Hvad forårsager håndskemere hos ældre?

Håndskemere hos ældre er et almindeligt problem, der kan påvirke deres daglige liv. Disse ufrivillige håndrystelsesbevægelser kan skyldes forskellige årsager, der spænder fra godartet til mere alvorlige neurologiske lidelser. At forstå de underliggende årsager til håndvrem. Er afgørende for at tilvejebringe effektiv behandling og forbedre livskvaliteten. I denne artikel leverer vi oplysninger om almindelige årsager til håndtremorer hos ældre individer og om metoderne til diagnose og behandling.

Forståelse af hånd rystelser

Håndtremorer er rytmiske, ufrivillige bevægelser af de hænder, der kan variere i sværhedsgrad og hyppighed. Håndtremorer klassificeres ofte i to hovedtyper:

• Hvilende rystelser: forekommer, når hænderne er i hvile, f.eks. Når du ligger eller sidder stille.
• Håndtremorer under aktivitet: forekommer under frivillige bevægelser, såsom at skrive, spise eller holde genstande.

Håndtremorer kan have væsentlig indflydelse på daglige aktiviteter og reducere livskvaliteten og uafhængigheden. Hos ældre individer er håndtremorer ofte forbundet med neurologiske eller systemiske tilstande.

Almindelige årsager til håndtremorer hos ældre

1. essentiel tremor (E8XSSE8XNTI8XAL TR8XEM8XOR)

Væsentlig rysten (E8XSSE8XNTI8XAL TR8XEM8XOR) er en af ​​de mest almindelige årsager til håndtremorer hos ældre. Denne lidelse er en type action -tremor, hvilket betyder, at rysten opstår, når denne person prøver at bevæge deres hænder eller arme, f.eks. Når man når frem til noget. Den nøjagtige årsag til essentiel rysten forstås ikke fuldt ud, men det antages at involvere unormal elektrisk hjerneaktivitet, især i cerebellum, der kontrollerer motorisk koordinering. Denne unormale aktivitet fører til den rytmiske ryster af hænderne. Genetiske faktorer kan også spille en rolle, fordi essentiel rystelse ofte løber i familier.

Diagnose:

Diagnosen af ​​essentiel rysten er primært klinisk, baseret på patientens medicinske historie og symptomer. En neurolog vil ofte spørge om familiehistorien, fordi væsentlig rysten ofte er arvet, og en detaljeret undersøgelse vil udelukke andre potentielle årsager til rysten, såsom Parkinsons sygdom. I nogle tilfælde kan der udføres en MR af hjernen eller blodprøver for at udelukke andre neurologiske tilstande.

Behandling af essentiel rysten:

Behandling af essentiel rysten inkluderer typisk medicin til håndtering af symptomer. De mest almindelige medicin er:

• Betablokkere (f.eks. Propranolol): Disse medicin hjælper med at reducere rysten ved at blokere virkningerne af adrenalin på nervesystemet.
• Anti-Seorure Drugs (f.eks. Primidon): Disse lægemidler hjælper med at kontrollere rysten ved at stabilisere nerveaktivitet i hjernen.
• Dyb hjernestimulering: I alvorlige tilfælde, når medicin er ineffektive, kan dyb hjernestimulering anbefales. Denne metode udføres ved at implanterer en enhed, der sender elektriske impulser til den del af hjernen, der er ansvarlig for rysten.
• Livsstilsændringer: I nogle tilfælde kan det at undgå stress og koffein, der kan forværre rysten, reducere håndskemere.

2. Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er en progressiv neurodegenerativ lidelse, der primært påvirker det motoriske system. Denne sygdom er forårsaget af tabet af dopaminproducerende neuroner i hjernen, specifikt i substantia nigra-en region, der spiller en nøglerolle i kontrol af bevægelse. Efterhånden som dopaminniveauer falder, fører det til kendetegnende symptomer på Parkinsons sygdom, herunder Bradykinesia (langsomhed i bevægelse), muskelstivhed og hvilende rysten. Håndtremoren i Parkinsons sygdom forekommer normalt i hvile og beskrives som en “pille-rullende” rysten, hvor den persons tommelfinger og pegefinger bevæger sig i en cirkulær bevægelse, som om at rulle en pille.

Diagnose:

Parkinsons sygdom diagnosticeres baseret på kliniske symptomer og fysisk undersøgelse. En neurolog vil evaluere patientens bevægelse, muskeltonus og koordinering mellem lemmer. Diagnosen understøttes ofte af neuroimaging -tests (såsom en MR- eller PET -scanning), som kan vise reduceret dopaminaktivitet i hjernen. En diagnose af Parkinsons sygdom stilles typisk efter at have udelukket andre tilstande, der kan forårsage lignende symptomer.

Behandling af Parkinsons sygdom:

Parkinsons sygdom er i øjeblikket uhelbredelig, men medicin kan hjælpe med at håndtere symptomer:

• Levodopa (L-DOPA): Denne medicin omdannes til dopamin i hjernen, hvilket hjælper med at lindre de motoriske symptomer, inklusive rysten.
• Dopaminagonister: Disse lægemidler efterligner virkningerne af dopamin og kan bruges alene eller i kombination med levodopa.
• MAO-B-hæmmere (f.eks. Selegilin): Disse medicin hjælper med at øge dopaminniveauerne ved at hæmme det enzym, der nedbryder det.
• Dyb hjernestimulering: For patienter med avanceret Parkinsons sygdom kan dyb hjernestimulering være effektiv til at kontrollere rysten og andre motoriske symptomer.

