Metformin er en medicin, som læger normalt ordinerer til behandling af type 2-diabetes. Medicinen tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes biguanider, og har været i brug siden 1950’erne. Metformin anses for at være førstevalget til behandling af type 2-diabetes, fordi det effektivt sænker blodsukkeret, reducerer diabetesrelaterede komplikationer og har en god sikkerhedsstatistik. I modsætning til anden diabetesmedicin giver metformin ikke vægtforøgelse, og i mange tilfælde hjælper det med at reducere vægten. Forskning viser også, at metformin giver kardiovaskulære fordele og kan sænke risikoen for visse kræftformer. Af disse grunde er metformin blevet et af de mest ordinerede lægemidler til diabetesbehandling på verdensplan.
Metformin-medicin sælges normalt under disse handelsnavne: Glucophage, Metformin Sandoz, Metformin Hydrochloride, Fortamet eller Metformax.
Sådan virker metformin-medicin
Metformin sænker blodsukkeret hovedsageligt ved at reducere glukoseproduktionen i leveren. Vores lever frigiver normalt glukose til blodet, især om natten og mellem måltiderne. Hos personer med type 2-diabetes producerer leveren ofte for meget glukose, hvilket bidrager til højt blodsukker. Metformin aktiverer et enzym kaldet AMP-aktiveret proteinkinase. Dette enzym reducerer aktiviteten af de enzymer, der driver glukoseproduktionen i leveren. Resultatet er, at leveren producerer mindre glukose.
Metformin øger også insulinfølsomheden i muskel- og fedtvæv. Højere følsomhed betyder, at kroppens celler reagerer bedre på insulin og optager mere glukose fra blodet. Denne effekt sænker blodsukkerniveauet yderligere og forbedrer energiforbruget i kroppen.
Metformin bremser også optagelsen af glukose fra tarmen efter et måltid. Denne effekt reducerer kraftige stigninger i blodsukkeret og hjælper med at opretholde mere stabile glukoseniveauer i løbet af dagen.
Tilsammen reducerer disse handlinger blodsukkeret uden direkte at øge insulinniveauet, hvilket gør risikoen for lavt blodsukker meget lavere sammenlignet med nogle andre diabetesmediciner.
Bivirkninger ved metformin-medicin og måder at reducere dem på
1. Oppustethed i maven
Metformin ændrer tarmens mikrobiota og ændrer kulhydratmetabolismen i tarmen, hvilket fører til øget gasproduktion og forsinket bevægelse af fordøjelsesindholdet (hovedsageligt delvist fordøjet mad, væsker og affald) gennem tarmene. Denne ændring kan resultere i en ophobning af gas og tryk i maven.
Omkring 10-15 % af de mennesker, der tager metformin, oplever oppustethed i maven.
Seponeringsprocent: Omkring 2-3% af befolkningen holder op med at tage metformin på grund af vedvarende oppustethed i maven.
Vedvarende oppustethed kan reducere appetitten og påvirke livskvaliteten.
Sådan reducerer eller undgår du denne bivirkning:
Hvis man tager metformin til måltiderne, undgår kulsyreholdige drikke og bruger en metformin med forlænget frigivelse, kan det mindske oppustethed i maven.
2. Mavesmerter
Beskrivelse: mavekramper eller ubehag i mave- eller tarmområdet.
Metformin øger tarmmotiliteten og ændrer serotoninsignaleringen i tarmvæggen. Disse ændringer kan forårsage spasmer og smerter i maven.
Omkring 5-10% af de mennesker, der tager metformin, rapporterer om mavesmerter.
Seponeringsprocent: Omkring 2 % holder op med at tage metformin på grund af mavesmerter.
Bemærk, at vedvarende mavesmerter kan være et symptom på andre medicinske tilstande, så du bør drøfte det med en læge for at udelukke andre årsager.
Sådan reducerer eller undgår du denne bivirkning:
En gradvis stigning i dosis og indtagelse af metformin efter måltider kan mindske risikoen for mavesmerter.
3. Kvalme og opkastning
Metformin kan forårsage kvalme og opkastning, fordi medicinen irriterer mavetarmslimhinden og ændrer tarmens bevægelighed, især når den tages på tom mave eller i højere doser.
Omkring 7-20 % af de mennesker, der tager metformin, oplever kvalme, især når de begynder at tage medicinen. Opkastning forekommer hos ca. 2-5% af dem, der tager metformin.
Seponeringsprocent: Omkring 3-5 % af patienterne holder op med at tage metformin på grund af kvalme eller opkastninger.
Hvordan man reducerer eller undgår denne bivirkning:
Hvis man tager metformin sammen med mad og bruger metformin-tabletter med forlænget frigivelse, kan det reducere kvalmen. Det hjælper også at dele dosis op i mindre portioner.
4. Diarré
Årsag: Metformin ændrer optagelsen af galdesalte og øger tarmens udskillelse af væske. Metformin ændrer også tarmens mikrobiota, hvilket kan bidrage til at forårsage diarré.
Omkring 15-25% af de mennesker, der tager metformin, oplever af og til diarré.
Seponeringsprocent: Omkring 5-10% af befolkningen ophører med at tage metformin på grund af vedvarende eller alvorlig diarré.
