En kronisk blæreinfektion, også kaldet kronisk cystitis, er en tilstand, hvor bakterier gentagne gange inficerer blæren over en længere periode. Denne tilstand adskiller sig fra en akut blæreinfektion, fordi symptomerne varer længere, ofte vender tilbage efter behandling og forårsager vedvarende betændelse i blærevæggen. At forstå symptomerne på kronisk blærebetændelse hjælper dig med at identificere denne tilstand tidligt, søge passende behandling og forebygge komplikationer, der kan påvirke nyrerne eller urinvejene.

Symptomer på kronisk blærebetændelse
1. Hyppig vandladningstrang
En kronisk blæreinfektion medfører ofte en hyppig trang til at lade vandet, selv når blæren er næsten tom. Den betændte blærevæg bliver alt for følsom over for små mængder urin. Betændelsen sender signaler til hjernen om, at blæren skal tømmes. Du kan føle trang til at lade vandet mange gange i løbet af dagen og natten, nogle gange hvert 10-15. minut. Denne hyppige vandladningstrang afbryder de daglige aktiviteter, forstyrrer søvnen og øger trætheden.
2. Brændende fornemmelse under vandladning
Betændelse og irritation af blærens slimhinde gør vandladningen smertefuld. Bakterierne og immunresponsen beskadiger det beskyttende lag i blærevæggen, som udsætter nerveenderne for urin. Når urinen passerer gennem det betændte væv, forårsager kontakten en brændende fornemmelse. Den brændende fornemmelse opstår normalt i slutningen af vandladningen, men den kan også forekomme under hele processen. Vedvarende smerter ved vandladning er et typisk symptom på kronisk blæreinfektion.
3. Uklar eller ildelugtende urin
Bakterier i blæren kan formere sig og producere affaldsprodukter, der ændrer urinens farve og lugt. Hvide blodlegemer, der frigives af immunsystemet, blandes med bakterier og døde celler, hvilket får urinen til at se uklar ud. Bakteriernes nedbrydning af proteiner frigiver også ammoniak og andre forbindelser, der giver en stærk eller dårlig lugt. Hvis du oplever uklar eller ildelugtende urin i mere end 3-4 dage, kan denne ændring være tegn på en igangværende infektion, som kræver lægehjælp.
4. Smerter eller tryk i underlivet
En kronisk blæreinfektion giver ofte smerter eller en konstant følelse af tryk i underlivet, lige over skambenet. Den betændte blære strækker sig og irriterer det omgivende væv og nerverne. Smerten kan variere fra mildt ubehag til skarp smerte eller en krampende fornemmelse. Nogle mennesker beskriver følelsen som en tung eller fuld fornemmelse i underlivet, der forværres, når blæren fyldes, og forbedres efter vandladning. Vedvarende tryk eller smerter i dette område tyder på, at betændelsen er blevet kronisk.
5. Blod i urinen
Blod i urinen, kaldet hæmaturi, kan forekomme, når infektionen beskadiger blærevæggen. Betændelsen eroderer små blodkar i slimhinden, så blodceller kan lække ud i urinen. Farven på urinen kan blive lyserød, rød eller brun, afhængigt af mængden af blod. Selv et lille spor af blod, som ikke er synligt med det blotte øje, kan opdages ved hjælp af urinprøver. Gentagne episoder med blod i urinen kræver medicinsk evaluering for at udelukke mere alvorlige tilstande som blæresten eller tumorer.
6. Bækkensmerter og ubehag
Kronisk blæreinfektion kan strække sig ud over blæren og irritere nærliggende bækkenorganer. Infektionen kan forårsage en kedelig smerte, der stråler ud i lænden, bækkenbunden eller endda de indre lår. Musklerne i bækkenområdet kan spænde som en reaktion på den konstante betændelse, hvilket fører til yderligere ubehag. Smerterne forværres ofte under seksuel aktivitet eller efter at have siddet ned i lange perioder. Vedvarende bækkensmerter, som ikke bliver bedre med hvile, tyder på, at blæreinfektionen er blevet kronisk.

7. Træthed og ubehag
Immunsystemet bekæmper løbende bakterier i en kronisk blæreinfektion, hvilket medfører en konstant frigivelse af inflammatoriske kemikalier. Denne igangværende immunreaktion kan få dig til at føle dig træt eller svag, selv uden feber. Lavgradig feber kan lejlighedsvis forekomme, men forbliver ofte mild. Den konstante trang til at lade vandet om natten forstyrrer også søvnen, hvilket øger trætheden i dagtimerne. Med tiden reducerer kombinationen af smerter, søvnløshed og betændelse den samlede livskvalitet.
8. Ændringer i urinstrømmen
Betændelse og hævelse af blærevæggen kan påvirke styrken af urinstrømmen. Du kan have svært ved at starte vandladningen eller have en svag urinstrøm. Blæremusklerne kan trække sig uregelmæssigt sammen på grund af irritation, hvilket giver uregelmæssig vandladning eller en fornemmelse af, at blæren ikke tømmes helt. I alvorlige tilfælde kan hævelsen indsnævre urinrøret og gøre vandladningen vanskeligere. Vanskeligheder med at tømme blæren helt øger risikoen for bakterievækst og gentagne infektioner.
Hvornår skal man gå til lægen?
Du skal søge læge, hvis nogle af de følgende symptomer opstår:
- Hyppig eller smertefuld vandladning varer i mere end en uge
- Der forekommer blod i urinen
- Smerter i underlivet eller bækkenet fortsætter efter antibiotikabehandling
- Tilbagevendende blæreinfektioner forekommer tre eller flere gange på et år
- Feber, kulderystelser eller rygsmerter udvikler sig, hvilket kan indikere, at infektionen har spredt sig til nyrerne
Tidlig diagnose og korrekt behandling forhindrer langvarig skade på blæren og nyrerne.
Sådan diagnosticerer læger kronisk blæreinfektion
Læger diagnosticerer kronisk blærebetændelse gennem sygehistorie, fysisk undersøgelse og laboratorietest. En urinanalyse påviser bakterier, hvide blodlegemer og blod. En urindyrkning identificerer de specifikke bakterier og hjælper med at vælge det mest effektive antibiotikum. I tilbagevendende tilfælde kan lægerne udføre cystoskopi, som bruger et lille kamera til at se blærens slimhinde, eller billeddannende tests som ultralyd eller computertomografi for at opdage abnormiteter som sten eller strukturelle defekter.
Sådan håndterer og forebygger du kronisk blæreinfektion
For at behandle kronisk blærebetændelse ordinerer lægerne en komplet antibiotikakur, der er rettet mod de specifikke bakterier. Du skal gennemføre hele behandlingen, selv når symptomerne er blevet bedre. At drikke masser af vand hjælper med at skylle bakterier ud af urinvejene. Undgå at holde på urinen i lange perioder, fordi tilbageholdt urin fremmer bakterievæksten. Urinér efter seksuel aktivitet for at fjerne bakterier, der kan komme ind i urinrøret. Oprethold en god hygiejne ved at tørre dig forfra og bagfra og bruge åndbart undertøj.
Til forebyggelse kan læger anbefale lavdosis antibiotika i flere måneder i tilfælde af hyppige tilbagefald af infektioner. Behandling af underliggende problemer som f.eks. nyresten, urinvejsobstruktion eller hormonforandringer hos postmenopausale kvinder kan også hjælpe med at reducere tilbagevendende infektioner.
Discussion about this post