Stadier af spiserørskræft

I denne artikel vil vi forklare stadierne af spiserørskræft.

Efter diagnosticering af spiserørskræft er bekræftet, vil lægerne udføre tests for at finde ud af, om kræftcellerne har spredt sig i spiserøret eller til andre dele af kroppen. Dette er processen med at bestemme kræftstadiet. Både læger og patienter har brug for at kende kræftstadiet for at planlægge behandlingen.

Følgende tests og procedurer kan anvendes til bestemmelse af kræftstadiet:

• Endoskopisk ultralyd (EUS): En procedure, hvor et endoskop indsættes i kroppen, normalt gennem munden eller endetarmen. Ved spiserørskræft indsættes endoskopet gennem munden. Et endoskop er et tyndt, rørlignende instrument med et lys og en linse til visning. En sonde i slutningen af ​​endoskopet bruges til at hoppe lydbølger med høj energi (ultralyd) fra indre væv eller organer og skabe ekko. Ekkoerne danner et billede af kropsvæv kaldet sonogram. En biopsi kan også udføres. Denne procedure kaldes også endosonografi.
• CT-scanning (CAT-scanning): En procedure, der fremstiller en række detaljerede billeder af områder inde i kroppen, såsom bryst, mave og bækken, taget fra forskellige vinkler. Billederne er lavet af en computer, der er knyttet til en røntgenmaskine. Et farvestof kan injiceres i en vene eller sluges for at hjælpe organer eller væv med at dukke op tydeligere. Denne procedure kaldes også computertomografi, edb-tomografi eller edb-aksial tomografi.
• PET-scanning (positronemissionstomografisk scanning): En procedure til at finde ondartede tumorceller i kroppen. En lille mængde radioaktiv glukose (sukker) injiceres i en vene. PET-scanneren roterer rundt om kroppen og laver et billede af, hvor glukose bruges i kroppen. Ondartede tumorceller vises lysere på billedet, fordi de er mere aktive og optager mere glukose end normale celler gør. En PET-scanning og CT-scanning kan udføres på samme tid. Dette kaldes en PET-CT.
• MR (magnetisk resonansbilleddannelse): En procedure, der bruger en magnet, radiobølger og en computer til at lave en række detaljerede billeder af områder inde i kroppen. Denne procedure kaldes også kernemagnetisk resonansbilleddannelse (NMRI).
• Thorakoskopi: En kirurgisk procedure for at se på organerne inde i brystet for at kontrollere for unormale områder. Et snit foretages mellem to ribben, og et thoracoscope indsættes i brystet. Et thoracoscope er et tyndt, rørlignende instrument med et lys og en linse til visning. Det kan også have et værktøj til at fjerne vævs- eller lymfeknudeprøver, som kontrolleres under et mikroskop for tegn på kræft. I nogle tilfælde kan denne procedure bruges til at fjerne en del af spiserøret eller lungen.
• Laparoskopi: En kirurgisk procedure for at se på organerne inde i maven for at kontrollere tegn på sygdom. Små snit foretages i maven på maven, og et laparoskop (et tyndt, oplyst rør) indsættes i et af snitene. Andre instrumenter kan indsættes gennem de samme eller andre snit for at udføre procedurer såsom at fjerne organer eller tage vævsprøver, der skal kontrolleres under et mikroskop for tegn på sygdom.
• Ultralyd eksamen: En procedure, hvor lydenergibølger med høj energi (ultralyd) hoppes over indre væv eller organer, såsom dem i nakken, og giver ekko. Ekkoerne danner et billede af kropsvæv kaldet sonogram. Billedet kan udskrives for at blive set senere.

Der er tre måder, hvorpå kræft spredes i kroppen.

Kræft kan spredes gennem væv, lymfesystemet og blodet:

• Nærliggende væv. Kræften spreder sig fra det sted, hvor den startede med at vokse ind i nærliggende områder.
• Lymfesystem. Kræften spredes fra det sted, hvor den startede med at komme ind i lymfesystemet. Kræften bevæger sig gennem lymfekarene til andre dele af kroppen.
• Blod. Kræften spredes fra det sted, hvor den startede med at komme i blodet. Kræften bevæger sig gennem blodkarrene til andre dele af kroppen.

Karakteren af ​​tumoren bruges også til at beskrive kræften og planlægge behandlingen.

