Med DK
  • Home
  • Sygdomme
    • All
    • Andre sygdomme
    • Fordøjelsessygdomme
    • Hudsygdomme
    • Infektiøse og parasitære sygdomme
    • Kræft
    Øget antal hvide blodlegemer og træthed: Årsager og behandling

    Øget antal hvide blodlegemer og træthed: Årsager og behandling

    Øget antal hvide blodlegemer og træthed: Årsager og behandling

    Øget antal hvide blodlegemer og træthed: Årsager og behandling

    Thyroiditis: symptomer, årsager, diagnose, behandling

    Thyroiditis: symptomer, årsager, diagnose, behandling

    Diagnose og behandling af Lyme -sygdom på senere trin

    Diagnose og behandling af Lyme -sygdom på senere trin

  • Oplysninger om medicin
    Bivirkninger af sparsentan (filspari) og hvordan man reducerer dem

    Bivirkninger af sparsentan (filspari) og hvordan man reducerer dem

    8 bivirkninger af macitentan og hvordan man minimerer dem

    8 bivirkninger af macitentan og hvordan man minimerer dem

    Forklaring om virkningsmekanismen for macitentan medicin

    Forklaring om virkningsmekanismen for macitentan medicin

    Forklaring om virkningsmekanismen for aprocitentan medicin

    Forklaring om virkningsmekanismen for aprocitentan medicin

  • Sundhedspleje
    Uforklarlig muskelsmerter og træthed: Årsager og behandling

    Uforklarlig muskelsmerter og træthed: Årsager og behandling

    Uforklarlig muskelsmerter i arme og ben: Årsag og behandling

    Uforklarlig muskelsmerter i arme og ben: Årsag og behandling

    Undgå grapefrugt, når du tager atorvastatin -lægemiddel

    Undgå grapefrugt, når du tager atorvastatin -lægemiddel

    Funktioner, effekter af prostaglandiner under graviditet

    Funktioner, effekter af prostaglandiner under graviditet

No Result
View All Result
  • Home
  • Sygdomme
    • All
    • Andre sygdomme
    • Fordøjelsessygdomme
    • Hudsygdomme
    • Infektiøse og parasitære sygdomme
    • Kræft
    Øget antal hvide blodlegemer og træthed: Årsager og behandling

    Øget antal hvide blodlegemer og træthed: Årsager og behandling

    Øget antal hvide blodlegemer og træthed: Årsager og behandling

    Øget antal hvide blodlegemer og træthed: Årsager og behandling

    Thyroiditis: symptomer, årsager, diagnose, behandling

    Thyroiditis: symptomer, årsager, diagnose, behandling

    Diagnose og behandling af Lyme -sygdom på senere trin

    Diagnose og behandling af Lyme -sygdom på senere trin

  • Oplysninger om medicin
    Bivirkninger af sparsentan (filspari) og hvordan man reducerer dem

    Bivirkninger af sparsentan (filspari) og hvordan man reducerer dem

    8 bivirkninger af macitentan og hvordan man minimerer dem

    8 bivirkninger af macitentan og hvordan man minimerer dem

    Forklaring om virkningsmekanismen for macitentan medicin

    Forklaring om virkningsmekanismen for macitentan medicin

    Forklaring om virkningsmekanismen for aprocitentan medicin

    Forklaring om virkningsmekanismen for aprocitentan medicin

  • Sundhedspleje
    Uforklarlig muskelsmerter og træthed: Årsager og behandling

    Uforklarlig muskelsmerter og træthed: Årsager og behandling

    Uforklarlig muskelsmerter i arme og ben: Årsag og behandling

    Uforklarlig muskelsmerter i arme og ben: Årsag og behandling

    Undgå grapefrugt, når du tager atorvastatin -lægemiddel

    Undgå grapefrugt, når du tager atorvastatin -lægemiddel

    Funktioner, effekter af prostaglandiner under graviditet

    Funktioner, effekter af prostaglandiner under graviditet

No Result
View All Result
Med DK
No Result
View All Result
Home Sygdomme Kræft

Diagnosticere og behandle endetarmskræft

Dr. Harry Jensen by Dr. Harry Jensen
06/03/2021
0

Rektal kræft er en sygdom, hvor maligne (kræft) celler dannes i endetarmsvævet. I denne artikel lærer du om processen til diagnosticering og behandling af endetarmskræft.

