) er en daglig pille, der hjælper med at holde luftvejene åbne ved at slappe af musklerne omkring luftvejene. Det bruges ikke så ofte som andre astmalægemidler og kræver regelmæssige blodprøver.

Hurtig lindring (rednings) medicin bruges efter behov til hurtig, kortvarig symptomlindring under et astmaanfald. Disse lægemidler kan også bruges før træning, hvis din læge anbefaler det. Typer af hurtigaflastningsmedicin inkluderer:

• Kortvirkende beta-agonister. Disse inhalerede, hurtiglindrende bronchodilatatorer virker inden for få minutter for hurtigt at lette symptomerne under et astmaanfald. Disse lægemidler inkluderer albuterol (ProAir HFA, Ventolin HFA) og levalbuterol (Xopenex, Xopenex HFA).

  Kortvirkende beta-agonister kan tages ved hjælp af en bærbar, håndholdt inhalator eller en forstøver, en maskine, der omdanner astmamedicin til en fin tåge. Disse stoffer inhaleres gennem en ansigtsmaske eller mundstykke.

• Antikolinerge midler. Som andre bronkodilatatorer virker ipratropium (Atrovent HFA) og tiotropium (Spiriva, Spiriva Respimat) hurtigt for øjeblikkeligt at slappe af i luftvejene, hvilket gør det lettere at trække vejret. Disse lægemidler bruges mest til emfysem og kronisk bronkitis, men kan bruges til behandling af astma.
• Orale og intravenøse kortikosteroider. Disse medikamenter – som inkluderer prednison (Prednison Intensol, Rayos) og methylprednisolon (Medrol, Depo-Medrol, Solu-Medrol) – lindrer luftvejsinflammation forårsaget af svær astma. Disse lægemidler kan forårsage alvorlige bivirkninger, når de anvendes på lang sigt, så disse lægemidler bruges kun på kort sigt til behandling af svære astmasymptomer.

Hvis du har en astmaopblussen, kan en hurtigaflastningsinhalator lindre dine symptomer med det samme. Men du skal ikke bruge din hurtigaflastningsinhalator meget ofte, hvis dine langvarige kontrolmedicin fungerer korrekt.

Hold en oversigt over, hvor mange pust du bruger hver uge. Hvis du har brug for din hurtigaflastningsinhalator oftere, end din læge anbefaler, skal du kontakte din læge. Du er sandsynligvis nødt til at justere din langsigtede kontrolmedicin.

Allergimedicin kan hjælpe, hvis din astma udløses eller forværres af allergier. Disse lægemidler inkluderer:

• Allergiinjektioner (immunterapi). Over tid reducerer allergiinjektioner gradvist din immunsystemreaktion på specifikke allergener. Du injiceres normalt en gang om ugen i et par måneder, derefter en gang om måneden i en periode på tre til fem år.
• Biologics. Disse medikamenter – som inkluderer omalizumab (Xolair), mepolizumab (Nucala), dupilumab (Dupixent), reslizumab (Cinqair) og benralizumab (Fasenra) – er specifikt beregnet til personer med svær astma.

Bronchial termoplastik

Denne behandling bruges til svær astma, der ikke forbedres med inhalerede kortikosteroider eller andre langtids astmamedicin.

Under bronkial termoplast varmer din læge indersiden af ​​luftvejene i lungerne med en elektrode. Varmen reducerer den glatte muskel inde i luftvejene. Denne proces begrænser luftvejernes evne til at stramme sig, hvilket gør vejrtrækningen lettere og muligvis reducerer astmaanfald. Terapien udføres generelt over tre ambulante besøg.

Behandl efter sværhedsgrad for bedre kontrol: En trinvis tilgang

Din behandling skal være fleksibel og baseret på ændringer i dine symptomer. Din læge bør spørge om dine symptomer ved hvert besøg. Baseret på dine tegn og symptomer kan din læge justere din behandling i overensstemmelse hermed.

For eksempel, hvis din astma er godt kontrolleret, kan din læge ordinere mindre medicin. Hvis din astma ikke er godt kontrolleret eller bliver værre, kan din læge muligvis øge din medicin og anbefale hyppigere besøg.

Handlingsplan for astma

Arbejd med din læge for at oprette en astmahandlingsplan, der skriftligt skitserer, hvornår du skal tage visse lægemidler, eller hvornår du skal øge eller nedsætte dosis af dine lægemidler baseret på dine symptomer. Inkluder også en liste over dine udløsere og de trin, du skal tage for at undgå dem.

