Forsnævring af abdominale blodkar, også kaldet abdominal arteriel stenose, opstår, når de arterier, der leverer blod til maven, tarmene, leveren, nyrerne eller andre abdominale organer, bliver indsnævret. Denne tilstand reducerer strømmen af iltrigt blod til disse organer og forårsager en række symptomer, der afhænger af forsnævringens sværhedsgrad og placering. At forstå symptomerne hjælper dig med at genkende tidlige tegn, søge rettidig diagnose og forhindre alvorlige komplikationer.
Hvordan forsnævring af blodkar i maven udvikler sig
Forsnævring af abdominale blodkar udvikles normalt, når fedtaflejringer (kaldet plak) opbygges langs arteriernes indre vægge. Denne proces, kendt som åreforkalkning, får arterievæggene til at blive tykkere og miste elasticitet. Blodet vil flyde med større modstand, hvilket reducerer ilttilførslen til organerne. Når denne proces sker i arterier, der forsyner tarmene med blod, som f.eks. arteria cøliaki, arteria mesenterica superior eller arteria mesenterica inferior, opstår symptomerne ofte, når man har spist, fordi tarmene har brug for mere blod til at fordøje maden.
Andre årsager er betændelse i blodkarrene, ekstern kompression af nærliggende strukturer, blodpropper eller medfødt forsnævring. Den reducerede blodgennemstrømning fører til vævsskade over tid og forårsager dermed flere symptomer.
Symptomer på forsnævring af abdominale blodkar (abdominal arteriel stenose)
1. Mavesmerter efter at have spist
Mavesmerter efter at have spist er et typisk symptom på forsnævring af blodkarrene i maven. Smerterne begynder 15 til 60 minutter efter, at du har spist, og varer normalt i en til tre timer. Smerterne opstår, fordi tarmene har brug for mere blod til fordøjelsen, men de forsnævrede arterier kan ikke levere nok ilt.
Smerten føles ofte kedelig, krampagtig eller tryklignende og opstår i midten eller den øverste del af maven. Intensiteten af smerterne kan øges gradvist, efterhånden som forsnævringen af blodkarrene bliver mere alvorlig. Du kan være bange for at spise på grund af de smerter, der følger med måltiderne, hvilket fører til reduceret fødeindtagelse og vægttab.
2. Utilsigtet vægttab
Utilsigtet vægttab følger som regel kroniske mavesmerter efter måltider. Når smerter bliver forbundet med at spise, reducerer mange mennesker ubevidst madportionerne eller springer måltider over for at undgå ubehag. Over tid fører utilstrækkeligt fødeindtag til kaloriemangel og vægttab.
Desuden forringer reduceret blodtilførsel til tarmene optagelsen af næringsstoffer. Dårlig næringsoptagelse bidrager yderligere til vægttab og kan forårsage træthed, svaghed og tab af muskelmasse.
3. Oppustet mave, kvalme og opkastning
Nedsat blodgennemstrømning til fordøjelsesorganerne sænker tarmbevægelserne og påvirker mavens og tyndtarmens funktion. Mange mennesker oplever oppustethed i maven efter måltider, fordi maden bevæger sig langsommere gennem fordøjelseskanalen. Maven kan føles fuld, selv efter at have spist en lille mængde mad.
Kvalme eller opkast forekommer nogle gange efter større måltider, især i alvorlige tilfælde. Opkastningerne kan indeholde delvist fordøjet mad, som ikke er kommet ordentligt ned i tarmene. Disse symptomer forværres ofte, når du spiser fede eller tunge måltider, som kræver en større fordøjelsesindsats.
4. Diarré eller ændringer i afføringsvaner
Utilstrækkelig iltforsyning til tarmvæggen påvirker dens evne til at absorbere næringsstoffer og væsker. Denne forringelse fører nogle gange til diarré. Afføringen er ofte løs eller vandig, især efter at have spist. Nogle personer oplever skiftevis diarré og forstoppelse.
I alvorlige tilfælde kan tarmvæggen udvikle områder med vævsskade på grund af langvarig iltmangel, hvilket forårsager smerte og blødning. Blodig afføring indikerer en medicinsk nødsituation, der kræver øjeblikkelig evaluering.
5. Bølger i maven
En abdominal bruit er en unormal hvæsende lyd, som en læge hører gennem et stetoskop placeret over maven. Lyden skyldes turbulent blodgennemstrømning gennem forsnævrede arterier. Selvom du ikke selv kan høre denne lyd, fungerer den som et fysisk spor, der hjælper læger med at mistænke forsnævring af mavearterier.
6. Træthed og svaghed
Træthed og svaghed skyldes to hovedfaktorer. For det første fører den kroniske mangel på næringsoptagelse og det reducerede kalorieindtag til energimangel. For det andet oplever kroppen konstant stress fra vedvarende iltmangel i vitale organer. Vedvarende træthed, som ikke bliver bedre af hvile, kan være tegn på en betydelig begrænsning af blodgennemstrømningen i underlivet.
7. Stærke smerter og tegn på intestinal iskæmi
Når forsnævringen bliver kritisk, og blodgennemstrømningen falder kraftigt, kan der opstå tarmiskæmi. Tarmiskæmi betyder, at dele af tarmen får for lidt ilt til at fungere ordentligt. Du kan nogle gange opleve pludselige stærke mavesmerter.
Andre advarselstegn omfatter kvalme, opkastning, diarré og nogle gange blod i afføringen. Hvis du ikke behandler denne tilstand, kan der opstå vævsdød (koldbrand) i tarmen, hvilket kan være livstruende. Øjeblikkelig lægebehandling er nødvendig, når der opstår alvorlige eller pludselige mavesmerter.
Forskelle mellem kronisk forsnævring og akut forsnævring
Kronisk forsnævring udvikler sig langsomt over mange måneder. Symptomerne viser sig gradvist, f.eks. smerter efter måltider, vægttab og ændringer i appetitten. Kroppen kompenserer nogle gange ved at danne kollaterale blodkar, der midlertidigt forbedrer cirkulationen.
Akut forsnævring, som regel forårsaget af en pludselig blodprop, giver pludselige og intense symptomer. Smerterne opstår pludseligt og kraftigt, og risikoen for tarmskader øges dramatisk inden for nogle timer. At forstå denne forskel hjælper dig med at søge akut behandling, når symptomerne pludselig ændrer sig.
Tidlig diagnose og behandling kan forhindre uoprettelige skader på maveorganerne.
Sådan diagnosticerer læger denne tilstand
Læger bruger flere tests til at bekræfte forsnævring af blodkar i maven. Doppler-ultralyd måler blodets strømningshastighed og registrerer turbulens forårsaget af forsnævrede arterier. Computertomografiangiografi eller magnetisk resonansangiografi giver detaljerede billeder af blodkarrene. I nogle tilfælde kan et konventionelt angiogram bruges til at visualisere den nøjagtige placering og sværhedsgrad af forsnævringen.
Blodprøver kan vise tegn på dårlig ernæring eller organstress, men billeddannende undersøgelser er fortsat afgørende for diagnosen.
Discussion about this post