Type 1-diabetes udvikles, når immunsystemet angriber og ødelægger de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen producerer kun lidt eller slet ingen insulin, hvilket får blodsukkeret til at stige faretruende meget. Tidlig erkendelse af symptomer kan forhindre livstruende komplikationer og muliggøre hurtig behandling.
Sådan udvikler type 1-diabetes sig
Immunsystemet identificerer fejlagtigt de insulinproducerende betaceller som fremmede, indtrængende stoffer og ødelægger disse celler over mange måneder eller nogle år. Efterhånden som ødelæggelsen af betacellerne skrider frem, falder insulinproduktionen gradvist. Når ca. 90 % af betacellerne er ødelagt, begynder blodsukkeret at stige over det normale niveau, og der opstår symptomer.
Tidlige symptomer på type 1-diabetes
Overdreven tørst og hyppig vandladning
Høje blodsukkerniveauer får nyrerne til at arbejde på overtid med at filtrere overskydende glukose fra blodet. Nyrerne kan ikke genoptage al glukosen, så glukosen løber ud i urinen og trækker vand med sig. Denne proces skaber store mængder urin, hvilket fører til hyppige toiletbesøg, især i nattetimerne.
Kroppen mister betydelige mængder vand gennem overdreven vandladning, hvilket udløser intens tørst. Du kan opleve at drikke meget mere vand end normalt, men stadig føle dig tørstig. Cyklussen med tørst og vandladning fortsætter, mens blodsukkeret forbliver forhøjet.
Uforklarligt vægttab
Når cellerne ikke kan få adgang til glukose som energi på grund af utilstrækkelig insulin, begynder kroppen at nedbryde fedt og muskelvæv for at få brændstof. Denne nedbrydning medfører et hurtigt, uforklarligt vægttab på trods af normal eller øget appetit. Vægttabet sker ofte over flere uger og kan være dramatisk, idet nogle mennesker taber 5-10 kg.
Vægttabet sker, fordi glukose ikke kan komme effektivt ind i cellerne uden tilstrækkelig insulin. Cellerne sulter, mens glukose ophobes i blodbanen, hvilket tvinger kroppen til at bruge oplagret fedt og protein til energi.
Øget sult
Celler i hele kroppen kan ikke udnytte glukose korrekt uden tilstrækkelig insulin. På trods af et højt blodsukkerniveau signalerer cellerne til hjernen, at de har brug for mere energi, hvilket udløser en intens sult. Du spiser måske mere mad end normalt, men fortsætter med at tabe dig og føle dig sulten.
Træthed
Cellerne kan ikke effektivt omdanne glukose til energi uden tilstrækkelig insulin. Denne cellulære energimangel forårsager træthed, som hvile ikke afhjælper. Trætheden påvirker både det fysiske og det mentale energiniveau, så de daglige aktiviteter føles udmattende.
Et højt blodsukkerniveau bidrager også til træthed, fordi det påvirker blodcirkulationen og ilttilførslen til vævene. Dehydrering på grund af overdreven vandladning bidrager også til træthed.
Sekundære symptomer, der kan forekomme
Sløret syn
Forhøjet blodsukker får væske til at bevæge sig ind og ud af øjets væv, herunder linsen. Disse væskeforandringer ændrer linsens form og påvirker øjets evne til at fokusere korrekt. Synet kan svinge i løbet af dagen og blive klarere eller mere sløret, når blodsukkerniveauet ændrer sig.
Sløret syn forbedres typisk, når blodsukkerniveauet stabiliseres med behandling. Ubehandlet højt blodsukker kan dog forårsage permanent øjenskade over tid.
Langsomt helende sår og hyppige infektioner
Højt blodsukker forringer immunsystemets funktion og reducerer blodgennemstrømningen til vævene. Hvide blodlegemer fungerer mindre effektivt i miljøer med højt glukoseindhold, hvilket gør kroppen mere modtagelig for bakterie- og svampeinfektioner. Sår heler langsommere, fordi forhøjede glukoseniveauer forstyrrer den normale helingsproces.
Du kan opleve, at sår og skrammer er længere tid om at hele, eller at du får tilbagevendende hudinfektioner, tilbagevendende urinvejsinfektioner eller tilbagevendende gærinfektioner.