Din læge kan også anbefale at spore dine astmasymptomer eller regelmæssigt at bruge en peak flow meter til at overvåge, hvor godt din behandling styrer din astma.

Livsstil og hjemmemedicin

Selvom mange mennesker med astma er afhængige af medicin for at forebygge og lindre symptomer, kan du gøre flere ting alene for at opretholde dit helbred og mindske muligheden for astmaanfald.

Undgå astmaudløsere

At tage skridt til at reducere din eksponering for astmaudløsere er en vigtig del af astmakontrol. For at reducere din eksponering skal du:

• Brug dit klimaanlæg. Aircondition reducerer mængden af ​​luftbåren pollen fra træer, græs og ukrudt, der finder vej indendørs. Aircondition sænker også indendørs luftfugtighed og kan reducere din eksponering for støvmider. Hvis du ikke har aircondition, så prøv at holde dine vinduer lukket i pollensæsonen.
• Dekontaminere din indretning. Minimer støv, der kan forværre nattesymptomerne ved at udskifte visse genstande i dit soveværelse. Omslut f.eks. Puder, madrasser og fjedre i støvtætte dæksler. Undgå at bruge dunfyldte puder og tæpper. Fjern gulvtæppet i hele huset og installer hårdttræ eller linoleumgulve. Brug vaskbare gardiner og persienner.
• Oprethold optimal fugtighed. Hvis du bor i et fugtigt klima, skal du tale med din læge om brug af en affugter.
• Forhindre skimmelsporer. Rengør fugtige områder i badeværelset, køkkenet og rundt i huset for at forhindre skimmelsporer i at udvikle sig. Slip af med mugne blade eller fugtigt brænde i haven.
• Reducer skæl til kæledyr. Hvis du er allergisk over for skæl, skal du undgå kæledyr med pels eller fjer. At have kæledyr regelmæssigt badet eller præpareret kan også reducere mængden af ​​skæl i dine omgivelser.
• Rengør regelmæssigt. Rengør dit hjem mindst en gang om ugen. Hvis du sandsynligvis vil røre støv, skal du bære en maske eller få en anden til at rengøre. Vask dit sengetøj regelmæssigt.
• Dæk din næse og mund, hvis det er koldt. Hvis din astma forværres af kold eller tør luft, kan det være nyttigt at bære ansigtsmaske.

Bliv sund

At tage sig af dig selv kan hjælpe med at holde dine symptomer under kontrol, herunder:

• Få regelmæssig motion. At have astma betyder ikke, at du skal være mindre aktiv. Behandling kan forhindre astmaanfald og kontrollere symptomer under aktivitet.

  Regelmæssig træning kan styrke dit hjerte og lunger, hvilket hjælper med at lindre astmasymptomer. Hvis du træner i kolde temperaturer, skal du bære en ansigtsmaske for at varme den luft, du indånder.

• Oprethold en sund vægt. At være overvægtig kan forværre astmasymptomer, og det sætter dig i højere risiko for andre sundhedsmæssige problemer.
• Bekæmp halsbrand og gastroøsofageal reflukssygdom (GERD). Det er muligt, at acid reflux, der forårsager halsbrand, kan beskadige lungerne og forværre astmasymptomerne. Hvis du har hyppig eller konstant halsbrand, skal du tale med din læge om behandlingsmuligheder. Du har muligvis brug for behandling til GERD inden dine astmasymptomer forbedres.

Alternative terapier

Visse alternative behandlinger kan hjælpe med astmasymptomer. Husk dog, at disse behandlinger ikke er en erstatning for medicinsk behandling, især hvis du har svær astma. Tal med din læge, inden du tager urter eller kosttilskud, da nogle kan interagere med den medicin, du tager.

I de fleste tilfælde er der behov for mere forskning for at se, hvor godt alternative midler fungerer, og for at måle omfanget af mulige bivirkninger. Alternative astmabehandlinger inkluderer:

• Åndedrætsøvelser. Disse øvelser kan reducere mængden af ​​medicin, du har brug for for at holde dine astmasymptomer under kontrol.
• Naturlægemidler og naturlægemidler. Et par naturlægemidler og naturlægemidler, der kan hjælpe med at forbedre astmasymptomer, inkluderer sort frø, koffein, cholin og pycnogenol.