Med DK
  • Home
  • Sygdomme
    • All
    • Andre sygdomme
    • Fordøjelsessygdomme
    • Hudsygdomme
    • Infektiøse og parasitære sygdomme
    • Kræft
    Hoftesmerter og knæsmerter på samme tid: Årsager og behandling

    Hoftesmerter og knæsmerter på samme tid: Årsager og behandling

    Kahlers sygdom (multipelt myelom): Symptomer, årsager, behandling

    Kahlers sygdom (multipelt myelom): Symptomer, årsager, behandling

    Bursa-inflammation (bursitis): Symptomer og behandling

    Bursa-inflammation (bursitis): Symptomer og behandling

    Nyrebækkenbetændelse: årsager, symptomer og behandling

    Nyrebækkenbetændelse: årsager, symptomer og behandling

  • Oplysninger om medicin
    Bivirkninger af Keytruda (pembrolizumab) medicin

    Bivirkninger af Keytruda (pembrolizumab) medicin

    10 bivirkninger ved celecoxib, og hvordan man reducerer dem

    10 bivirkninger ved celecoxib, og hvordan man reducerer dem

    9 bivirkninger ved metamizol, og hvordan man reducerer dem

    9 bivirkninger ved metamizol, og hvordan man reducerer dem

    Bivirkninger ved quetiapin og hvordan man reducerer dem

    Bivirkninger ved quetiapin og hvordan man reducerer dem

  • Sundhedspleje
    Er langvarig botox-injektion skadelig?

    Er langvarig botox-injektion skadelig?

    Hævede og følelsesløse håndflader: Årsager og behandling

    Hævede og følelsesløse håndflader: Årsager og behandling

    Følelsesløshed i begge lår og svage ben: Årsager og behandling

    Følelsesløshed i begge lår og svage ben: Årsager og behandling

    Smerter i skambenet efter anstrengende træning hos mænd

    Smerter i skambenet efter anstrengende træning hos mænd

No Result
View All Result
  • Home
  • Sygdomme
    • All
    • Andre sygdomme
    • Fordøjelsessygdomme
    • Hudsygdomme
    • Infektiøse og parasitære sygdomme
    • Kræft
    Hoftesmerter og knæsmerter på samme tid: Årsager og behandling

    Hoftesmerter og knæsmerter på samme tid: Årsager og behandling

    Kahlers sygdom (multipelt myelom): Symptomer, årsager, behandling

    Kahlers sygdom (multipelt myelom): Symptomer, årsager, behandling

    Bursa-inflammation (bursitis): Symptomer og behandling

    Bursa-inflammation (bursitis): Symptomer og behandling

    Nyrebækkenbetændelse: årsager, symptomer og behandling

    Nyrebækkenbetændelse: årsager, symptomer og behandling

  • Oplysninger om medicin
    Bivirkninger af Keytruda (pembrolizumab) medicin

    Bivirkninger af Keytruda (pembrolizumab) medicin

    10 bivirkninger ved celecoxib, og hvordan man reducerer dem

    10 bivirkninger ved celecoxib, og hvordan man reducerer dem

    9 bivirkninger ved metamizol, og hvordan man reducerer dem

    9 bivirkninger ved metamizol, og hvordan man reducerer dem

    Bivirkninger ved quetiapin og hvordan man reducerer dem

    Bivirkninger ved quetiapin og hvordan man reducerer dem

  • Sundhedspleje
    Er langvarig botox-injektion skadelig?

    Er langvarig botox-injektion skadelig?

