Hydrokortison er den farmaceutiske form af det naturlige hormon kortisol. Læger ordinerer hydrokortison for at erstatte manglende kortisol hos mennesker med binyreinsufficiens og for at reducere betændelse og immunresponser i mange sygdomme. Hydrokortison findes i pilleform og injektionsform til systemisk brug og i cremeform og salveform til behandling af hudproblemer.
Hydrocortisonmedicin sælges også under handelsnavnene Hydrocortone, Plenadren, Cortef eller Solu-Cortef.
Virkningsmekanisme for hydrocortisonmedicin
Hydrokortison binder sig til glukokortikoidreceptoren inde i cellerne. Når receptoren aktiveres, ændrer den, hvilke gener cellen udtrykker. Virkningerne omfatter en kraftig reduktion af inflammatoriske signaler (f.eks. ved at blokere enzymer og transkriptionsfaktorer, der danner inflammatoriske molekyler) og undertrykkelse af immuncellernes aktivitet.
Hydrokortison virker også på andre organer i kroppen: det påvirker salt- og vandbalancen, glukosemetabolismen, knogleomdannelsen og hjernen.
Disse brede virkninger medfører både terapeutiske fordele og mange bivirkninger.
Vigtigste bivirkninger af hydrokortisonmedicin
1. Adrenal suppression og risiko for adrenal krise (akut adrenal insufficiens)
Når du tager hydrocortison i flere uger i doser, der er højere end den naturlige erstatning, reducerer kroppen sin egen kortisolproduktion ved at undertrykke hypothalamus- og hypofysesignaler, der driver binyrerne. Hvis du pludselig stopper med medicinen, producerer din krop muligvis ikke nok kortisol hurtigt nok.
Adrenal suppression er almindelig efter langvarig eller højdosisbehandling. Produktetiketter og kliniske anmeldelser advarer om, at pludselig seponering af systemisk hydrokortison kan forårsage alvorlig binyreinsufficiens.
Sådan reduceres risikoen: Stop aldrig pludseligt med langvarig hydrokortison. Din læge vil gradvist trappe dosis ned til fysiologisk erstatning, inden behandlingen stoppes. Hvis du er syg, skadet eller skal opereres, skal du fortælle sundhedspersonalet, at du tager systemisk hydrokortisonmedicin.
2. Knogletab og knoglebrud (glukokortikoid-induceret osteoporose)
Hydrokortison nedsætter knogledannelsen og kan øge knoglenedbrydningen. Denne medicin reducerer calciumoptagelsen og forstyrrer de hormoner, der beskytter knoglerne. Over nogle måneder svækker dette problem knoglernes mikroarkitektur.
Kronisk systemisk glukokortikoidbehandling medfører øget risiko for brud. Undersøgelser viser, at brud kan forekomme hos ca. 40 % af patienter, der tager orale glukokortikoidlægemidler i længere tid. Denne risiko øges, når dosis og varighed øges.
Sådan reduceres risikoen: Brug den laveste effektive dosis i den kortest mulige varighed. Hvis du skal tage glukokortikoidlægemidler i 3 måneder eller længere, vil din læge vurdere din risiko for brud. Forebyggende foranstaltninger omfatter sikring af tilstrækkeligt indtag af calcium og D-vitamin, regelmæssig vægtbærende motion, foranstaltninger til forebyggelse af fald og overvejelse af lægemiddelterapi til beskyttelse af knoglerne (f.eks. bisfosfonater) hos personer med øget risiko.
3. Forhøjet blodsukker og nyopstået diabetes
Hydrokortison øger glukoseproduktionen i leveren og nedsætter vævets følsomhed over for insulin, hvilket øger blodsukkeret.
Undersøgelser viser, at højt blodsukker i forbindelse med steroider er almindeligt. I nogle patientgrupper er forekomsten af steroidinduceret hyperglykæmi omkring 35 %.
Sådan reduceres risikoen: Hvis du har diabetes eller risikofaktorer (overvægt, høj alder, familiehistorie), vil din læge overvåge dit blodsukker kort efter, at du er begyndt at tage højere doser. Brug den laveste effektive steroiddosis, og overvej at tage doserne om morgenen for at reducere blodsukkersvingninger om natten. Hvis du har vedvarende højt blodsukker, kan din læge justere din diabetesmedicin eller midlertidigt tilføje insulin. Overvåg dit blodsukker på tom mave og efter måltider som anbefalet.
4. Øget risiko for infektioner
Hydrocortison undertrykker immuncellernes funktion og inflammatoriske reaktioner, så du kan have nedsat evne til at bekæmpe infektioner og mindre tydelige tegn (f.eks. svag feber eller betændelse).
Undersøgelser viser, at systemisk kortikosteroidbehandling øger risikoen for infektion. En analyse rapporterede en ca. 1,6-foldig stigning i infektionsrisikoen sammenlignet med patienter, der ikke tog systemiske steroidlægemidler, og risikoen steg med højere steroiddoser.
Sådan reduceres risikoen: Brug den mindst effektive dosis og varighed. Hold dig ajour med inaktiverede vacciner (influenza, pneumokokker og andre) inden du starter langvarig behandling, når det er muligt. Undgå levende vacciner, mens du er immunsupprimeret af højdosis systemiske steroider. Rapporter feber eller tegn på infektion straks, da steroidbehandling kan skjule de sædvanlige symptomer. Overhold god hygiejne og infektionsforholdsregler under højdosisbehandling.