3. slagtilfælde eller kortvarigt iskæmisk angreb

Et slagtilfælde eller en kortvarig iskæmisk angreb kan forårsage håndtremorer hos ældre, hvis det påvirker de områder af hjernen, der kontrollerer bevægelse. Et slagtilfælde opstår, når blodstrømmen til hjernen afbrydes, hvilket fører til celledød og tab af funktion i det berørte område. Når slagtilfældet påvirker den motoriske cortex eller cerebellum, kan det føre til en lang række motoriske problemer, inklusive håndskemorer. Forbigående iskæmiske angreb, ofte benævnt ”mini-strøg”, forårsager midlertidige forstyrrelser i blodgennemstrømningen til hjernen og kan også føre til håndvægter, hvis regionen, der kontrollerer håndbevægelse, påvirkes.

Diagnose:

Diagnosen af ​​et slagtilfælde eller kortvarigt iskæmisk angreb foretages gennem en kombination af klinisk undersøgelse og billeddannelsestest. En CT -scanning eller MR af hjernen kan identificere områder med hjerneskade. Derudover hjælper en grundig historie om begivenheden (f.eks. Pludselig svaghed, følelsesløshed eller taleproblemer) med at skelne mellem et slagtilfælde og andre forhold, der kan forårsage rysten.

Behandlingsmuligheder:

Behandlingen af ​​håndskemere forårsaget af et slagtilfælde eller kortvarigt iskæmisk angreb afhænger af den underliggende tilstand:

• Slagbehandling: Umiddelbar medicinsk behandling er kritisk for et slagtilfælde, og målet er at gendanne blodgennemstrømningen til det berørte område af hjernen. Behandlingen kan omfatte anvendelse af koagulering af medikamenter (thrombolytics) eller kirurgiske interventioner.
• Rehabilitering: Fysioterapi hjælper med at forbedre motorisk funktion og reducere rysten forårsaget af slagtilfælde. Ergoterapi kan også hjælpe med at undervise adaptive teknikker til udførelse af daglige opgaver.

4. hyperthyreoidisme

Hyperthyreoidisme opstår, når skjoldbruskkirtlen producerer for meget skjoldbruskkirtelhormon. Denne tilstand kan øge kroppens stofskifte og forårsage symptomer som vægttab, hurtig hjerterytme og håndskemere. Rystelserne i hyperthyreoidisme er typisk fine og forekommer i perioder med hvile eller aktivitet. Den nøjagtige mekanisme bag rysten menes at være resultatet af øget sympatisk nervesystemaktivitet, hvilket øger muskel excitabilitet.

Diagnose:

For at diagnosticere hyperthyreoidisme udføres blodprøver, der måler skjoldbruskkirtelhormonniveauer (T3 og T4) og skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH). En forhøjet T3 og T4 med en lav TSH indikerer hyperthyreoidisme. En ultralyd- eller radioaktiv jodoptagelsestest kan også bruges til at vurdere skjoldbruskkirtlenes størrelse og funktion.

Behandling af hyperthyreoidisme:

Behandling af hyperthyreoidisme sigter mod at reducere overproduktionen af ​​skjoldbruskkirtelhormon:

• Antithyroid -medicin (f.eks. Methimazol): Disse lægemidler reducerer produktionen af ​​skjoldbruskkirtelhormoner.
• Radioaktiv jodbehandling: Denne behandling udføres ved at tage radioaktiv jod, der ødelægger overaktivt skjoldbruskkirtelvæv.
• Betablokkere (f.eks. Propranolol): Disse lægemidler kan ordineres til at kontrollere rysten og andre symptomer forbundet med hyperthyreoidisme.
• Thyroidektomi: I nogle tilfælde kan kirurgi være nødvendig for at fjerne en del eller hele skjoldbruskkirtlen.

5. Medicin bivirkninger

Visse medikamenter, især medicin, der er taget af ældre til andre tilstande, kan fremkalde håndskemere som en bivirkning. For eksempel kan medicin som antidepressiva (SSRI'er), antipsykotika og bronchodilatorer føre til rysten, fordi de påvirker neurotransmittere i hjernen. Andre lægemidler, såsom kortikosteroider, kan også forårsage rysten som et resultat af deres indflydelse på nervesystemet.

Diagnose:

En omhyggelig gennemgang af patientens medicinhistorie er vigtig. Hvis rystelser starter efter brugen af ​​en ny medicin, kan lægen muligvis mistænke, at dette stof er årsagen. Blodprøver kan også hjælpe med at identificere niveauet for visse medicin i kroppen.

Behandling af medicin bivirkninger:

Hvis en medicin viser sig at være årsagen til rysten, kan lægen justere doseringen eller skifte patienten til et andet lægemiddel. I nogle tilfælde kan yderligere medicin ordineres til at modvirke rysten.

6. Psykogen rysten

Psykogene rysten er forårsaget af psykologiske faktorer, såsom stress, angst eller konverteringsforstyrrelse. Tremoren kan variere i intensitet og kan være vanskelig at skelne fra andre typer rysten.

Diagnose:

• Klinisk evaluering: Evaluering af psykologiske stressfaktorer eller historie om mentale sundhedsmæssige forhold.
• Inkonsekvente rystenmønstre: Psykogene rysten ændrer sig ofte i hyppighed eller amplitude under undersøgelse.

Behandlingsmuligheder:

• Psykoterapi: Kognitiv adfærdsterapi eller andre former for rådgivning.
• Medicin: Antidepressiva eller lægemidler mod anti-angst kan ordineres.
• Stresshåndtering: Teknikker som mindfulness og afslapningsøvelser.

Sammenfattende skyldes håndskemorerne hos ældre af en række faktorer, der spænder fra godartede forhold som essentiel rysten til mere alvorlige sygdomme som Parkinsons sygdom og slagtilfælde. Håndskemere hos ældre kan være bekymrende, især hvis de er vedvarende eller forværring. Det er vigtigt at konsultere en sundhedsperson for at bestemme årsagen og passende behandling.