Ethambutol (Myambutol) er et antibiotikum, som læger ordinerer til behandling af aktiv tuberkulose – en alvorlig infektion forårsaget af bakterien Mycobacterium tuberculosis. Læger kombinerer næsten altid ethambutol med andre antibiotika – typisk isoniazid, rifampicin og pyrazinamid – fordi denne behandling med fire lægemidler mindsker risikoen for, at bakterierne udvikler resistens.
Ethambutol-medicin sælges også under handelsnavnene Myambutol, Servambutol eller Dexambutol.
Ethambutol (Myambutol) behandler også infektioner forårsaget af ikke-tuberkuløse mykobakterier – en gruppe af miljøbakterier, der kan forårsage lungesygdom, især hos mennesker med svækket immunsystem. Når det anvendes som en del af et korrekt overvåget behandlingsforløb, bidrager ethambutol til helbredelsesprocenter på over 95 % i tilfælde af lægemiddelfølsom tuberkulose, ifølge Verdenssundhedsorganisationen.
Virkningsmekanisme for ethambutol (Myambutol)
Ethambutol retter sig mod et specifikt trin i opbygningen af bakteriens cellevæg. Mere præcist hæmmer lægemidlet et enzym kaldet arabinosyltransferase, som bakterien har brug for til at sammensætte arabinogalactan – et strukturelt sukkerpolymer, der udgør en afgørende del af mykobakteriernes cellevæg. Ved at blokere dette enzym forstyrrer ethambutol cellevæggens integritet, hvilket i sidste ende får bakterien til at dø eller miste sin evne til at formere sig. Denne virkningsmekanisme gør ethambutol bakteriostatisk ved standarddoser, hvilket betyder, at lægemidlet stopper bakterievæksten i stedet for at dræbe bakterierne direkte, selvom det ved højere doser kan blive bakteriedræbende.
Bivirkninger ved ethambutol (Myambutol)
De vigtigste bivirkninger ved ethambutol, du bør kende til, er:
- Optisk neuritis (betændelse i synsnerven)
- Nedsat synsstyrke og forstyrrelser i farvesynet
- Perifer neuropati (nerveskader i hænder og fødder)
- Hyperurikæmi (forhøjede urinsyreniveauer i blodet)
- Gigt
- Levertoksicitet (hepatotoksicitet)
- Hududslæt og overfølsomhedsreaktioner
- Mave-tarm-forstyrrelser (kvalme, opkastning, mavesmerter)
- Hovedpine og svimmelhed
- Forvirring og mentale forstyrrelser (sjældent).
Herefter forklarer vi bivirkningerne og vejleder dig i, hvordan du kan undgå eller mindske dem.
1. Optisk neuritis og synsforandringer
Optisk neuritis er den alvorligste bivirkning ved ethambutol, og den kræver din nøje opmærksomhed. Ethambutol beskadiger synsnerven ved at forstyrre zinkafhængige metaboliske processer i nervecellerne. Zink spiller en afgørende rolle i mitokondriefunktionen i nethindens ganglieceller, og ethambutol chelaterer (binder sig til og fjerner) zink, hvilket forringer energiproduktionen i disse følsomme nervevæv.
Risikoen for optisk neuritis afhænger i høj grad af den dosis, du får. Ca. 1 % af personer, der tager en standard daglig dosis på 15 milligram pr. kilogram kropsvægt, oplever optisk neuritis. Ved højere doser på 25 milligram pr. kilogram stiger dette tal til ca. 5 %. Ved doser over 35 milligram pr. kilogram — som nu sjældent anvendes — oplever ca. 15 % af medicinbrugerne optisk neuritis.
For at mindske din risiko bør din læge undersøge dit syn, før behandlingen med ethambutol (Myambutol) påbegyndes, og overvåge det månedligt under hele behandlingsforløbet. Du skal straks underrette din læge, hvis du oplever sløret syn, nedsat farveopfattelse (især problemer med at skelne mellem rødt og grønt) eller tab af synsfelt. Hvis din læge opdager optisk neuritis tidligt og straks stopper behandlingen med ethambutol, genoprettes synsfunktionen normalt fuldstændigt inden for nogle uger.
2. Perifer neuropati
Ethambutol (Myambutol) kan skade de perifere nerver — de nerver, der fører signaler til hænder og fødder — gennem en lignende zink-chelateringsmekanisme, der forstyrrer energimetabolismen i nerveaksonerne. Du kan opleve denne bivirkning som prikken eller følelsesløshed i fingre eller tæer.
Perifer neuropati forekommer hos ca. 1,5 % af personer, der tager standarddoser af ethambutol. Højere doser og længerevarende behandling øger risikoen betydeligt. Hvis du har eksisterende lidelser såsom diabetes eller kronisk nyresygdom, er din risiko højere, da disse lidelser allerede svækker nervernes sundhed.
For at mindske denne bivirkning kan din læge ordinere pyridoxin (vitamin B6) som tilskud sammen med ethambutol. Du bør også hurtigt rapportere eventuelle usædvanlige fornemmelser i dine ekstremiteter, så dit behandlingsteam kan justere din behandling, inden der opstår varig nerveskade.