5. Vægtøgning, væskeretention og forhøjet blodtryk
Hydrokortison påvirker salt- og vandbalancen og omfordeler kropsfedt. Du kan tage på i vægt, tilbageholde væske og udvikle eller forværre forhøjet blodtryk.
Disse metaboliske og væskeeffekter er almindelige, når du tager medicinen i mellemstore til høje doser eller i længere tid.
Sådan reducerer du risikoen: Begræns natriumindtaget, følg en hjertevenlig kost og oprethold regelmæssig fysisk aktivitet. Din læge vil kontrollere dit blodtryk og kan ændre andre lægemidler for at kontrollere hypertension. Brug den laveste effektive steroiddosis og overvej dosering hver anden dag, hvis det er passende for din tilstand.
6. Hudforandringer: tyndere hud, blå mærker, langsom sårheling
Steroidmedicin nedsætter kollagenproduktionen og svækker hudens strukturelle støtte. Langvarig brug af topisk hydrokortison på områder med tynd hud (ansigt, lyske, hudfolder) kan forårsage tyndere hud og blå mærker; systemisk behandling kan også gøre huden skrøbelig.
Sådan reduceres risikoen: Til behandling af hudproblemer skal du bruge det mindst potente topiske steroid, der kontrollerer symptomerne, begrænse det behandlede område og varigheden og undgå kontinuerlig langvarig brug i ansigtet eller i hudfolder. For systemiske steroidmediciner vil din læge afveje fordelene mod risiciene og overvåge hudforandringer.
7. Øjenproblemer: grå stær og forhøjet intraokulært tryk (glaukom)
Steroidmedicin kan ændre væskens bevægelse i øjet og fremskynde dannelsen af grå stær.
Langvarig brug af systemiske steroider eller topiske periokulære steroider øger risikoen for grå stær og glaukom.
Hvis du har brug for at bruge steroider i længere tid, skal du få foretaget regelmæssige øjenundersøgelser, herunder kontrol af det intraokulære tryk. Ved lokal behandling omkring øjnene skal du undgå at påføre steroidcremer direkte på øjenlågene, medmindre en specialist har ordineret dem.
8. Muskel svaghed (steroid myopati)
Steroidmedicin forårsager nedbrydning af proteiner i musklerne og nedsætter muskelfunktionen, hvilket medfører smertefri svaghed i de proksimale muskler (f.eks. hofter og skuldre).
Denne komplikation forekommer oftere ved højere doser og langvarig brug.
Sådan reduceres risikoen: Hold steroiddoserne så lave som muligt, udfør styrkende øvelser, når det er relevant, og rapporter muskelsvaghed til din læge straks.
9. Psykiatriske og søvnrelaterede effekter (humørsvingninger, søvnløshed, psykose)
Steroidmedicin ændrer neurotransmitterstoffer og neurale kredsløb i hjernen, der regulerer humør, søvn og tænkning.
Undersøgelser viser, at milde til moderate psykiatriske symptomer (f.eks. humørsvingninger, angst, søvnløshed) forekommer hyppigt — hos cirka en fjerdedel til en tredjedel af patienterne, mens alvorlige psykiatriske reaktioner (f.eks. psykose eller mani) forekommer hos cirka 4 % af patienterne.
Sådan reduceres risikoen: Inden du påbegynder behandling med høje doser, skal du drøfte eventuelle personlige eller familiære forekomster af psykiatriske sygdomme med din læge. Brug den mindst effektive dosis og overvåg humør og søvn nøje. Hvis du oplever alvorlige humørsvingninger, psykose, selvmordstanker eller ekstrem søvnløshed, skal du straks søge lægehjælp – din læge kan nedsætte dosis eller tilføje psykiatrisk behandling.
10. Gastrointestinal irritation og blødning (risiko for mavesår)
Steroidmedicin kan nedbryde maveslimhinden og øge risikoen for mavesår, især når det kombineres med andre lægemidler, der irriterer maven, såsom ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler.
Sådan reduceres risikoen: Undgå unødvendige ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler, mens du tager steroidmedicin. Tal med din læge om beskyttelse af mave-tarmkanalen (f.eks. et protonpumpehæmmende lægemiddel, når det er indiceret), og rapporter eventuel sort, tjæragtig afføring eller opkastning af blod. Brug den laveste effektive steroiddosis.
11. Bivirkning hos børn: væksthæmning
Langvarig brug af systemiske steroider eller gentagen eksponering for stærke topiske steroider kan reducere væksthastigheden, da steroidlægemidler påvirker væksthormonaksen og knoglevæksten.
Sådan reduceres risikoen: Brug den laveste effektive dosis til børn; vælg ikke-steroide lægemidler, når det er muligt, til behandling af kroniske hudsygdomme; overvåg væksten regelmæssigt.
Sammenfattende kan det siges, at hydrokortison er et meget nyttigt lægemiddel, men det påvirker mange organsystemer. Balancen mellem fordele og ulemper afhænger af dosis, indgivelsesvej (topisk eller systemisk), varighed, dine personlige risikofaktorer og årsagen til, at dette lægemiddel er ordineret. Arbejd tæt sammen med din læge for at finde den sikreste løsning i din situation.
Discussion about this post