Hvordan vi ser verden former, hvem vi vælger at være – og deling af overbevisende oplevelser kan ramme den måde, vi behandler hinanden på, til det bedre. Dette er et stærkt perspektiv.
I den bedre halvdel af mine bachelorår syntes næsten alle at have noget at sige om “sikre rum”. At nævne udtrykket havde potentialet til at fremkalde ophedede reaktioner fra studerende, politikere, akademikere og alle andre fjernt interesserede i emnet.
Overskrifter om sikre rum og deres relevans for ytringsfrihed på universitetscampusser oversvømmede de redaktionelle sektioner af nyhedsmedier. Dette skete til dels som et resultat af meget omtalte hændelser vedrørende sikre rum på universiteter over hele landet.
I efteråret 2015 udbrød en række studenterprotester over racespændinger ved University of Missouri over sikre rum og deres indflydelse på pressefriheden. Uger senere eskalerede en kontrovers på Yale om offensive Halloween-kostumer til en kamp om sikre rum og elevernes ret til ytringsfrihed.
I 2016 skrev dekanen ved University of Chicago et brev til den indkommende klasse i 2020, hvori han sagde, at universitetet ikke tolererede udløse advarsler eller intellektuelle sikre rum.
Nogle kritikere foreslår, at sikre rum er en direkte trussel mod ytringsfriheden, fremmer gruppetænkning og begrænser strømmen af idéer. Andre anklager universitetsstuderende for at være forkælede “snefnug”, som søger beskyttelse mod ideer, der gør dem utilpas.
Det, der forener de fleste anti-safe space holdninger, er, at de næsten udelukkende fokuserer på safe spaces i forbindelse med universitetscampusser og ytringsfrihed. På grund af dette er det let at glemme, at udtrykket “sikkert rum” faktisk er ret bredt og omfatter en række forskellige betydninger.
Hvad er et sikkert rum? På universitetscampusser er et “sikkert rum” normalt en af to ting. Klasseværelser kan udpeges som akademiske sikre rum, hvilket betyder, at eleverne opfordres til at tage risici og engagere sig i intellektuelle diskussioner om emner, der kan føles ubehagelige. I denne form for sikre rum er ytringsfrihed målet.
Udtrykket “safe space” bruges også til at beskrive grupper på universitetscampusser, der søger at give respekt og følelsesmæssig sikkerhed, ofte for personer fra historisk marginaliserede grupper.
Et “sikkert rum” behøver ikke at være et fysisk sted. Det kan være noget så simpelt som en gruppe mennesker, der har lignende værdier og forpligter sig til konsekvent at give hinanden et støttende, respektfuldt miljø.
Formålet med trygge rum
Det er velkendt, at lidt angst kan øge vores præstationer, men kronisk angst kan påvirke vores følelsesmæssige og psykologiske helbred.
Det kan være udmattende og følelsesmæssigt belastende at føle, at du skal være på vagt hele tiden.
“Angst presser nervesystemet i overdrev, hvilket kan beskatte kropslige systemer, hvilket fører til fysisk ubehag som et stramt bryst, et hjerte, og en bulrende mave,” siger Dr. Juli Fraga, PsyD.
“Fordi angst får frygt til at opstå, kan det føre til undgåelsesadfærd, såsom at undgå ens frygt og isolere sig fra andre,” tilføjer hun.
Trygge rum kan give en pause fra dømmekraft, uopfordrede meninger og at skulle forklare dig selv. Det giver også folk mulighed for at føle sig støttet og respekteret. Dette er især vigtigt for minoriteter, medlemmer af LGBTQIA-samfundet og andre marginaliserede grupper.
Når det er sagt, omdefinerer kritikere ofte begrebet et sikkert rum som noget, der er et direkte angreb på ytringsfriheden og kun relevant for minoritetsgrupper på universitetscampusser.
At fastholde denne snævre definition gør det vanskeligt for den brede befolkning at forstå værdien af et sikkert rum, og hvorfor det kan gavne alle mennesker.
Brug af denne indsnævrede safe space-definition begrænser også omfanget af produktive diskussioner, vi kan have om emnet. For det første forhindrer det os i at undersøge, hvordan de forholder sig til mental sundhed – et spørgsmål, der er lige så relevant og velsagtens mere presserende end ytringsfrihed.
Hvorfor disse rum er gavnlige for mental sundhed
På trods af min baggrund som journaliststuderende, racemæssig minoritet og hjemmehørende i det ultraliberale Bay Area, havde jeg stadig svært ved at forstå værdien af trygge rum før efter college.
Jeg var aldrig anti-sikker plads, men i min tid på Northwestern identificerede jeg mig aldrig som en, der havde brug for et sikkert rum. Jeg var også forsigtig med at engagere mig i diskussioner om et emne, der kunne antænde polariserende debatter.
Set i bakspejlet har jeg dog altid haft et trygt sted i en eller anden form, selv før jeg startede på college.