    Hævede og følelsesløse håndflader: Årsager og behandling

    Hævede og følelsesløse håndflader: Årsager og behandling

    Følelsesløshed i begge lår og svage ben: Årsager og behandling

    Følelsesløshed i begge lår og svage ben: Årsager og behandling

    Smerter i skambenet efter anstrengende træning hos mænd

    Smerter i skambenet efter anstrengende træning hos mænd

No Result
View All Result
Med DK
No Result
View All Result
Home Sygdomme Andre sygdomme

Mandligt reproduktionssystem: struktur og funktion

Janus Koch, M.D. by Janus Koch, M.D.
25/03/2022
0
Det mandlige reproduktionssystem er for det meste placeret uden for kroppen. Disse ydre organer omfatter penis, pung og testikler. Indre organer omfatter vas deferens, prostata og urinrør. Det mandlige reproduktive system er ansvarlig for seksuel funktion såvel som vandladning.

Oversigt

Mandligt reproduktionssystem: struktur og funktion
Mandens reproduktive anatomi

Hvad er det mandlige reproduktive system?

Det mandlige reproduktive system omfatter en gruppe af organer, der udgør en mands reproduktions- og urinsystem. Disse organer udfører følgende opgaver i din krop:

  • De producerer, vedligeholder og transporterer sæd (de mandlige kønsceller) og sæd (den beskyttende væske omkring sæd).
  • De udleder sædceller i den kvindelige forplantningskanal.
  • De producerer og udskiller mandlige kønshormoner.

Det mandlige reproduktionssystem består af indre (inde i din krop) og eksterne (uden for din krop). Sammen hjælper disse organer dig med at tisse (befri din krop for flydende affaldsstoffer), have samleje og få børn.

Fungere

Hvordan fungerer det mandlige reproduktive system?

Hele det mandlige reproduktionssystem er afhængigt af hormoner. Disse er kemikalier, der stimulerer eller regulerer aktiviteten af ​​dine celler eller organer. De primære hormoner involveret i funktionen af ​​det mandlige reproduktive system er follikelstimulerende hormon (FSH), luteiniserende hormon (LH) og testosteron.

FSH og LH produceres af hypofysen. Det er placeret i bunden af ​​din hjerne, og det er ansvarligt for mange funktioner i din krop. FSH er nødvendigt for sædproduktion (spermatogenese). LH stimulerer produktionen af ​​testosteron, hvilket er nødvendigt for at fortsætte processen med spermatogenese. Testosteron er også vigtigt i udviklingen af ​​mandlige egenskaber, herunder muskelmasse og styrke, fedtfordeling, knoglemasse og sexlyst.

Anatomi

Hvad er de ydre mandlige reproduktive strukturer?

Det meste af det mandlige reproduktive system er placeret uden for din bughule eller bækken. De ydre dele af det mandlige reproduktive system omfatter penis, pungen og testiklerne.

Penis

Penis er det mandlige organ for samleje. Den har tre dele:

  • Roden: Dette er den del af penis, der hæfter på væggen af ​​din mave.
  • Kroppen eller skaftet: Peniskroppen er formet som et rør eller en cylinder og består af tre indre kamre. Inde i disse kamre er der et specielt, svampelignende erektilt væv, der indeholder tusindvis af store rum, der fyldes med blod, når du er seksuelt ophidset. Når penis fyldes med blod, bliver den stiv og oprejst, hvilket giver mulighed for penetrering under sex. Huden på penis er løs og elastisk, hvilket giver mulighed for ændringer i penisstørrelse under en erektion.
  • Glansen: Dette er den kegleformede ende af penis. Glansen, som også kaldes penishovedet, er dækket af et løst lag hud kaldet forhud. Denne hud fjernes nogle gange i en procedure kaldet omskæring.

Åbningen af ​​urinrøret – røret, der transporterer både sæd og urin ud af kroppen – er placeret ved spidsen af ​​glans penis. Penis indeholder også mange følsomme nerveender.

Sæd, som indeholder sperm, udstødes (ejakuleres) gennem enden af ​​penis, når en mand når seksuelt klimaks (orgasme). Når penis er oprejst, blokeres urinstrømmen fra urinrøret, hvilket tillader kun sæd at blive ejakuleret ved orgasme.