Diagnosticere og behandle endetarmskræft
Rektal kræft

Diagnose af endetarmskræft

Test til diagnosticering af endetarmskræft

Rektal kræft kan findes under en screeningstest for kolorektal kræft. Eller endetarmskræft kan mistænkes baseret på dine symptomer. Test og procedurer, der bruges til at bekræfte diagnosen, inkluderer:

  • Brug et omfang til at undersøge indersiden af ​​din tyktarm og endetarm (koloskopi). Koloskopi bruger et langt, fleksibelt rør (koloskop), der er fastgjort til et videokamera og en skærm for at se din tyktarm og endetarm. Hvis der findes kræft i endetarmen, kan din læge anbefale at undersøge dit tyktarm for at lede efter yderligere mistænkelige områder.
  • Tager en prøve af væv til test (biopsi). Hvis der findes mistænkelige områder, kan din læge føre kirurgiske værktøjer gennem koloskopet for at tage vævsprøver (biopsier) til analyse og fjerne polypper.

    Vævsprøven sendes til et laboratorium for at blive undersøgt af læger, der er specialiserede i at analysere blod og kropsvæv (patologer). Test kan afgøre, om cellerne er kræft, om de er aggressive eller ej, og hvilke gener i kræftcellerne er unormale. Din læge bruger disse oplysninger til at forstå din prognose og bestemme dine behandlingsmuligheder.

Test for at se efter spredning af endetarmskræft

Når du først er diagnosticeret med endetarmskræft, er det næste trin at bestemme kræftens omfang (fase). Fasen af ​​din kræft hjælper med at bestemme din prognose og dine behandlingsmuligheder.

Test til bestemmelse af kræftstadiet inkluderer:

  • Komplet blodtal (CBC). Denne test rapporterer antallet af forskellige typer celler i dit blod. En CBC viser, om antallet af røde blodlegemer er lavt (anæmi) eller ej, hvilket antyder, at en tumor forårsager blodtab. Et højt niveau af hvide blodlegemer er et tegn på infektion, hvilket er en risiko, hvis en rektal tumor vokser gennem endetarmsvæggen.
  • Blodprøver for at måle organfunktion. Et kemipanel er en blodprøve til måling af niveauer af forskellige kemikalier i blodet. Unormale niveauer af nogle af disse kemikalier kan antyde, at kræft har spredt sig til leveren. Høje niveauer af andre kemikalier kan indikere problemer med andre organer, såsom nyrerne.
  • Carcinoembryonisk antigen (CEA). Kræft producerer undertiden stoffer kaldet tumormarkører, der kan påvises i blod. En sådan markør, carcinoembryonisk antigen (CEA), kan være højere end normalt hos mennesker med kolorektal cancer. CEA-test er især nyttig til overvågning af dit respons på behandlingen.
  • CT-scanning af brystet. Denne billeddannelsestest hjælper med at bestemme, om endetarmskræft har spredt sig til andre organer, såsom lever og lunger.
  • MR af bækkenet. En MR giver et detaljeret billede af muskler, organer og andet væv, der omgiver en tumor i endetarmen. En MR viser også lymfeknuderne i nærheden af ​​endetarmen og forskellige lag af væv i rektalvæggen.
Koloskopi eksamen
Koloskopi. Under en koloskopi indsætter lægen et koloskop i din endetarm for at kontrollere abnormiteter i hele tyktarmen.

Din læge bruger oplysninger fra disse tests til at tildele din kræft et stadium. Stadierne af endetarmskræft er angivet med romertal, der spænder fra 0 til IV. Det laveste trin indikerer kræft, der er begrænset til foringen af ​​endetarmens inderside. I fase IV betragtes kræften som avanceret og har spredt sig (metastaseret) til andre områder af kroppen.

Behandling af endetarmskræft

Behandling af endetarmskræft er ofte en kombination af terapier. Når det er muligt, bruges kirurgi til at skære kræftcellerne væk. Andre behandlingsmetoder, såsom kemoterapi og strålebehandling, kan anvendes efter operation for at dræbe eventuelle kræftceller, der er tilbage, og reducere risikoen for, at kræft vender tilbage.

Hvis kirurger er bekymrede for, at kræften ikke kan afskæres helt uden at skade nærliggende organer og strukturer, kan din læge anbefale en kombination af kemoterapi og strålebehandling som din første behandling. Disse kombinerede behandlinger kan krympe kræften og gøre det lettere at fjerne under en operation.

Kirurgi

Rektal kræft behandles ofte med kirurgi for at fjerne kræftcellerne. Hvilken kirurgisk metode, der er bedst for dig, afhænger af din særlige situation, såsom placeringen og stadiet for din kræft, hvor aggressiv kræftcellerne er, dit generelle helbred og dine præferencer.