Kvalme og opkastninger
Når kroppen nedbryder fedt for at få energi i mangel af tilstrækkeligt insulin, producerer leveren ketoner. Høje niveauer af ketoner gør blodet surt og forårsager kvalme og opkastning. Denne tilstand – kaldet diabetisk ketoacidose – er en medicinsk nødsituation, der kræver øjeblikkelig behandling.
Ketoner skaber også en frugtagtig eller acetone-lignende lugt i ånden. Nogle mennesker bemærker denne karakteristiske lugt, før andre symptomer på ketoacidose udvikler sig.
Humørsvingninger og irritabilitet
Udsving i blodsukkeret påvirker hjernens funktion og neurotransmitternes balance, hvilket fører til humørsvingninger, irritabilitet og koncentrationsbesvær. Høje blodsukkerniveauer kan forårsage følelser af angst, depression eller følelsesmæssig ustabilitet.
Dehydrering og træthed som følge af diabetessymptomer bidrager også til humørsvingninger. Søvnforstyrrelser på grund af hyppig natlig vandladning påvirker den følelsesmæssige regulering og den kognitive funktion.
Tidslinje for udvikling af symptomer
Symptomerne på type 1-diabetes udvikler sig typisk over flere uger til et par måneder, men tidslinjen varierer fra person til person. Den autoimmune ødelæggelse af betacellerne kan ske over flere år, før symptomerne opstår – en periode, der kaldes honeymoon-fasen.
De første symptomer virker ofte milde eller ligner symptomer på andre almindelige tilstande som virusinfektioner eller stress. Symptomerne forværres gradvist, efterhånden som insulinproduktionen fortsætter med at falde. Nogle mennesker oplever et hurtigt udbrud af alvorlige symptomer, mens andre bemærker subtile ændringer, der gradvist intensiveres.
Børn og unge udvikler ofte symptomer hurtigere end voksne. Voksne kan opleve en langsommere udvikling, som nogle gange kaldes latent autoimmun diabetes hos voksne eller type 1,5-diabetes.
Advarselstegn, der kræver øjeblikkelig medicinsk behandling
Visse symptomer tyder på diabetisk ketoacidose – en livstruende komplikation, der kræver akut lægehjælp:
- Vedvarende opkastninger, der forhindrer at holde væsken nede
- Alvorlig dehydrering med svimmelhed eller besvimelse
- Hurtig, dyb vejrtrækning eller åndenød
- Frugtagtig eller acetone-lignende åndelugt
- Alvorlige mavesmerter
- Ekstrem svaghed eller forvirring
- Tab af bevidsthed
Disse symptomer udvikles, når ketonniveauet bliver farligt højt, hvilket gør blodet for surt. Uden øjeblikkelig behandling kan diabetisk ketoacidose forårsage koma eller død.
Forskelle mellem symptomer på type 1-diabetes og symptomer på type 2-diabetes
Symptomerne på type 1-diabetes opstår typisk mere pludseligt og mere alvorligt end symptomerne på type 2-diabetes. Type 1 udvikler sig normalt i barndommen, ungdommen eller den unge voksenalder, mens type 2 normalt udvikler sig hos ældre voksne.
Vægttab er mere almindeligt og dramatisk ved type 1-diabetes, mens personer med type 2-diabetes ofte er overvægtige. Symptomerne på type 1-diabetes udvikler sig hurtigt over nogle uger eller måneder, mens type 2-diabetes kan udvikle sig gradvist over nogle år.
Voksne kan dog også udvikle type 1-diabetes, og det er ikke altid muligt at skelne på baggrund af symptomerne alene. Blodprøver, der måler glukoseniveauer, ketoner og diabetes-specifikke antistoffer, hjælper lægerne med at bestemme diabetestypen.
Risikofaktorer og genetiske overvejelser
Type 1-diabetes skyldes en kombination af genetisk disposition og miljømæssige udløsere. At have familiemedlemmer med type 1-diabetes øger risikoen, men de fleste mennesker, der udvikler type 1-diabetes, har ingen familiehistorie med diabetes.
Visse genetiske markører, især specifikke humane leukocytantigen-typer, øger modtageligheden for type 1-diabetes. Miljøfaktorer som virusinfektioner, kostfaktorer i barndommen eller geografisk placering kan udløse den autoimmune proces hos genetisk modtagelige personer.
