Loratadin er et oralt antihistaminlægemiddel, der ofte bruges til at lindre høfeber, andre sæsonbestemte allergiske rhinitis-symptomer og nældefeber.
Loratadin-medicin sælges også under mærkenavnene Clarityn, Claratyne, Claritin eller Alavert.
Virkningsmekanisme for loratadin-medicin
Loratadin blokerer histamin H1-receptorer i vores krop. Receptorer er specialiserede proteiner på eller inde i celler; disse proteiner binder sig til specifikke molekyler (som hormoner eller neurotransmittere) og udløser en cellulær reaktion. Histamin er et kemikalie, som kroppen frigiver under en allergisk reaktion, og histamin forårsager nysen, kløe, vandige øjne og løbende næse. Loratadin binder sig til perifere H1-receptorer og reducerer dermed disse allergisymptomer, samtidig med at det normalt forårsager mindre søvnighed end ældre antihistaminmedicin, der lettere trænger ind i hjernen. Leveren omdanner loratadin til et aktivt metabolit (desloratadin), og både det oprindelige lægemiddel og metabolitten bidrager til den antiallergiske virkning.
Bivirkninger af loratadinmedicin
Almindelige bivirkninger af loratadin er:
- Hovedpine
- Søvnighed
- Træthed
- Mundtørhed
- Nervøsitet eller søvnbesvær (forekommer oftere hos børn eller ved højere doser)
- Mave-tarm-gener (kvalme, mavesmerter eller diarré).
Sjældne bivirkninger ved loratadin er svimmelhed, hjertebanken, hudreaktioner, leverproblemer, kramper eller alvorlige allergiske reaktioner.
Næste vil vi forklare hver bivirkning og vejlede dig i, hvordan du kan undgå eller minimere den.
1. Hovedpine
Hovedpine skyldes systemiske virkninger af medicinen eller virkningen af loratadin eller dets metabolitter på centralnervesystemet hos nogle mennesker.
I forsøg med behandling af allergisk rhinitis rapporterede ca. 12 % af de personer, der tog loratadin, om hovedpine.
For at undgå eller reducere hovedpine bør du drikke tilstrækkeligt med vand, undgå koffein eller alkohol, hvis de udløser hovedpine, og tage loratadin sammen med mad (dette vil ikke ændre absorptionen markant). Hvis du stadig får hyppig eller svær hovedpine efter 4-6 dage, skal du stoppe med at tage medicinen og konsultere en sundhedsperson, som kan foreslå et alternativt antihistaminlægemiddel.
2. Søvnighed
Loratadin er et antihistaminlægemiddel af anden generation, der er udviklet til at give mindre sedation, da det kun i ringe grad passerer blod-hjerne-barrieren. Nogle mennesker oplever dog visse effekter på centralnervesystemet fra loratadin eller dets aktive metabolit. Samtidig brug af andre sedative lægemidler eller stoffer kan øge denne effekt.
Hvis du bemærker søvnighed efter at have taget loratadin, må du ikke køre bil eller betjene maskiner. For at undgå eller reducere søvnighed bør du prøve at tage dette lægemiddel om aftenen i stedet for om morgenen (hvis dine symptomer tillader det). Undgå alkohol og andre beroligende lægemidler, mens du bruger loratadin. Hvis søvnigheden fortsætter eller påvirker dine daglige gøremål, skal du tale med en sundhedsperson og overveje at skifte til et andet ikke-beroligende antihistaminlægemiddel.
3. Træthed
Træthed forekommer hos 3-4 % af loratadinbrugere. For at mindske træthed bør du undgå at kombinere loratadin med andre beroligende lægemidler. Hvis træthed er vedvarende, skal du drøfte et alternativt lægemiddel med din læge.
4. Mundtørhed
Ældre antihistaminlægemidler forårsager mundtørhed gennem stærke antimuskarine virkninger. Loratadinlægemidler har en meget svagere antimuskarinvirkning, men nogle brugere rapporterer stadig om mundtørhed på grund af mindre virkninger på spytsekretionen eller individuel følsomhed.
Kliniske forsøg rapporterede mundtørhed hos 2-3 % af voksne, der tog loratadin.
For at mindske mundtørhed kan du sutte på sukkerfri pastiller, tygge sukkerfrit tyggegummi, drikke vand regelmæssigt og undgå alkohol og tobak.
5. Nervøsitet og søvnproblemer
Antihistaminmedicin kan påvirke neurotransmitterstoffer og søvn-vågen-mekanismer hos følsomme personer, især børn. Nogle mennesker oplever også rastløshed som paradoksale reaktioner.
Denne bivirkning forekommer hos 3-4 % af børn; voksne rapporterer den mindre hyppigt.
For at reducere denne bivirkning skal du tage medicinen på samme tid hver dag og undgå at tage den sent på dagen, hvis du oplever søvnforstyrrelser. Hvis du bemærker væsentlige ændringer i humør, adfærd eller søvn, skal du stoppe med at tage medicinen og konsultere en læge.
6. Gastrointestinale symptomer (kvalme, mavesmerter, diarré)
Gastrointestinale bivirkninger afspejler direkte lægemiddelvirkninger på tarmen eller generelle systemiske reaktioner.
Mavesmerter og relaterede symptomer forekommer hos ca. 2-3 % af personer, der tager dette lægemiddel.
For at reducere denne bivirkning skal du tage loratadin sammen med mad og drikke rigeligt med vand. Hvis du oplever svær eller langvarig diarré eller mavesmerter, skal du stoppe med at tage lægemidlet og opsøge en læge.
7. Sjældne, men alvorlige hændelser (leverskade, svær allergi, kramper, hjertehændelser)
I sjældne tilfælde er loratadin forbundet med unormale leverprøver og gulsot. Der er også rapporteret om svære allergiske reaktioner og kramper i sjældne tilfælde.
For at mindske denne risiko må du ikke overskride den anbefalede dosis. Fortæl din læge, hvis du har leversygdom. Hvis du udvikler gulfarvning af hud eller øjne, mørk urin, vedvarende kvalme, svære mavesmerter, svær udslæt, åndedrætsbesvær eller besvimelse, skal du stoppe med at tage dette lægemiddel og søge akut lægehjælp. Din læge kan kontrollere leverprøver i mistænkelige tilfælde. Vær også forsigtig med lægemidler, der øger loratadinniveauet i blodet (f.eks. stærke lægemidler, der hæmmer leverenzymet cytochrom P450 3A4, såsom ketoconazol eller erythromycin), da et højt loratadinniveau i blodet øger risikoen for bivirkninger.
Lægemiddelinteraktioner og særlige situationer
Enzyminteraktioner: Leverenzymerne cytochrom P450 3A4 og cytochrom P450 2D6 metaboliserer loratadin. Stærke lægemidler, der hæmmer disse enzymer, kan øge loratadinniveauet og bivirkningerne. Din læge vil rådgive dig, hvis dine andre lægemidler udgør en risiko.
Nedsat lever- eller nyrefunktion: Personer med betydelig leversygdom bør anvende lavere doser eller mindre hyppige doser, da lægemidlet udskilles langsommere.
Graviditet og amning: Loratadinmedicin anses generelt for at være sikkert at anvende under graviditet og amning, men du bør altid tale med en sundhedsperson, inden du tager det.
Discussion about this post