Kirurgiske metoder til behandling af endetarmskræft inkluderer:

  • Fjernelse af meget små kræftformer indvendigt i endetarmen. Meget små rektale kræftformer kan fjernes ved hjælp af et koloskop eller en anden specialiseret type omfang indsat gennem anus (transanal lokal excision). Kirurgiske værktøjer kan føres gennem muligheden for at skære væk kræften og noget af det sunde væv omkring det.

    Denne operation metode kan være en mulighed, hvis din kræft er lille og sandsynligvis ikke spredes til nærliggende lymfeknuder. Hvis en laboratorieanalyse finder ud af, at dine kræftceller er aggressive eller mere tilbøjelige til at sprede sig til lymfeknuderne, kan din læge anbefale yderligere operation.

  • Fjernelse af endetarmen eller en del af den. Større endetarmskræft, der er langt nok væk fra analkanalen, kan fjernes i en procedure (lav forreste resektion), der fjerner hele eller en del af endetarmen. Nærliggende væv og lymfeknuder fjernes også. Denne procedure bevarer anus, så affald kan forlade kroppen normalt.

    Hvordan proceduren udføres afhænger af kræftens placering. Hvis kræft påvirker den øvre del af endetarmen, fjernes den del af endetarmen, og derefter er tyktarmen bundet til den resterende endetarm (kolorektal anastomose). Hele endetarmen kan fjernes, hvis kræften er placeret i den nedre del af endetarmen. Derefter formes tyktarmen til en pose og fastgøres til anus (koloanal anastomose).

  • Fjernelse af endetarm og anus. For rektal kræft, der er placeret i nærheden af ​​anus, er det muligvis ikke muligt at fjerne kræften helt uden at beskadige musklerne, der styrer afføring. I disse situationer kan kirurger anbefale en operation kaldet abdominoperineal resection (APR) for at fjerne endetarmen, anus og noget af tyktarmen samt nærliggende væv og lymfeknuder.

    Kirurgen skaber en åbning i maven og fastgør den resterende tyktarm (kolostomi). Affald forlader din krop gennem åbningen og samles i en pose, der fastgøres til din mave.

Kemoterapi

Kemoterapi bruger stoffer til at ødelægge kræftceller. Ved endetarmskræft kan kemoterapi anbefales efter operation for at dræbe eventuelle kræftceller, der kan forblive.

Kemoterapi kombineret med strålebehandling kan også bruges før en operation for at krympe en stor kræft, så det er lettere at fjerne med kirurgi.

Kemoterapi kan også bruges til at lindre symptomer på endetarmskræft, der ikke kan fjernes med kirurgi, eller som har spredt sig til andre områder af kroppen.

Strålebehandling

Strålebehandling bruger kraftige energikilder, såsom røntgenstråler og protoner, til at dræbe kræftceller. Hos mennesker med endetarmskræft kombineres strålebehandling ofte med kemoterapi, der gør kræftcellerne mere tilbøjelige til at blive beskadiget af strålingen. Denne terapi kan bruges efter operationen til at dræbe eventuelle kræftceller, der kan forblive. Eller denne terapi kan bruges før operation for at krympe kræft og gøre det lettere at fjerne.

Når kirurgi ikke er en mulighed, kan strålebehandling bruges til at lindre symptomer, såsom smerte.

Kombineret kemoterapi og strålebehandling

Kombination af kemoterapi og strålebehandling (kemoterapi) gør kræftceller mere sårbare over for stråling. Kombinationen bruges ofte til større endetarmskræft og dem, der har en højere risiko for at vende tilbage efter operationen.

Kemoradioterapi kan anbefales:

  • Før operation. Kemoradioterapi kan hjælpe med at krympe kræften nok til at muliggøre en mindre invasiv operation. Den kombinerede behandling kan øge chancen for, at operationen efterlader det anale område intakt, så affald kan forlade kroppen normalt efter operationen.
  • Efter operationen. Hvis kirurgi var din første behandling, kan din læge anbefale kemoradioterapi bagefter, hvis der er en øget risiko for, at din kræft kan komme tilbage.
  • Som den primære behandling. Din læge kan anbefale kemoterapi til at kontrollere væksten af ​​kræft, hvis din endetarmskræft er fremskreden, eller hvis kirurgi ikke er en mulighed.

Målrettet lægemiddelterapi

Målrettede lægemiddelbehandlinger fokuserer på specifikke abnormiteter, der findes i kræftceller. Ved at blokere disse abnormiteter kan målrettede lægemiddelbehandlinger få kræftceller til at dø.