I modsætning til type 2-diabetes kan livsstilsfaktorer som kost og motion ikke forårsage eller forebygge type 1-diabetes. Type 1-diabetes kan ikke forebygges gennem livsstilsændringer.
Hvornår skal du søge læge?
Søg straks læge, hvis du oplever tre typiske diabetessymptomer: overdreven tørst, hyppig vandladning og uforklarligt vægttab. Vent ikke på, at symptomerne forværres, og gå ikke ud fra, at de forsvinder af sig selv.
Læger vil udføre enkle blodprøver for at kontrollere glukoseniveauet og afgøre, om du har diabetes eller ej. Tidlig diagnose og behandling forebygger farlige komplikationer og hjælper med at bevare de resterende insulinproducerende celler.
Hvis du har familiemedlemmer med type 1-diabetes, skal du diskutere screeningsmuligheder med din læge.
Diagnose af type 1-diabetes
Læger bruger flere blodprøver til at diagnosticere type 1-diabetes:
Tilfældig plasmaglukosetest måler blodsukkeret på et hvilket som helst tidspunkt af dagen. Niveauer på 200 milligram pr. deciliter eller højere kombineret med diabetessymptomer tyder på diabetes.
Fastende plasmaglukosetest måler blodsukkeret efter at have fastet i mindst otte timer. Niveauer på 126 milligram pr. deciliter eller højere ved to separate lejligheder indikerer diabetes.
Hæmoglobin A1C-testen viser det gennemsnitlige blodsukkerniveau i løbet af de foregående to til tre måneder. Niveauer på 6,5 % eller højere tyder på diabetes.
Yderligere tests hjælper med at skelne type 1-diabetes fra type 2-diabetes. Autoantistof-tests påviser antistoffer, der angriber de insulinproducerende celler. C-peptid-tests måler insulinproduktionskapaciteten.
Betydningen af tidlig behandling
At starte insulinbehandling straks efter diagnosen hjælper med at bevare eventuelle resterende insulinproducerende celler og kan forlænge “hvedebrødsdagene”, hvor en vis naturlig insulinproduktion fortsætter. Tidlig behandling forebygger også diabetisk ketoacidose og andre akutte komplikationer.
Tidlig diabetesbehandling hjælper med at etablere en konsekvent blodsukkerkontrol og sænker risikoen for langsigtede komplikationer, der påvirker øjne, nyrer, nerver og hjerte.
Når du arbejder med læger, der har erfaring med behandling af type 1-diabetes, får du adgang til de nyeste behandlingsmuligheder og teknologier, herunder kontinuerlige glukosemonitorer og insulinpumper.
Familiemedlemmer og omsorgspersoner
Type 1-diabetes påvirker hele familien, især når sygdommen diagnosticeres hos børn eller unge. Familiemedlemmer skal instrueres i at genkende symptomer, styre blodsukkerniveauet og håndtere nødsituationer.
At lære om kulhydrattælling, insulindosering og blodsukkerovervågning hjælper familiemedlemmer med at yde passende støtte. Forståelse af de følelsesmæssige konsekvenser af en diabetesdiagnose og dens håndtering – såsom frygt, frustration eller sorg – kan hjælpe familier med at tilpasse sig og overvinde tilpasningsperioden.
Støttegrupper og diabetesuddannelsesprogrammer er værdifulde ressourcer for familier, der beskæftiger sig med type 1-diabetes. Disse programmer tilbyder praktisk færdighedstræning og følelsesmæssig støtte fra andre, der forstår udfordringerne.
At leve med type 1-diabetes
Type 1-diabetes kræver livslang insulinbehandling og omhyggelig overvågning af blodsukkeret. Men mennesker med type 1-diabetes kan leve et fuldt, aktivt liv med den rette behandling og støtte.
Moderne teknologi til behandling af diabetes, herunder kontinuerlige glukosemålere og insulinpumper, gør behandlingen mere præcis og bekvem. Disse værktøjer hjælper folk med at opnå bedre blodsukkerkontrol, samtidig med at de reducerer byrden ved hyppige blodprøver med fingerstik og flere daglige indsprøjtninger.
Regelmæssig opfølgning hos diabetesspecialister – såsom endokrinologer og diætister – vil hjælpe dig med at håndtere denne sygdom effektivt og tidligt opdage komplikationer.
Discussion about this post