Langvarig diarré kan forårsage dehydrering, tab af næringsstoffer og nedsat overholdelse af behandlingen.
Sådan reducerer eller undgår du denne bivirkning:
Hvis man tager metformin til måltiderne, øger dosis gradvist og skifter til metformin med forlænget frigivelse, reduceres hyppigheden af diarré. At drikke tilstrækkeligt med vand hjælper med at forhindre dehydrering.
5. Metallisk smag i munden
Nogle mennesker rapporterer om en metallisk smag i munden, når de begynder at tage metformin-medicin.
Årsag: Medicinen kan ændre den måde, smagsreceptorerne reagerer på, og små mængder metformin i spyttet kan give en metallisk smag.
Denne bivirkning forekommer hos mindre end 5 % af dem, der tager metformin.
Hvordan man reducerer eller undgår: At drikke vand og praktisere god mundhygiejne reducerer normalt den ubehagelige smag.
6. Mangel på B12-vitamin
Langvarig brug af metformin kan reducere absorptionen af B12-vitamin og føre til B12-vitaminmangel.
Metformin forstyrrer den calciumafhængige absorption af vitamin B12-intrinsic factor-komplekset i tyndtarmen. Over tid reducerer denne interferens B12-vitamin-niveauerne i blodet.
B12-vitaminmangel kan forårsage anæmi, træthed og nerveproblemer som følelsesløshed, snurrende fornemmelse eller balanceproblemer. Disse tegn udvikler sig normalt langsomt og forbliver ubemærket, indtil de bliver alvorlige.
Omkring 10-20% af de mennesker, der tager metformin, viser tegn på nedsat absorption af B12-vitamin, og omkring 5-10% udvikler betydelig B12-vitaminmangel.
Seponering af medicin: Færre end 5 % af patienterne holder op med at tage metformin på grund af B12-vitaminmangel, fordi tilskud af B12-vitamin normalt afhjælper dette problem.
Hvordan man reducerer eller undgår denne bivirkning:
Du bør få kontrolleret dine B12-vitaminniveauer under langvarig behandling med metformin. Hvis B12-vitaminniveauet er lavt, kan B12-vitamintilskud eller -injektioner afhjælpe problemet. Indtagelse af calciumtilskud kan i nogle tilfælde også forbedre optagelsen af B12-vitamin.
7. Mælkesyreacidose
Mælkesyreacidose er en meget sjælden, men alvorlig bivirkning ved metformin.
Metformin reducerer aktiviteten af de enzymer i mitokondrierne, som står for energiproduktionen. Denne reduktion øger mængden af laktat i blodet. Normalt udskiller leveren laktat, men metformin kan begrænse denne udskillelse. Hos mennesker med nyresygdom, leversygdom, alkoholmisbrug eller alvorlige infektioner kan laktat opbygges til farlige niveauer og forårsage mælkesyreacidose.
Mælkesyreacidose kan forårsage hurtig vejrtrækning, muskelsmerter, svaghed, forvirring og ubehag i maven. Denne tilstand kan være livstruende og kræver øjeblikkelig lægehjælp.
Forekomsten af mælkesyreacidose hos mennesker, der tager metformin, er meget sjælden og anslås til færre end 10 tilfælde pr. 100.000 patienter om året.
Hvis der opstår mælkesyreacidose, skal du straks holde op med at tage metformin.
Sådan reducerer eller undgår du denne bivirkning:
Du bør ikke tage metformin-medicin, hvis du har alvorlig nedsat nyrefunktion, fremskreden leversygdom eller tilstande, der øger risikoen for lavt iltindhold i kroppen. Din læge bør overvåge din nyrefunktion regelmæssigt. Undgå overdrevent alkoholforbrug, fordi alkohol øger risikoen for mælkesyreacidose.
8. Hypoglykæmi (lavt blodsukker), når metformin kombineres med andre lægemidler
Metformin alene forårsager sjældent hypoglykæmi. Men når metformin kombineres med andre glukosesænkende lægemidler, såsom insulin eller sulfonylurinstoffer, øges risikoen.
Metformin sænker ikke direkte blodsukkeret under det normale niveau, men medicinen forstærker virkningen af insulin og andre lægemidler. Denne forstærkning kan resultere i, at blodsukkeret falder for lavt, når disse lægemidler kombineres.
Hypoglykæmi kan forårsage sved, rysten, svimmelhed, forvirring og i alvorlige tilfælde tab af bevidsthed.
Risikoen for hypoglykæmi afhænger af, om metformin kombineres med andre lægemidler eller ej. Når metformin tages alene, er risikoen meget lav.
Sådan reducerer eller undgår du denne bivirkning:
Overvåg blodsukkerniveauet regelmæssigt, når du tager metformin sammen med insulin eller andre glukosesænkende lægemidler. Juster medicindoserne i samråd med din læge.
Ovenstående er bivirkninger ved metformin. Denne medicin anses i vid udstrækning for at være effektiv, veltolereret og sikker til behandling af type 2-diabetes, men den kan forårsage bivirkninger. Omhyggelig overvågning, livsstilsjustering og kommunikation med din læge vil hjælpe dig med at få mest mulig gavn af metformin og samtidig minimere risikoen.
Discussion about this post