Pungen

Pungen er den løse, poselignende hudsæk, der hænger bag penis. Det holder testiklerne (også kaldet testikler), samt mange nerver og blodkar. Pungen beskytter dine testikler, samt giver en slags klimakontrolsystem. For normal sædudvikling skal testiklerne have en temperatur, der er lidt køligere end kropstemperaturen. Særlige muskler i pungens væg gør det muligt for den at trække sig sammen (stramme) og slappe af, ved at flytte testiklerne tættere på kroppen for varme og beskyttelse eller længere væk fra kroppen for at afkøle temperaturen.

Testikler (testikler)

Testiklerne er ovale organer på størrelse med meget store oliven, der ligger i pungen, fastgjort i hver ende af en struktur kaldet sædstrengen. De fleste mænd har to testikler. Testiklerne er ansvarlige for at lave testosteron, det primære mandlige kønshormon, og for at producere sæd. Inden i testiklerne er snoede masser af rør kaldet seminiferous tubuli. Disse tubuli er ansvarlige for at producere sædcellerne gennem en proces kaldet spermatogenese.

Epididymis

Epididymis er et langt, snoet rør, der hviler på bagsiden af ​​hver testikel. Det bærer og opbevarer sædceller, der dannes i testiklerne. Det er også bitestiklens opgave at bringe sæden til modenhed – sæden, der kommer ud af testiklerne, er umodne og ude af stand til at befrugte. Under seksuel ophidselse tvinger sammentrækninger sæden ind i vas deferens.

Hvad er de indre mandlige reproduktive organer?

Du har flere indre organer – også kaldet hjælpeorganer – som spiller en stor rolle i det mandlige reproduktive system. Disse organer omfatter:

  • Vas deferens: Vas deferens er et langt, muskuløst rør, der bevæger sig fra epididymis ind i bækkenhulen til lige bag blæren. Vas deferens transporterer moden sæd til urinrøret som forberedelse til ejakulation.
  • Ejakulatoriske kanaler: Disse kanaler er dannet ved sammensmeltning af vas deferens og sædblærerne. Ejakulationskanalerne udmunder i urinrøret.
  • Urethra: Urinrøret er det rør, der fører urin fra blæren til ydersiden af ​​din krop. Hos mænd har det den yderligere funktion at udstøde (ejakulere) sæd, når du når orgasme. Når penis er oprejst under sex, blokeres urinstrømmen fra urinrøret, hvilket tillader kun sæd at blive ejakuleret ved orgasme.
  • Sædblærer: Sædblærerne er sæklignende poser, der fastgøres til vas deferens nær bunden af ​​blæren. Sædblærerne danner en sukkerrig væske (fruktose), der giver sædceller en energikilde og hjælper med sædcellernes evne til at bevæge sig (motilitet). Væsken i sædblærerne udgør det meste af volumenet af din ejakulationsvæske, eller ejakulerer.
  • Prostata kirtel: Prostatakirtlen er en struktur på størrelse med en valnød, der er placeret under urinblæren foran endetarmen. Prostatakirtlen bidrager med yderligere væske til ejakulatet. Prostata væsker hjælper også med at nære sæden. Urinrøret, som bærer ejakulatet for at blive udstødt under orgasme, løber gennem midten af ​​prostatakirtlen.
  • Bulbourethrale kirtler: De bulbourethrale kirtler, eller Cowpers kirtler, er strukturer på størrelse med ærter placeret på siderne af urinrøret, lige under prostatakirtlen. Disse kirtler producerer en klar, glat væske, der tømmes direkte ind i urinrøret. Denne væske tjener til at smøre urinrøret og neutralisere enhver surhed, der kan være til stede på grund af resterende urindråber i urinrøret.

Tilstande og lidelser

Kan en mand gå igennem overgangsalderen?

Menopause er et udtryk, der bruges til at beskrive afslutningen på en kvindes normale menstruationsfunktion. Hos kvinder er dette præget af ændringer i hormonproduktionen. En af de største ændringer for en kvinde efter overgangsalderen er, at hun ikke længere kan få børn. Testiklerne, i modsætning til æggestokkene, mister ikke evnen til at lave hormoner. Hvis en mand er rask, kan han være i stand til at lave sperm langt op i 80’erne eller længere.