Siden folkeskolen var det sted yogastudiet i min hjemby. At dyrke yoga og selve studiet var så meget mere end nedadgående hunde og håndstående. Jeg lærte yoga, men endnu vigtigere, jeg lærte at navigere i ubehag, lære af fiasko og nærme mig nye oplevelser med selvtillid.
Jeg brugte hundredvis af timer på at øve mig i det samme rum, med de samme ansigter, i det samme måtterum. Jeg elskede, at jeg kunne gå i studiet og lade stressen og dramaet ved at være gymnasieelev stå for døren.
For en usikker teenager var det uvurderligt at have et rum uden dømmekraft, hvor jeg var omgivet af modne, støttende jævnaldrende.
Selvom studiet passer næsten perfekt til definitionen, havde jeg aldrig tænkt på studiet som et “sikkert rum” indtil for nylig.
At omdefinere studiet har hjulpet mig med at se, hvordan det at fokusere udelukkende på trygge rum som en barriere for ytringsfrihed er uproduktivt, fordi det begrænser folks vilje til at engagere sig i emnet som helhed – nemlig hvordan det relaterer til mental sundhed.
Trygge rum i en psykisk krise
På nogle måder er opfordringen til sikre rum et forsøg på at hjælpe folk med at navigere i den voksende mentale sundhedskrise, der er til stede på så mange universitetscampusser i USA.
Cirka hver tredje førsteårsstuderende har et mentalt sundhedsproblem, og der er tegn på, at de seneste årtier har set en stor stigning i psykopatologi blandt universitetsstuderende.
Som studerende på Northwestern så jeg på egen hånd, at mental sundhed er et udbredt problem på vores campus. Næsten hvert kvartal siden mit andet år er mindst én studerende på Northwestern død.
Ikke alle tabene var selvmord, men mange af dem var det. Ved siden af ”The Rock”, en kampesten på campus, som studerende traditionelt maler for at reklamere for begivenheder eller udtrykke meninger, er der nu et træ malet med navnene på studerende, der er gået bort.
Stigningen i skoleskyderier og trusler har også haft indflydelse på campus. I 2018 blev vores campus lukket efter rapporter om en aktiv skytte. Det endte med at blive en fup, men mange af os tilbragte timer sammenkrøbet i sovesale og klasseværelser med at sende beskeder til vores familier.
Selvmord, traumatiske hændelser, uanset omstændighederne – disse hændelser efterlader en varig indvirkning på studerende og det bredere samfund. Men mange af os er blevet desensibiliserede. Dette er vores nye normal.
“Traumer fjerner følelsen af sikkerhed i lokalsamfund, og når kammerater eller medstuderende dør af selvmord, kan lokalsamfund og pårørende føle sig skyldige, vrede og forvirrede,” forklarer Fraga. “De, der kæmper med depression, kan blive særligt påvirket.”
For mange af os betyder vores “normale” også at klare psykisk sygdom. Jeg har set jævnaldrende kæmper med depression, angst, PTSD og spiseforstyrrelser. De fleste af os kender nogen, der er blevet voldtaget, seksuelt overgreb eller misbrugt.
Vi alle – selv de af os, der kommer fra privilegerede baggrunde – ankommer til college med traumer eller en form for følelsesmæssig bagage.
Vi er presset ind i et nyt miljø, der ofte kan blive en akademisk trykkoger, og vi skal finde ud af, hvordan vi passer på os selv uden støtte fra vores familie eller lokalsamfund derhjemme.
Sikre rum er et mentalt sundhedsværktøj
Så når studerende beder om et sikkert sted, forsøger vi ikke at begrænse strømmen af ideer på campus eller at løsrive os fra fællesskabet. At hæmme ytringsfriheden og censurere meninger, der måske ikke stemmer overens med vores egne, er ikke målet.
I stedet søger vi et værktøj til at hjælpe os med at tage vare på vores mentale sundhed, så vi kan fortsætte aktivt med at engagere os i vores klasser, fritidsaktiviteter og andre områder af vores liv.
Trygge rum forkæler os ikke eller blinder os ikke fra vores verdens realiteter. De giver os en kort mulighed for at være sårbare og svigte vores vagt uden frygt for dom eller skade.
De giver os mulighed for at opbygge modstandskraft, så vi, når vi er uden for disse rum, kan engagere os modent med vores jævnaldrende og være de stærkeste, mest autentiske versioner af os selv.
Vigtigst er det, at trygge rum giver os mulighed for at praktisere egenomsorg, så vi kan fortsætte med at yde tankevækkende, produktive bidrag til vanskelige diskussioner, i og uden for klasseværelset.
Når vi tænker på trygge rum i forbindelse med mental sundhed, er det indlysende, hvordan de kan være en gavnlig – og måske en væsentlig – del af alles liv.
Når alt kommer til alt, begynder eller slutter det ikke på college at lære at prioritere og tage sig af vores mentale sundhed. Det er en livslang bestræbelse.
Megan Yee er nyuddannet fra Northwestern University’s Medill School of Journalism og tidligere redaktionel praktikant hos Healthline.
Discussion about this post