Tamiflu (oseltamivir) er et antiviralt lægemiddel, der behandler og hjælper med at forebygge influenza ved at bremse virusets spredning i kroppen. Lægemidlet virker bedst, når man begynder at tage det inden for 48 timer efter, at influenzasymptomerne er opstået.

Tamiflu tilhører en klasse af lægemidler kaldet neuraminidasehæmmere. Når du indtager en dosis, omdanner din lever lægemidlet til dets aktive form, kaldet oseltamivircarboxylat, som derefter transporteres gennem blodbanen til luftvejene.
Influenzavirussen bærer et overfladeenzym kaldet neuraminidase. Dette enzym hjælper normalt nyopståede viruspartikler med at løsrive sig fra overfladen af inficerede celler og bevæge sig videre for at inficere raske celler. Oseltamivircarboxylat efterligner det naturlige molekyle, som neuraminidase binder sig til, ved at indsætte sig selv i dette enzyms aktive sted og blokere det. Når enzymet ikke kan fungere, forbliver nyopståede viruspartikler fast på overfladen af inficerede celler. Dit immunsystem ødelægger derefter disse fangede vira, før de kan sprede sig yderligere gennem dine luftveje. Det er vigtigt at bemærke, at oseltamivir ikke dræber virusset direkte — det standser blot dets evne til at sprede sig, hvilket giver dit immunsystem overtaget.
Bivirkninger ved Tamiflu (oseltamivir)
Tamiflu forårsager en række bivirkninger, fra almindelige og milde bivirkninger til sjældne og alvorlige bivirkninger. De vigtigste bivirkninger ved Tamiflu er:
- Kvalme
- Opkastning
- Diarré
- Hovedpine
- Mavesmerter
- Søvnløshed
- Svimmelhed
- Neuropsykiatriske hændelser (forvirring, hallucinationer, unormal adfærd)
- Alvorlige hudreaktioner (Stevens-Johnson-syndrom, toksisk epidermal nekrolyse)
- Alvorlige allergiske reaktioner (anafylaksi).
Herefter forklarer vi bivirkningerne og vejleder dig i, hvordan du kan undgå eller mindske dem.
1. Kvalme og opkastning
Kvalme er den hyppigst rapporterede bivirkning ved Tamiflu (oseltamivir). Lægemidlet irriterer slimhinden i maven og mave-tarmkanalen, dels fordi oseltamivirkarboxylat påvirker cellerne i tarmen, og dels fordi den orale suspensionsformulering indeholder sorbitol, som kan forværre fordøjelsessystemet. Undersøgelser viser, at ca. 12 % af de personer, der tager Tamiflu, oplever kvalme, mens opkast forekommer hos ca. 8 %.
Kvalme og opkastning opstår normalt den første eller anden dag, du tager medicinen, og forsvinder af sig selv; du behøver ikke at stoppe med at tage medicinen.
At tage medicinen sammen med mad eller en let snack reducerer kvalmen betydeligt. Du bør ikke tage medicinen på tom mave.
2. Hovedpine
Tamiflu (oseltamivir) ser ud til at udløse hovedpine gennem sin virkning på neuraminidase-lignende enzymer i centralnervesystemet, selvom forskerne ikke fuldt ud forstår mekanismen. Hovedpine forekommer hos ca. 10 % af de personer, der tager Tamiflu, og er også en af de hyppigst rapporterede bivirkninger i profylakseundersøgelser.
At drikke rigeligt med vand og bruge håndkøbsmedicin mod smerter, såsom paracetamol (acetaminophen), i den anbefalede dosis kan mindske hovedpinen.
3. Diarré og mavesmerter
Oseltamivir forstyrrer det normale miljø i tarmene ved at interagere med neuraminidaseenzymerne i tarmene, som spiller en rolle i reguleringen af slimhinden. Derudover kan sorbitolindholdet i den orale suspension trække vand ind i tarmene. Diarré forekommer hos ca. 6 % af brugerne af medicinen, mens ubehag eller smerter i maven forekommer sjældnere. Disse symptomer forsvinder normalt inden for 2-3 dage.
At indtage hver dosis sammen med mad hjælper med at beskytte tarmens slimhinde. Du bør drikke rigeligt med væske for at forhindre dehydrering, hvis der opstår diarré. Hvis diarréen bliver alvorlig eller varer længere end 2-3 dage, skal du kontakte din læge.
4. Søvnløshed og svimmelhed
Den aktive metabolit af oseltamivir kan i små mængder passere blod-hjerne-barrieren, især hos børn og ældre voksne. Denne penetration i centralnervesystemet kan forstyrre den normale søvnregulering og påvirke dit vestibulære system (det system, der styrer balancen), hvilket kan føre til søvnløshed eller svimmelhed. Disse bivirkninger forekommer sjældnere end gastrointestinale symptomer, og svimmelhed er rapporteret hos en lille andel af deltagerne i kliniske forsøg.
At tage din aften dosis tidligere på dagen i stedet for lige før sengetid kan mindske søvnforstyrrelser. Hvis svimmelhed forårsager balanceproblemer, bør du bevæge dig forsigtigt og undgå at køre bil, indtil dette symptom er forbi.
5. Neuropsykiatriske hændelser
De måske mest bekymrende bivirkninger ved Tamiflu (oseltamivir) er dets neuropsykiatriske virkninger, især hos børn og teenagere. Disse bivirkninger omfatter forvirring, delirium, hallucinationer, unormal adfærd og i sjældne tilfælde selvskading. Oseltamivirkarboxylat kan lettere trænge ind i unge menneskers centralnervesystem end hos voksne, og forskere mener, at det kan forstyrre gamma-aminosmørsyre-receptorerne i hjernen — de receptorer, der er ansvarlige for hæmmende signalering. En undersøgelse af pædiatriske patienter viste, at forekomsten af neuropsykiatriske symptomer nåede op på 12,6 %, hvor de fleste symptomer opstod inden for de første 24 timer efter indtagelse af medicinen.
Det er dog vanskeligt at adskille disse bivirkninger fra selve influenzavirussen, som også forårsager neurologiske symptomer hos nogle mennesker.
Forældre og omsorgspersoner bør nøje overvåge børn og teenagere i de første 48 timer efter indtagelse af medicinen og straks rapportere eventuelle pludselige adfærdsændringer, forvirring eller ubehag til en læge.
6. Alvorlige hudreaktioner
I sjældne tilfælde udløser Tamiflu (oseltamivir) alvorlige immunmedierede hudreaktioner, herunder Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse. Disse tilstande opstår, når dit immunsystem reagerer overdrevent på lægemidlet, hvilket forårsager omfattende ødelæggelse af hud og slimhinder. Symptomerne begynder med et smertefuldt, udbredt udslæt, der danner blærer og skaller af. Disse reaktioner er yderst sjældne, men kan være livstruende.
Du skal straks stoppe med at tage Tamiflu og søge akut lægehjælp, hvis du oplever et udbredt, smertefuldt udslæt, blærer på huden eller sår i munden eller øjnene. Du bør ikke forsøge at behandle disse symptomer derhjemme.













Discussion about this post