Karakteren af ​​tumoren beskriver, hvor unormal kræftcellerne ser ud under et mikroskop, og hvor hurtigt tumoren sandsynligvis vokser og spredes. Grad 1 til 3 bruges til at beskrive kræft i spiserøret:

• I klasse 1 ser kræftcellerne mere ud som normale celler under et mikroskop og vokser og spredes langsommere end grad 2 og 3 kræftceller.
• I grad 2 ser kræftcellerne mere unormale ud under et mikroskop og vokser og spredes hurtigere end kræftceller i klasse 1.
• I grad 3 ser kræftcellerne mere unormale ud under et mikroskop og vokser og spredes hurtigere end kræftceller i grad 1 og 2.

Stadier i kræft i spiserøret

Dette er stadier af pladecellecarcinom i spiserøret:

Trin 0 (højgradig dysplasi)

I fase 0 er der dannet kræft i spiserørens indre foring. Trin 0 kaldes også højgradig dysplasi.

Trin I pladecellecarcinom i spiserøret

Trin I er opdelt i trin IA og IB, afhængigt af hvor kræften har spredt sig.

Trin IA: Kræft har spredt sig i slimhindelaget eller det tynde muskellag i spiserøret. Kræftcellerne er grad 1, eller karakteren er ikke kendt.

Trin IB: Kræft har spredt sig:

• ind i slimhindelaget, tyndt muskellag eller submucosa lag i spiserøret. Kræftcellerne er af en hvilken som helst klasse, eller karakteren er ikke kendt; eller
• ind i spiserørets tykke muskellag. Kræftcellerne er klasse 1.

Trin II pladecellecarcinom i spiserøret

Trin II er opdelt i trin IIA og IIB, afhængigt af hvor kræften har spredt sig.

Trin IIA: Kræft har spredt sig:

• ind i spiserørets tykke muskellag. Kræftcellerne er grad 2 eller 3, eller karakteren er ikke kendt; eller
• ind i bindevævslaget i spiserøret. Tumoren er i den nedre spiserør; eller
• ind i bindevævslaget i spiserøret. Kræftcellerne er af klasse 1. Tumoren er i enten den øvre eller midterste spiserør.

Trin IIB: Kræft har spredt sig:

• ind i bindevævslaget i spiserøret. Kræftcellerne er grad 2 eller 3. Tumoren er i enten den øvre eller midterste spiserør; eller
• ind i bindevævslaget i spiserøret. Graden af ​​kræftceller er ikke kendt, eller det vides ikke, hvor tumoren er dannet i spiserøret; eller
• ind i slimhindelaget, tyndt muskellag eller submucosa lag i spiserøret. Kræft findes i 1 eller 2 lymfeknuder nær tumoren.

Trin III pladecellecarcinom i spiserøret

Trin III er opdelt i trin IIIA og IIIB, afhængigt af hvor kræften har spredt sig.

Trin IIIA: Kræft har spredt sig:

• ind i slimhindelaget, tyndt muskellag eller submucosa lag i spiserøret. Kræft findes i 3 til 6 lymfeknuder nær tumoren; eller
• ind i spiserørets tykke muskellag. Kræft findes i 1 eller 2 lymfeknuder nær tumoren.

Trin IIIB: Kræft har spredt sig:

• ind i det tykke muskellag eller bindevævslaget i spiserøret. Kræft findes i 1 til 6 lymfeknuder nær tumoren; eller
• ind i mellemgulvet, azygosvenen, lungehinden, sæk rundt om hjertet eller bughinden. Kræft kan findes i 0 til 2 lymfeknuder nær tumoren.

Trin IV planocellulært karcinom i spiserøret

Trin IV er opdelt i trin IVA og IVB, afhængigt af hvor kræften har spredt sig.

Trin IVA: Kræft har spredt sig:

• ind i mellemgulvet, azygosvenen, lungehinden, sæk rundt om hjertet eller bughinden. Kræft findes i 3 til 6 lymfeknuder nær tumoren; eller
• ind i nærliggende strukturer, såsom aorta, luftvej eller rygsøjle. Kræft kan findes i 0 til 6 lymfeknuder nær tumoren; eller
• til 7 eller flere lymfeknuder i nærheden af ​​tumoren.

Trin IVB: Kræft har spredt sig til andre dele af kroppen, såsom lever eller lunge.