3. Hyperurikæmi og gigt
Ethambutol nedsætter nyrernes evne til at udskille urinsyre, hvilket får urinsyre til at ophobes i blodet — en tilstand kaldet hyperurikæmi. Når urinsyrekrystaller aflejres i leddene, forårsager de gigt, som manifesterer sig som pludselige, svære ledsmerter, der typisk begynder i storetåen.
Undersøgelser viser, at ethambutol øger urinsyreniveauet i blodet hos ca. 50 % af de personer, der tager dette lægemiddel. Symptomatisk gigt forekommer dog kun hos en lille andel — ca. 3 % — og er mere sandsynlig, når der også ordineres pyrazinamid, da dette øger urinsyreniveauet yderligere.
For at håndtere denne bivirkning vil lægen regelmæssigt overvåge dit urinsyreniveau. Hvis du udvikler gigt, kan ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler eller colchicin lindre den akutte smerte. I de fleste tilfælde vil din læge forsøge at fortsætte behandlingen med ethambutol, medmindre gigten bliver alvorlig, da det er en prioritet at opretholde det fulde tuberkulose-behandlingsregime.
4. Levertoksicitet
Ethambutol (Myambutol) kan forårsage levertoksicitet, selvom det bidrager mindre til dette problem end andre lægemidler i standardbehandlingsregimer mod tuberkulose — især isoniazid og rifampicin. Ethambutol gennemgår delvis metabolisme i leveren, og hos modtagelige personer producerer denne proces mildt hepatotoksiske metabolitter.
Klinisk signifikant levertoxicitet, der specifikt kan tilskrives ethambutol, forekommer hos færre end 1 % af patienterne. Da du imidlertid næsten altid vil tage ethambutol sammen med andre levertoxiske lægemidler, kan det være vanskeligt at skelne mellem de enkelte lægemidlers bidrag. Din læge bør overvåge dine leverfunktionstests ved behandlingsstart og med jævne mellemrum under behandlingen. Hvis du udvikler gulsot (gulfarvning af hud eller øjne), mørk urin eller svær træthed, bør du straks søge lægehjælp.
5. Hududslæt og overfølsomhedsreaktioner
En lille andel af patienterne — ca. 1,5 % — udvikler hududslæt eller overfølsomhedsreaktioner over for ethambutol. Disse reaktioner opstår, fordi ethambutol eller dets metabolitter kan udløse en immunreaktion hos modtagelige personer. De fleste reaktioner er milde og viser sig som et makulopapulært udslæt (flade, røde områder med hævede knopper). I sjældne tilfælde kan der forekomme mere alvorlige reaktioner, såsom Stevens-Johnson-syndrom.
Hvis du bemærker hududslæt, efter du er begyndt at tage ethambutol, skal du straks informere din læge. Ved milde udslæt kan din læge ordinere antihistaminer eller topiske kortikosteroider, og du kan fortsætte med at bruge ethambutol under nøje overvågning. Ved alvorlige reaktioner er det nødvendigt at stoppe med at bruge dette lægemiddel.
6. Mave-tarmforstyrrelser
Kvalme, opkastning og ubehag i maven er relativt almindelige i de første 3-4 uger og forekommer hos ca. 7 % af patienterne. Disse symptomer opstår dels fordi ethambutol irriterer mave-tarmslimhinden direkte, dels gennem virkninger på centralnervesystemet, der påvirker kvalmevejene.
Du kan reducere disse symptomer betydeligt ved at tage ethambutol sammen med mad. I de fleste tilfælde aftager de gastrointestinale bivirkninger efter de første par uger, efterhånden som kroppen vænner sig til medicinen.
Hvem bør ikke tage ethambutol (Myambutol)? Hvilke alternative lægemidler findes der?
Visse grupper af mennesker har en markant forhøjet risiko ved brug af ethambutol, og læger bør enten undgå at ordinere dette lægemiddel eller anvende det med særlig forsigtighed hos disse personer.
– Børn under fem år kan ikke pålideligt beskrive synssymptomer såsom sløret syn eller farveforandringer, hvilket gør tidlig påvisning af optisk neuritis umulig. Af denne grund fraråder mange internationale retningslinjer brug af ethambutol hos små børn. Hos disse patienter erstatter læger ofte ethambutol med streptomycin eller anvender i stedet en tre-lægemiddelbehandling bestående af isoniazid, rifampicin og pyrazinamid.
– Personer med eksisterende sygdomme i synsnerven, herunder dem med glaukom eller diabetisk retinopati, har en væsentligt højere risiko for alvorligt synstab, fordi deres synsnerver allerede er funktionsnedsatte. Egnede alternative lægemidler kan være streptomycin, amikacin eller levofloxacin, afhængigt af de inficerende bakteriers følsomhed over for lægemidlet.
– Patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion udskiller ethambutol langsommere, hvilket får lægemidlet til at ophobes i kroppen og øger risikoen for optisk neuritis betydeligt. Til disse patienter kan læger anvende streptomycin med omhyggelig dosisjustering eller nyere fluorquinolonlægemidler såsom levofloxacin.
– Gravide kvinder udgør en kompleks situation. Selvom ethambutol generelt anses for at være relativt sikkert under graviditet, og de fleste retningslinjer tillader dets brug, undgår nogle læger dette lægemiddel i første trimester, hvor fosterets organudvikling er mest følsom. I sådanne tilfælde kan læger anvende en behandling med tre lægemidler og revurdere situationen i takt med graviditetens forløb.
Discussion about this post