Målrettede lægemidler kombineres normalt med kemoterapi. Målrettede lægemidler er typisk forbeholdt mennesker med avanceret endetarmskræft.

Immunterapi

Immunterapi er en lægemiddelbehandling, der bruger dit immunsystem til at bekæmpe kræft. Din krops sygdomsbekæmpende immunsystem angriber muligvis ikke din kræft, fordi kræftcellerne producerer proteiner, der hjælper dem med at skjule sig fra immunsystemets celler. Immunterapi virker ved at blande sig i denne proces.

Immunterapi er normalt forbeholdt avanceret endetarmskræft.

Støttende (palliativ) pleje

Palliativ pleje er fokuseret på at give lindring fra smerter og andre symptomer på en alvorlig sygdom. Palliativspecialister arbejder sammen med dig, din familie og dine andre læger for at yde ekstra støtte til din løbende behandling.

Palliativ pleje ydes af et team af læger, sygeplejersker og andre specialuddannede fagfolk. Palliativteam har til formål at forbedre livskvaliteten for mennesker med kræft og deres familier. Denne form for pleje tilbydes sammen med helbredende eller andre behandlinger, som du måske modtager.

Forbereder sig på en aftale med en læge

Hvis din læge har mistanke om, at du kan have endetarmskræft, vil du sandsynligvis blive henvist til en eller flere specialister, der behandler endetarmskræft, herunder:

  • En læge, der behandler fordøjelsessygdomme (gastroenterolog)
  • En læge, der behandler kræft (onkolog)
  • En kirurg med speciale i procedurer, der involverer tyktarmen og endetarmen (kolorektal kirurg)
  • En læge, der bruger stråling til behandling af kræft (strålingsonkolog)

Her er nogle ting, du kan gøre, før du mødes med disse læger:

  • Find ud af, om der er noget, du skal gøre inden din aftale, f.eks. Undgå visse fødevarer eller medicin.
  • Lav en liste over alle dine lægemidler, inklusive vitaminer eller kosttilskud.
  • Overvej at tage et familiemedlem eller en ven med for at notere, hvad dine læger siger, så du kan koncentrere dig om at lytte.
  • Skriv spørgsmål til din læge.

For endetarmskræft er her nogle spørgsmål, du måske vil stille:

  • I hvilken del af endetarmen er min kræft placeret?
  • Hvad er scenen for min endetarmskræft?
  • Har min endetarmskræft spredt sig til andre dele af min krop?
  • Har jeg brug for flere tests?
  • Hvad er behandlingsmulighederne?
  • Hvor meget øger hver behandling mine chancer for helbredelse?
  • Hvad er de potentielle bivirkninger af hver behandlingsmetode?
  • Hvordan vil hver behandlingsmetode påvirke mit daglige liv?
  • Er der en behandlingsmetode, som du synes er bedst for mig?
  • Hvad vil du anbefale et familiemedlem eller en ven i min samme situation?
  • Hvor lang tid kan jeg tage for at tage min beslutning om behandling?
  • Skal jeg søge en anden mening?
  • Er der noget dokument til mig? Hvilke websteder anbefaler du?

.

Tags: behandle endetarmskræftdiagnosticere endetarmskræft
Dr. Harry Jensen

Dr. Harry Jensen

Lær mere

No Content Available
Load More

Discussion about this post

Recommended

Højt blodtryksbehandling

Højt blodtryksbehandling

4 år ago
Diazoxid Suspension: Indikationer, bivirkninger, advarsler

Diazoxid Suspension: Indikationer, bivirkninger, advarsler

3 år ago

Don't Miss

Uforklarlig muskelsmerter og træthed: Årsager og behandling

Uforklarlig muskelsmerter og træthed: Årsager og behandling

30/06/2025
Øget antal hvide blodlegemer og træthed: Årsager og behandling

Øget antal hvide blodlegemer og træthed: Årsager og behandling

21/06/2025
Øget antal hvide blodlegemer og træthed: Årsager og behandling

Øget antal hvide blodlegemer og træthed: Årsager og behandling

21/06/2025
Bivirkninger af sparsentan (filspari) og hvordan man reducerer dem

Bivirkninger af sparsentan (filspari) og hvordan man reducerer dem

16/06/2025
Med DK

Indholdet på dette websted er kun beregnet til informations- og uddannelsesformål. Kontakt en læge for medicinsk rådgivning, behandling eller diagnose.

No Result
View All Result
  • Home
  • Sygdomme
  • Oplysninger om medicin
  • Sundhedspleje