På den anden side kan subtile ændringer i testiklernes funktion ske så tidligt som i 45 til 50 års alderen og mere dramatisk efter 70 års alderen. For mange mænd kan hormonproduktionen forblive normal i alderdommen, mens andre kan har faldende hormonproduktion tidligere. Dette kan nogle gange være et resultat af en sygdom, såsom diabetes.

Det er uklart, om faldende testikelfunktion bidrager til symptomer som træthed, svaghed, depression eller impotens.

Omsorg

Kan “mandlig overgangsalder” behandles?

Hvis dine testosteronniveauer er lave, kan hormonsubstitutionsterapi hjælpe med at lindre symptomer, såsom tab af interesse for sex, depression og træthed. Men udskiftning af mandlige hormoner kan gøre prostatacancer værre og kan også gøre åreforkalkning (åreforkalkning) værre.

Du bør modtage en fuldstændig fysisk undersøgelse, og laboratorietest skal udføres, før du starter hormonsubstitutionsbehandling. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om, hvor mange midaldrende mænd, der kan have gavn af hormonbehandling. Tal med din læge om alle fordele og ulemper ved denne behandling, og hvad den bedste løsning er for dig.

Tags: health problemssundhedsvæsen
Janus Koch, M.D.

Janus Koch, M.D.

Lær mere

Prædiabetes: Hvad er det, hvem der er i fare, symptomer, kan det vendes
Andre sygdomme

Prædiabetes: Hvad er det, hvem der er i fare, symptomer, kan det vendes

03/04/2022
For tidlig (præ-term) fødsel: tegn og behandling
Andre sygdomme

For tidlig (præ-term) fødsel: tegn og behandling

02/04/2022
Daclatasvir tabletter
Andre sygdomme

Daclatasvir tabletter

01/04/2022
Elagolix tabletter
Andre sygdomme

Elagolix tabletter

01/04/2022
Nilotinib oral kapsel
Andre sygdomme

Nilotinib oral kapsel

31/03/2022
Bexaroten kapsler
Andre sygdomme

Bexaroten kapsler

31/03/2022
Dasatinib oral tablet
Andre sygdomme

Dasatinib oral tablet

31/03/2022
Entrectinib orale kapsler
Andre sygdomme

Entrectinib orale kapsler

31/03/2022
Oppositionel Defiant Disorder: Årsager, symptomer og behandlinger
Andre sygdomme

Oppositionel Defiant Disorder: Årsager, symptomer og behandlinger

28/03/2022
Load More

Discussion about this post

Recommended

Din guide til de bedste mobilitetshjælpemidler til avanceret MS

Din guide til de bedste mobilitetshjælpemidler til avanceret MS

3 år ago
Hvad kan du forvente ved din 8-ugers ultralyd

Hvad kan du forvente ved din 8-ugers ultralyd

3 år ago

Don't Miss

Er langvarig botox-injektion skadelig?

Er langvarig botox-injektion skadelig?

25/10/2025
Hoftesmerter og knæsmerter på samme tid: Årsager og behandling

Hoftesmerter og knæsmerter på samme tid: Årsager og behandling

24/10/2025
Hævede og følelsesløse håndflader: Årsager og behandling

Hævede og følelsesløse håndflader: Årsager og behandling

23/10/2025
Følelsesløshed i begge lår og svage ben: Årsager og behandling

Følelsesløshed i begge lår og svage ben: Årsager og behandling

23/10/2025
Med DK

Indholdet på dette websted er kun beregnet til informations- og uddannelsesformål. Kontakt en læge for medicinsk rådgivning, behandling eller diagnose.

No Result
View All Result
  • Home
  • Sygdomme
  • Oplysninger om medicin
  • Sundhedspleje